Skrevet af: Dorte Elsass, 2. august 2011 kl. 16.42
Jeg har tænkt på at bygge nogle højbede til mine krydderurter men jeg ved ikke om jeg skal bygge dem i trygimpreneret træ ??
jeg tænker at når der skal jord i er det bedst men hvad med giften i træet går den så op i mine urter?
Er der nogle der har et godt råd?
Skrevet af: Randi Lauridsen, 2. august 2011 kl. 16.59
Hej Dorte.
Jeg ville ikke bruge trykket træ når der skal dyrkes spiselige ting i bedet.
Brug istedet lærketræ, det holder i rigtig mange år på grund af et højt naturlig indhold af olier, og patinerer pænt.
mvh.
Randi
Skrevet af: Anja Egeriis, 2. august 2011 kl. 16.59
Hej Dorte -
du har ret, trykimprægneret er ikke godt til spiselige afgrøder.
Det koster selvfølgelig lige mere, men du kan bygge dem i lærketræ eller robinie, som begge holder meget længe med jordkontakt, selv om de ikke er imprægneret.
Eller du kan gøre noget helt andet - prøv at se her, de er ret flotte:
landhojbede.dk/
og de holder i hvert fald meget længe uden at skulle vedligeholdes...
mvh
Anja
Skrevet af: Tom Andersen, 2. august 2011 kl. 18.39
En tredie mulighed, som er velegnet til lidt større bede, er at beklæde den indvendige side af "trækassen" - f.eks. med planeternit.
Så kan du få lærk og robinie til at holde meget længe..
Skrevet af: Lise D, 2. august 2011 kl. 20.18
Mine højbede er lavet i trygimprægneret træ - jeg har beklædt indensiderne med tre lag kraftig plastic ;-)
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 3. august 2011 kl. 21.26
Jamen kære Lise, det er jo fanden der har skabt både det trykimprægnere træ og så alt det plastik.
Der er jo ikke mere arbejde ved f.eks. at købe lærketræsbrædder end der er ved at købe trykimprægnerede ditto !
Så kan du jo gætte hvad mine højbede er lavet af ?
Skrevet af: Lise D, 4. august 2011 kl. 14.18
Uha ha Gert - den blir svær at gætte ;o)
Jeg vil dog vode den påstand at tryg imp. træ holder bedre og længere end lærketræ!
Og valgte jeg at lave mine hæjbede i lærketræ ville jeg klart fortsat beklæde med plastic.
Min kære far der er tømrer og mener at kende esin trætyper er af samme opfattelse, jeg konsunletede ham i går omkring dette spørgsmål :-)
Intet træ kan holde til kontant at have våd/fugtig jord op ad sig 24-7.. det vil gå til.. om det så er lærk eller tryg imp.
jeg foretrækker stadig det tryg imp. og hurra for det er plads til forskellighed ;-)
Skrevet af: ’Trine Petersen, 4. august 2011 kl. 18.01
Jeg kunne nu heller aldrig finde på at lave højbede i trykimprægneret træ - men til gengæld er mine i lærketræ foret med bassinfolie på siderne- både for at holde jord og træ adskilt, men ligeså meget for at hindre alt for meget fordampning den vej - som Lise skriver, så er intet træ skabt til jordkontakt uden at forgå hurtigere.
Vi byggede bedene for 6 år siden og de står lige så flotte i dag som dengang, bortset fra den patina de har fået og som jeg blot synes bidrager til skønheden. Så jeg vil varmt anbefale lærketræ som byggemateriale.
Skrevet af: Dorte Elsass, 4. august 2011 kl. 18.19
Tak for alle de gode råd, men jeg må tilstå at efter jeg har gået og tænkt lidt over det så tror jeg at jeg i længden ville blive ked af tanken om at skulle lave det om igen senere.
Så jeg tror jeg har bestemt mig for at bygge dem op af natur sten, jeg har sten over alt og massere af stengærde så jeg tror det bliver den pæneste løsning.
Skrevet af: Tom Andersen, 4. august 2011 kl. 18.32
Lov os at sende nogle billeder når de er færdige - det må da kunne blive virkelig flot.
PS
Muret marksten i håndboldstørrelse i ét lag er ikke holdbart, så du skal op i mindst to lag - altså noget der ligner en hulmur. Alternativt skal det være rigtig store sten lagt enkeltvist, men det giver nogle praktiske problemer med tilgængeligheden - den er ikke nem ;-)
Skrevet af: Anja Egeriis, 4. august 2011 kl. 19.36
Når mine bede, der er lavet af oliebehandlet sandkassetræ (fik en masse meget billige sandkasser i FSC-træ i Kvickly), begynder at falde sammen, starter jeg i den ene ende og skifter dem ud med bede i lærketræ. Og ingen plastic her - de vil sagtens kunne stå i 10-15 år uden, måske mere.
Men der går et par år endnu. De første bede er tre år gamle nu og viser ingen tegn på "træthed"...
Skrevet af: Tom Andersen, 4. august 2011 kl. 20.12
Nu er der mange former for højbede. På billedet kan jeg se, at dine bede består af én ramme i højden og dermed er relativt lave. Den udformning medfører jo, at lærketræet stort set altid er tørt - også på indersiden.
Hvis du forestiller dig en konstruktion på f.eks. 3 "rammer" i højden, vil levetiden være meget kortere. Det skyldes at de rette betingelser for svamp og råd nu er til stede i de to nederste brædder, som konstant har jordkontakt - især fugtigheden er en vigtig parameter. Tænk på kompostering...
Jeg går også ind for mindst mulig miljøbelastning, men i dette tilfælde kan jeg godt komme i tvivl om, hvor den største miljøbelastning vil være, hvis de trykkede (i Danmark) brædder + eternit holder til 3 gange ubehandlet lærk.
I en lav bedkonstruktion som den på billedet, ville jeg helt klart gøre som du :)
Skrevet af: Anja Egeriis, 4. august 2011 kl. 22.45
Der er to rammer i højden, og bedene er 24 cm høje - de fleste er fyldt helt op efterhånden, så der er jordkontakt næsten hele vejen op. Og som sagt så skal de da nok begynde at kompostere sig selv om relativt få år, men så bliver de udskiftet løbende med lærk, så økonomien kan følge med...
I øvrigt kan Robinie holde i op til 35 år med jordkontakt - desværre er det lidt dyrt i anskaffelse, men ellers et rigtig godt bud, hvis man kun skal have et par bede.
Skrevet af: Tom Andersen, 5. august 2011 kl. 6.57
Jamen en løbende udskiftning er da fint - hvis man har tid og energi til det..
Nu var en løbende udskiftning jo netop det som spørgeren, Dorte Elsass, ville undgå og det som jeg svarede ud fra.
Husk, at når du går i litteraturen med træsorters holdbarhed ved jordkontakt, så er tallene næsten altid gældende for tømmer (stolper) og ikke brædder, som forgår langt hurtigere.
Robinie-, lærke- eller egebrædder holder ikke så længe, måske 10 år, hvis der er tale om brædder med kraftige dimensioner (Tykkelse: 40 mm +).
Det er også erfaringer fra den økologiske have m.h.t. lærk.
Så, hvis det skal holde ens egen tid ud eller man ikke ønsker at gentage "højbedbyggerøvelsen" hvert 10. år, men hellere vil hygge sig med sine planter, ja så går det ikke med ubeskyttede brædder med jordkontakt. Konstruktiv træbeskyttelse, f.eks. med eternit eller plast på indersiden er nødvendig.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Krydderurter i højbed?