Forum

Høst-abrikoser

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lilium J., 5. august 2010 kl. 19.55

Aldrig har jeg oplevet en sådan høst af abrikoser som i år.
Foreløbig omkring 300.
Årsagen var det kolde forår som bevirkede at træet sprang sent ud og blomsterne derfor ikke blev frosset væk.

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 5. august 2010 kl. 21.02

Det er et flot resultat. Hvor gammelt er træet og hvordan er det placeret - under udhæng - på mur eller fritstående.
Lige modsat med mit fritstående ferskentræ, det havde masser af blomster som blev ødelagt af frosten og så fik det som sædvanlig blæresyge. Så det skal snart fjernes. Gad vidst om man kan plante abrikos efter fersken på samme plads.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 6. august 2010 kl. 7.53

Imponerende!

Jeg går lidt med planer om et abrikostræ i haven, og de kom da lige et skridt nærmere efter dine billeder!

Hvilken sort er dit træ?

Mvh
Anja

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 6. august 2010 kl. 23.45

Ja hvordan er det placeret? Jeg går med de samme overvejelser - var egentlig mest til fersken men kan læse mig til at de ofte er syge. Mine forældre har både nektarin og fersken men de blir aldrig rigtige til noget og/eller smager af vand.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 7. august 2010 kl. 9.37

Wau. Fantastisk høst & flotte frugter.

Mit træ er espalieret mod syd på 3. sæson og det er der jo teoerier om, både for og imod pga. den tidlige blomstring og risiko for frost efter blomstring. Det har endnu ikke vist tegn på at blomstre, men jeg håber stadig det vil lykkes en dag :)

Tillykke med dit resultat :)

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 7. august 2010 kl. 10.17

Lilium!!
Det må jeg nok sige , jeg har 2 abrikostræer af sorten Nancy og i år gav de en sølle frugt , som jeg ellers var stolt af indtil jeg læste dit indlæg og så dine flotte billeder .
Hvad er det for en sort, de fleste abrikoser bliver rødorange når de er modne , men dine har en flot gul farve .

Mvh. Svend Høst

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium J., 8. august 2010 kl. 11.30

Undskyld den lidt sene besvarelse.
Sorten hedder Harcot og er resistent mod en svampesygdom der ellers ødelægger mange abrikostræer. Den står i mit drivhus.
Den fylder ca. 7 m2 og vokser til kip 3.4m oppe..
Bliver efter høst skåret kraftigt tilbage.

Jeg har også dyrket sorten Nancy som gav et udemærket udbytte opad en husmur, men desværre blev syg af svamp og måtte fjernes.
Det hvor min abrikos nu står har der faktisk stået et ferskentræ. Det gav da også et enormt udbytte. Desværre er ferskner i de mængder ikke så anvendelige som abrikoser.
Så efter et par sæsoner med 100 smadrede ferskner på jorden blev det fældet. Jeg har istedet en dværgnektarin den kan jeg bedre styre og frugterne falder ikke så nemt af når de er modne.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 8. august 2010 kl. 11.42

Så må vi på jagt efter et Harcot abrikostræ.......

Mvh. Svend Høst

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 8. august 2010 kl. 12.36

De kan fås her - om et års tid

www.westergaards.dk/stockandprices.html

Men jeg har nu tænkt mig at have mit udendørs - jeg skulle jo gerne stadig have plads til omkring 75 andre planter i drivhuset, så det ville fylde vel meget derinde...

Nyt svar til emnet »Høst-abrikoser«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Høst-abrikoser

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider