Hvad med persillen?

Forgangen dag, hvor jeg motionerede pedalerne på min cykel i hjembyen Løgstør i den søndenfjordske del af Nordjylland nordjyske, var jeg tæt på en udskridning.

Min opmærksomhed på kørebanen blev nemlig distraheret af en række persille med stilke så ranke som i saftspændingens kulminationstid.

Anderledes ser det ud i mit persille-bed, hvor planterne indtager en attitude, der fylder ydmyghedens bæger til randen. Stilkene bøjer sig i renlivet underdanighed.

Selv om jeg pr. erfaring ved, at mine planter nok skal vide at genrejse sig med misundelsesværdig knejsen og stritten, når tiden er inde, er min nysgerrighed pirret:
Har en eller anden i det ganske danske land erfaringer med persillen ved vintertide?

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Mit persillebed strutter heller ikke nu, men jeg nippede da en god håndfuld små fine blade i går til grønt drys på aftensmaden.

Det kan jo være en supersort til vinterbrug – så kan du ikke stå af cyklen og ringe på og spørge fra alle os nysgerrrige?

Men mit gæt er, at det er persille, som er sået efter sankthans. Når angivelsen er så upræcis, er det fordi jeg kan se, at de persilleplanter, som pludselig står de underligste steder i haven om efteråret som nye, unge struttende planter, klarer vinteren meget bedre. Så de får altid lov til at blive stående Det er der,jeg kan hente flest, fine blade efterår og vinter.

I efteråret ærgrer jeg mig altid over, at jeg ikke huskede at prøve at så en ny række efter 1. juli med forskellige såtider. Det ville være lettere i vinterhalvmørke og fedtet lerjord at hente persillen et sted og ikke rundt om i hjørner og kroge.

Er der nogen, der har erfaring med senere såning af persille og overvintring?

Eller kender en supersort til vinterbrug – måske har I den stående derude?

Kære Karna Maj
Et år såede jeg persille efter midsommer – måske i august. Frøene spirede fint og voksede til, men næste forår gik de næsten alle i stok, og jeg fik ikke meget persile det år.

De bedste planter jeg havde den sommer, var dem, der havde sået sig selv mellem sten og fliser.

Og min bedste erfaring med persille er 2. års af den bredbladede. De gror op tidligt og når at give mængder inden de går i blomst, også til fryser. Og så er 1. års klar. – Den krusede får jeg ikke nok ud af, synes jeg. De kommer for spredt, og det er ikke til at finde ud af, hvor de bliver store eller kun nogle skravl, som endog skal skylles med gode briller på.