Skrevet af: Jan Bruntse, 1. november 2010 kl. 19.59
Jeg har klargjort siderne til 3 højbede i mahogni, købt billigt hos et hårdttræs-savværk. Sidetykkelsen er 26 mm og de er samlet af 8 stave á 5 cm, så højden er ca. 40 cm.Ydersiderne har jeg behandlet med træolie, men hvad med den side, der får jordkontakt? Skal jeg give den olie eller evt. dække den af med en plastfolie med "knopper" (for ventilation)?
Skrevet af: Steffen Jensen, 2. november 2010 kl. 7.20
Kan egentlig ikke lide vi bruger træsorter som er truet og udsat for så omfattende ulovlig skovhugst som fx lige det træ du bruger er...
Jeg ved godt det er et rigtig flot træ, men har stadig min tvivl omkring træet er fremskaffet på lovlig vis.
Man bør støtte den norderupæiske skovdrift, da den helt klart er bæredygtig og skoven bliver dyrket på den rigtige måde.
Undskyld mit lille indslag, ved godt det ikke har noget med dit projket at gøre.
Men vi skylder alle naturen, at tænke lidt over om vi kan hjælpe naturen med at vælge produkter som kommer fra bæredygtige dyrkningsmetoder.
Skrevet af: Mogens; E., 2. november 2010 kl. 8.17
Nu du har købt dit mahognitræ, er det en god ide at fore det med knopplastic indvendig.
FN organitationen FAO skønner at mindst 20% af det træ der importeres til EU er ulovligt fældet. I Malaysia og Afrika er der idag store skove med bæredygtigt mahognia.
Skrevet af: Lone Brems, 2. november 2010 kl. 18.47
Hej Jan Bruntse
Jeg synes, du skal undgå både olie og plastfolie på indersiden af bedkanterne.
Olien skal undgås fordi den - hvis den skal begrænse og forsinke nedbrydningen af træet - nødvendigvis må indeholde giftstoffer, som skader mikroorganismer og dermed forringer dyrkningsmiljøet i bedet.
Plastfolien skal undgås fordi den nedbrydes mekanisk og kemisk og er svær at fjerne i nedbrudt (smuldrende) tilstand.
Lad naturen gå sin gang og nyd dine højbede i den årrække, som mahogni nu er holdbar på vore breddegrader, når den nu har jordkontakt.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Jan Bruntse, 3. november 2010 kl. 14.53
Hej Steffen
Jeg blev både lidt flov og ked af det, da jeg havde læst dit svar, for jeg havde ikke tænkt over sådanne forhold, da jeg købte træet. Jeg har derfor kontaktet savværket i dag og fået oplyst, at træet er fra Afrika og er FSC-certificeret, så det dulmer min dårlige samvittighed lidt. Det hjælper også lidt på det, at jeg ved, det er affaldstræ fra produktionen, som andre køber til brændefyret. Her kommer det forhåbentlig til gavn og glæde i mange år.
Hilsen Jan B.
Skrevet af: Jan Bruntse, 3. november 2010 kl. 15.01
Til Mogens og Lone.
Tak for jeres svar. Jeg tror, jeg vil følge Lones anbefaling, da jeg selv havde gjort mig de tanker, og der er sikkert mange års holdbarhed selv i det danske miljø for det ubehandlede træ - og så er det jo også den enkleste ;-)
mvh
Jan B.
Skrevet af: Steffen Jensen, 3. november 2010 kl. 16.36
Dejligt at høre det kommer fra de "rigtige" skove. Blir så ked af at tænke på hvordan regnskovene blir ødelagt hver eneste dag, pga os i vesten vil have noget bestemt træ... Så billigt som muligt.
Heldigvis findes der stadig firmaer som tænker på naturen, frem for deres pengepung!
Skrevet af: Sven Caning, 25. november 2016 kl. 10.53
Slettet af administrator 25. november 2016 kl. 14.31.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Højbede i mahogni