Skrevet af: Uffe Steenberg, 5. august 2011 kl. 23.28
Jeg har fået en rosmarin til mit nyanlagte krydderurtebed. Det er sådan et lille opstammet træ nærmest.
Jeg kan se, den bør overvintre beskyttet mod frost, men at flere herinde har haft held med at lade dem stå ude uden beskyttelse.
Jeg tænkte på at bygge et lille telt til den og lade den stå i bedet hele vinteren. Bare tre pinde i pyramideform med gennemsigtigt plastic omkring. Så får den stadig lys, men også læ og bliver ikke drivvåd.
Lyder det som en løsning, der er bedre end bare at dække med grene eller hvad synes I?
Skrevet af: Anja Egeriis, 6. august 2011 kl. 0.01
Hej Uffe -
jeg ville slet ikke satse på at overvintre den ude - og slet ikke, hvis vi skulle få en vinter som de to foregående...
Jeg har mistet nogle stykker efterhånden, så min bliver overvintret frostfrit nu.
Dit plastictelt vil ikke forhindre den i at få frost, og det er stærkt begrænset, hvad den kan tåle.
Mvh
Anja
Skrevet af: Mette Lund, 6. august 2011 kl. 11.18
Hej Uffe
Jeg har også prøvet at overvintre rosmarin ved at dække den til med bobleplast uden held, så jeg har plantet en ny plante og så kan jeg jo bare håbe på en mild vinter og ellers må jeg købe en nu plante næste forår.
Min sidste rosmarin blev ellers en stor busk, der måtte beskæres flere gange for ikke at fylde hele beddet.
Skrevet af: Hanne S., 8. august 2011 kl. 9.55
Jeg hae mistet rosmarin hvert år, så nu står den i en potte indendørs om vinteren ved 8 - 20 grader
mvh Hanne
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Overvintre rosmarin