Forum

Tomater flækker…

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Gert Blom, 15. august 2010 kl. 0.22

Hjælp...

Aller vore tomater flækker bedst som de er ved at blive lækre...Hvad gør vi???

1 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. august 2010 kl. 7.08

Hej Gert -

nogle tomater har en tendens til at flække mere end andre, og det er der svært ved at gøre noget ved...

Men det kan skyldes meget våde planter eller stor forskel på dag. og nattemperatur.

Står dine planter inde eller ude, og er det alle slags, I har, der flækker?

mvh
Anja

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Blom, 15. august 2010 kl. 8.43

Hej Anja...

Vi har 2 tomatplanter ved siden af hinanden - udenfor. De står op ad et hegn, og trives tilsyneladende fint...Der er masser af tomater på begge planter.

Vi kan ikke se plantenavnene (skiltene er revet af) men cocktailtomaterne har det fint, mens cherrytomaterne flækker.

Har tænkt på, om de får for meget vand ?? (det har regnet en del, og det har knebet lidt med sol..??)

Gert

3 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. august 2010 kl. 9.08

Hej Gert -

nogle cherrytomater er lidt slemme til at flække, og det er helt sikkert regnen, der har hjulpet til...

Så et er bare om at plukke dem så hurtigt som muligt og bruge dem, inden de rådner pga. revnerne!

Jeg skal også ud og plukke i dag.

mvh
Anja

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 15. august 2010 kl. 9.10

Tomater der flækker eller revner er overmodne .

Mvh. Svend Høst

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Blom, 15. august 2010 kl. 9.16

Jeg glemte at skrive, at tomaterne ikke er blevet røde når de flækker. Så de er vel ikke over modne??

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. august 2010 kl. 11.13

Hej Svend -

nogle sorter begynder at flække allerede før modning, som Gert skriver. Så man må jo bare prøve nye sorter og se, om der dukker en mere holdbar op...

Men regnen har jo været en anelse ekstrem nogle steder her i august, så måske ville de ikke være flækket i en mere "normal" sommer?

mvh
Anja

7 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 15. august 2010 kl. 12.49

Ok Jeg troede det var røde tomater som var blevet overmodne , noget jeg dagligt løber ind i.
Nu er der forskel på tomater der flækker og tomater der revner , de førstnævnte er som regel overmodne og flækker på langs , de sidstnævte revner omkring tomaten , hvorfor ved jeg ikke , jeg kender godt problemet , det starter når tomaten stadig er grøn.
Når tomaten bliver rød så er det som om der er gået noget hvidtsvampagtigt i revnen.

Mvh. Svend Høst

8 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. august 2010 kl. 13.18

Jeg tror, at det hvide er mug/skimmel, for problemet er jo størst, når det er vådt og varmt - guf for den slags...

Så nu vil jeg kaste mig ud og plukke en spand tomater, inden de flækker helt! Og så må jeg have lavet en gang koncentreret puré, som ikke fylder så meget i fryseren.

Revnede tomater er vist en sortsafhængig ting, så igen her må man overveje, om det er en slags, man har lyst til at fortsætte med, vil jeg mene.

Gert - dine flækker på langs - ikke?

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Brian Knudsen, 15. august 2010 kl. 14.55

Hej er jeg er ny her men har læst og hørt at hvis du vander om aftnen kan tomaten revne, det skulle være bedder at vande om morgen. eller det bæste er at lave et drypvandnings system, det skulle minske flækkede tomater. Mvh. Brian

10 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. august 2010 kl. 15.54

Hej Brian -

det er helt rigtigt, at det er bedst at vande om morgenen i drivhuset - men frilandstomaterne er blevet ret grundigt vandet fra oven de sidste uger...

Her er dagens høst med mange flækkede tomater fra friland:

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 15. august 2010 kl. 20.48

Den med revnede tomater tro jeg har noget med lidt overvanding at gøre. Jeg vurdere det som, især de øverste blade begynder at ser lidt slatne ud, - så tørster de snart, eller lidt, er måske tegn. Den hårde lære fås ved betragtning. håp

12 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. august 2010 kl. 21.23

Du har helt ret med overvandingen - men det er pokkers svært at styre i øjeblikket med frilandstomater....

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens J., 15. august 2010 kl. 23.53

Anja:
Hvor er det et fantastisk flot tomatbillede. Det ser ud somom du er rigeligt forsynet. Hvor ofte kan du plukke sådan en portion?

14 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 16. august 2010 kl. 6.58

Hej Jens -

heldigvis ikke så tit i de mængder, for der skal jo gøres noget ved dem...

Men jeg spiser tomatsalat nærmest hver dag, har henkogt en del glas til vinterforsyningen og har altid en grønsagskurv med som værtindegave for tiden, hvis jeg skal i byen.

Jeg har dog besluttet, at jeg ikke skal have så mange på friland til næste år. Jeg har sået 4 tidlige sorter, og de fire planter giver alt for meget. Det var bare meningen, at de skulle give mig en smule tidlige tomater, inden de andre gik i gang - men de bliver jo ved!

Jeg regner med en god spandfuld mere fra frilandstomaterne, og i drivhuset bliver jeg ved med at plukke til en gang sidst i oktober, så jeg skal nok nå at blive lidt træt af tomater...

mvh
Anja

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens J., 16. august 2010 kl. 7.47

Hvilke sorter har du på friland?

Mine 38 forskellige planter giver ikke ret meget mere end vi selv kan nå at spise endnu. Det begynder dog efterhånden at tage fart.

16 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 16. august 2010 kl. 19.02

Hej Jens -

mine tidlige sorter er Stupice, Sub Arctic Plenty, Outdoor Girl og Bloody Butcher - og så er der nogle overskudsplanter, som der ikke var plads til i drivhuset: Black Cherry og Green Zebra. Den sidste bliver i øvrigt til en frilandsplante fremover - den trives helt klart bedre der, har jeg kunnet konstatere de sidste tre sæsoner.

Nyt svar til emnet »Tomater flækker…«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Tomater flækker…

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider