Skrevet af: Helene Weis-Olsen, 2. juni 2011 kl. 18.20
er altså godt i tvivl om hvor ofte man skal vande sin hhv. køkkenhave og højbede, når der f.eks. er en uge uden regn?
Skal man gøre det hver dag? hver 2. eller hvordan?
Helene
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 2. juni 2011 kl. 19.15
Som udgangspunkt vander jeg, når planterne begynder at hænge lidt. Og så vander jeg rigeligt.
Om det bliver hver, hver anden, hver tredje eller noget andet dag afhænger af vind, temperatur og luftfugtighed.
Jorden kan godt virke tør, men roder man i den kan den være fugtig/kold lidt nede. Eller jorden kan se fugtig ud (efter en let sommerregn) og være knastør et stykke nede.
Så det bliver fornemmeren og erfaringen der afgør hvor meget og hvornår der vandes.
Skrevet af: Helene Weis-Olsen, 2. juni 2011 kl. 20.14
Uf, den var værre ;) - Jeg har ikke så meget på fornemmelsen, når det gælder vanding.
Men tak for dit udførlige svar :)
Hvis jeg så stiller det sådan op:
Det regner ikke i en uge, og man har jordbær, kartofler, løg, salat agurker etc i sine bede/køkkenhave.
Hvor mange gange, skal man så vande?
Skrevet af: Clara Andersen, 2. juni 2011 kl. 21.47
Hej Helene
Min tommelfingerregel er, at jeg vander hver 6. dag i tørre perioder med sol eller hvis der kun kommer nærmest dråber. Til gengæld vander jeg knap 1 time. Sæt en balje ud under dit vandingssystem og mål bagefter med tommestok, hvor meget, der er i baljen. Man siger, at 3 cm er en grundvanding. Og jeg vil sige, at du mindst skal vande 2 cm, gerne mere, når du har højbede, som hurtigt bliver tørre.
Hilsen Clara
Skrevet af: Lone Brems, 2. juni 2011 kl. 21.54
Hej Helene Olsen
Jeg kan heller ikke svare dig på det - fordi det afhænger af din jords evne til at begrænse fordampningen, antallet af solskinstimer, og vindens styrke og retning, lokale læforhold og urternes udviklingstrin.
Men jeg kan gøre dig opmærksom på én ting, du kan gøre for at skabe gode forhold for dine planter- også hvad angår vandforsyning over en hel vækstsæson: Du kan begynde at gæøre dig erfaringer med at dække din jord med brunt eller grønt jorddække.
Start med at læse artiklerne "Jorddække i køkkenhaven" og "Vand og jorddæk" fra Havenyt's arkiv - skriv blot artiklens titel i søgefeltet øverst her på Havenyt's side. Og afprøv så det, du synes er overkommeligt / interessant i en del af din urtehave :-)
Jo flere iagttagelser, du gør - og jo mere du snakker med dine naboer, som højst sandsynligt har samme udgangspunkt som du har - sådan hvad angår jorden altså :-) - jo bedre lærer du efterhånden, hvad du skal lægge mærke til for at vurdere om dine planter har brug for ekstra vandtilførsel.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Helene Weis-Olsen, 4. juni 2011 kl. 20.58
Takker for de fine svar. Det giver bestemt mening.
Men det en videnskab - al den have liv ;)
Tak for de gode henvisninger Lone og du har jo ganske ret, at der er så mange faktorer i det, at man bare ikke kan give et enkelt svar .
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Vanding? vanding?