Forum

Indramning af køkkenhaven

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Birgit H., 29. marts 2011 kl. 7.48

Jeg har et 70 kvm stort område hvor jeg skal have min køkkenhave. Den inddeles i 4x1,5 meter bede der rammes ind med træ så jeg kan lave små gangstier imellem. Jeg vil ha rammet køkkenhaven ind med fx. Hæk så den adskilles fra græsset og resten af haven. Min alm hæk er navr og den klipped ca 120 cm høj. Har tænkt at bruge navr rundt om køkkenhaven. Men har også overvejet om jeg kan gøre andet??? Nogen der har input? Tænkte først solbær men når stykket bliver 7x10 meter (skalkun plante på to sider de andre er der plantet) så bliver det til mange solbær for jeg overhovedet brugt så mange bær når jeg ikke har haft solbær før? Eller er der andre der har bedre ideer

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 29. marts 2011 kl. 9.49

Hej Birgit H.

Først en kommentar til målene på dine bede - praksis viser, at en bredde på 110 - 120 cm er lettere at dyrke i. Det er skånsomt for de flestes arme, lænd og ben ikke at skulle række mere end ca 60 cm ind over en kant. Men bliv nu ikke ked af det, hvis rammerne er sat på plads ;-), det går jo nok alligevel......

Du tænker rigtigt om solbærhøsten - der bliver rigeligt til dig og nok til mange naboer og genboer fra en solbærbusk-hæk på 17 / 20 meter, også selv om du kan vælge en sort, der ikke vokser sig megastor med tiden.

Og så til input om valg af hæk:
Din køkkenhave kan blive et meget flot haverum, hvis du vælger at føre naurhækken ind i en indre ramme i haven. Eftersom den tåler hård beskæring kan den let holdes lavere end 120 cm og helt smal.
En bøgehæk (kan først plantes i november) kan formes smal og lav på samme måde som naur. Buksbom kan være en anden mulighed - og vil ligesom bøg være en markant farvegiver i vinterhaven.

Har du vilje & tålmodighed til langsigtede projekter kan du lave din egen hæk helt fra bunden i en lille "planteskole" i et af dine køkkenhavebede. Det er enkelt at at sætte stiklinger af buksbom, så navrfrø eller bog (høst frø til efteråret - se evt mere om frøformering af navr ved at skrive "navr" i søgefeltet øverst på den side).
Men der går jo med den fremgangsmåde et par år før du kan plante din hæk..... Måske har du brug for en anden form for afskærmning i nogle vækstsæsoner. Enkelt er det at dyrke sommerblomster (stolte kavalerer for eksempel fylder og trives på de fleste jordtyper og er lette at forkultivere, så de hurtigt er i vækst efter udplantning).

Med venlige hilsner fra
Lone

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ’Trine Petersen, 29. marts 2011 kl. 10.43

Hej.
Et alternativ til hækken kunne være at lave espalier rundt om køkkenhaven. Her kunne du plante tornfri brombær, minikiwi, frugttræer og evt. blomtrende klatreplanter. På den måde får du også udnyttet højden til noget spiseligt. Vi har selv løsningen mellem køkkenhaven og terrassen, hvor der er sat galvaniseret armeringsjern mellem stolper - det giver en luftig afskærmning og klatreplanterne stortrives - sidste år plukkede vi vel ca. 30 kg. brombær fra 4 planter.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgit H., 29. marts 2011 kl. 10.49

Nej det lyder spændende. Kan du evt sætte et billede ind til inspiration.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ’Trine Petersen, 29. marts 2011 kl. 14.18

Jeg fandt lige et par billeder - godt nok nogle år gamle- på det første her er nogle ret nyplantede brombær - nu fylder de det hele. De har i øvrigt siden fået clematis som samboer - et meget fint samspil!

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ’Trine Petersen, 29. marts 2011 kl. 14.20

Og på det næste billede kan du se lidt mere af espaliet.

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgit H., 29. marts 2011 kl. 20.15

aiii det ser skønt ud. Jeg er ikke så god ven med rionet, men tænker lærkestolper med wire imellem måske er mere mig.
Brombær uden torne har jeg tænkt mig men klipper du dine ned eller? er der ik noget med når de har båret drugt skal de klippes væk eller???
Kunne også overveje et par solbør, boysenbær og andre bær der minder om brombær for hindbær virker vel ikke? Tænker det virker som pinde der stikker op af jorden.
Uhhh jeg kan næsten ikke vente på weekenden så vil jeg ud og ha fat i stolper og wirer og så planter på søndag eller næste weekend. Det er da genialt med noget spiseligt som hæk.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ’Trine Petersen, 30. marts 2011 kl. 10.14

Wire kan virke på fuldstændig samme måde.

Men det skal være kraftigt og spændt godt op, for brombærrankerne bliver tunge.

Jeg har netop klippet mine brombær ned. Det skal gøres om foråret. Men det fungerer på den måde at der hele tiden er ranker "i drift", så det er altså ikke hele planten der skal klippes ned. Det er ikke svært, for det fremgår tydeligt hvilke der skal væk - det er dem der bar frugt sidste år og de er døde og brune, så man er ikke i tvivl.

Dem der skal give frugt i år voksede frem sidste år og står med en masse fine skud nu. Og nye skud er på vej - de når så at blive 2-4 meter lange på en sæson!

I princippet kunne du sagtens plante lidt hindbær, jeg har autumm bliss i haven og synes ikke det virker som pinde. Hvis du nu planter to rækker tæt på hinanden vil det virke ret buskagtigt. Men husk de også skal have støtte ellers vælter de. Jeg vil i øvrigt anbefale dig at plante minikiwi også, det er både en køn plante og frugten smager fantastisk. Rigtig god fornøjelse i weekenden - jeg glæder mig også til at komme i haven i det skønne forårsvejr vi er blevet lovet!

Nyt svar til emnet »Indramning af køkkenhaven«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Indramning af køkkenhaven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider