Skrevet af: Emil H., 12. juli 2011 kl. 14.05
Hej
Jeg vidste ikke helt om jeg skulle poste mit indlæg her eller i "Dyr i haven". Men det blev altså her.
Jeg har for nyligt fået mig nogle høns, og nu tænker jeg lidt på om jeg kan nå at så noget i køkkenhaven som de kan have glæde af senere på året?
Er der nogen som kender til noget hurtig voksende og som hønsene kan lide?
På forhånd tak:)
Vh Emil
Skrevet af: Eivin Knidsen, 12. juli 2011 kl. 14.17
Emil.
Før i tiden, ja da havde alle hushold et sæt saadanne høner gaaende. Det var vældig praktisk, da det gav æg med videre. Javel-ja. Høner er praktisk talt altædende, og kan dermed jo da ogsaa spise det meste køkkenaffald. Derved kan de kjære dyr jo da spise grøntrester fra dit eget forbrug. Det er da økologik, der vil noget.
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: Lone Brems, 12. juli 2011 kl. 22.53
Hej Emil H
I køkkenhaven:
Grønkål er noget af det letteste og et elsket fodertilskud. Hvis du plukker bladene af i stedet for at trække en hel kålstok op fortsætter kålen væksten (med stilstand i frostperioder) helt frem til sommeren efter det år, hvor de er sået. Når planten går i blomst bliver den op mod 150 cm høj og har så ikke længere anvendelig blade. Den bliver bred - så hvis du dyrker i højbede på 100 - 120 cm bredde, skal du kun sætte 2 rækker. Det kan let lade sig gøre at starte kålproduktionen op tidligt på året, så grøntforsyningen burde kunne sikres året rundt.
Pluk bladene fra neden af og stop ca 30 cm før øverste blad, hvor kålen blomstrer.
Vær opmærksom på at skaffe frø fra vinterhårdfør sort !
Det er også en mulighed at sætte et bed af til grøntproduktion af mere varieret sammensætning: Havre, boghvede, blodkløver, spinat, morgenfruer, ærter. De vokser ikke alle lige hurtigt, så prøv dig lidt frem med, hvad der gror bedst på din jord. Vær opmærksom på, at der fra november til marts er meget lidt vækst i disse græs- og urteplanter.
Når planterne er tilpas i størrelsen høstes med kniv, segl eller le ca 7 - 10 cm over jordoverfladen for at sikre ny fremvækst.
Hvis du vælger denne løsning vil det udover at give grønttilskud til hønsene være et godt jordforbedrende indslag i en sædskifteplan - især hvis du lader være med at rykke rødderne op og rive de visne plantestængler og blade væk indtil du skal anvende bedet til anden planteproduktion i det tidlige forår.
Og så er der jo græsplænen... Hvis du altså har en græsplæne ??
Du kan lade et område på 20 kvadratmeter vokse til grøntskæring. Det vil være en god idé at supplere græsplanterne med for eksempel kløver og merian - lav lidt "såpletter"i græsfladen og pas dem godt med vanding indtil planterne er godt igang.
Når græs og urter har en højde på 20 - 25 cm høste en smule af gangen - du kan skære med en kniv, segl eller le. Hvis du høster lidt systematisk vil du nå frem gennem stykket, mens det område der først blev skåret ned vokser tilpas meget op til at være klar til ny høst, når der der brug for det.
Bliver du på et tidpunkt træt af fremgangsmåden kan du bare slå området med din plæneklipper.
Også for denne løsning gælder at perioden fra november til marts er produktionen meget begrænset.
Og som Eivin Knidsen skriver er det en god idé at lade friskt grøntsagsaffald fra madlavningen indgå i grønttilskuddet til hønsene. Salat- og spinatrester, kålblade, æbleskræller for eksempel vil hønsene gerne spise.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Randi Lauridsen, 14. juli 2011 kl. 0.12
Hej Emil
Prøv at kigge lidt på Spinat Bede
Du kan læse mere om det her på siden :
www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/salat_og_bladgroentsager/579.html
Mine høns er fuldstændig tossede med det, og står i kø ved døren når de ser jeg kommer med de store blade.
mvh
Randi
Skrevet af: Emil H., 14. juli 2011 kl. 12.41
Hej
Mange tak for jeres svar:)
Jeg har besluttet at jeg vil forsøge med grønkål og et spinat bed, men kan jeg så disse afgrøder direkte på så stedet nu?
Vil det hjælpe at dække stedet over med fiberdue? jeg har nemlig lavet nogle buer, som jeg nemt kan stille over stykket.
Jeg forventer at jeg til næste år vil afsætte et stykke af køkkenhaven, specielt til hønsene som Lone skriver, altså et grøntproduktions bed.
Jeg bor ude på landet og har rig mulighed for at hente diverse korn, majs osv. direkte fra naboer.
Endvidere har jeg en stor grund omkring mit hus med 7800 m2, og en hel masse frugt træer, mest æbler, men også pærer, blommer, kirsebær..
Jeg går også ud fra at hønsene vil være ret vilde med nedfaldende frugt.
Vh Emil
Skrevet af: Eivin Knidsen, 14. juli 2011 kl. 14.29
Emil H
Din antagelse angaaende nedfalden frugt er ganske korrekt. Disse fjerede høner elsker saadanne nedfaldne frugter. Men som ogsaa sagt før: de er jo nærmest altædende.
Mvh Eivin (^_^)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Foder til høns fra køkkenhaven