Forum

Kommentarer til »Hvordan varmer jeg drivhusjorden op med halmballer?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hvordan varmer jeg drivhusjorden op med halmballer? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Bauder Jensen, 9. juni 2004 kl. 21.39

Jeg har i en del år benyttet ovennævnte metode til tidlig opvarmning af jorden i drivhuset. Nu har jeg opdaget, at jeg ikke behøver at skifte halmballerne ud hvert år idet jeg, efter at have fjernet ca 15 cm af foregående års jord, vander det tiloversblevne af forrige års halmballer godt og dernæst lægger mindst 50 cm champinonmuld, direkte hjembragt fra nærmeste champinonfarm ovenpå. Der vandes igen godt.Temperaturen stiger de næste par uger før den stabliceres ved 2025 grader hvor den holder sig resten af sommeren. På samme tid er jorden "afdunstet" og jeg kan derfor plante direkte i champinonmulden, hvorfor jeg ikke behøver at gøde yderligere.

Den brugte champinom muld = jorden som jer fjernet året anbringer jeg i mine højbede og den er stærkt jordforbedrende.

Det er lidt arbejdskrævende, og det på et tidspunkt af året (i marts) hvor det er aldeles pragtfuldt at komme ud og knokle i drivhus og have efter den lange vinter. Med venlig hilsen

2 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Leila Poulsen, 25. marts 2005 kl. 11.55

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor lang tid der går, fra halmballerne er gravet ned, vandet og gødet, til halmen er varm. Med andre ord, hvor tidligt skal man sætte processen igang for at få gavn af varmen til de små planter der ikke længere kan være i vinduskarmen?

Er der nogen der har erfaring med det?

3 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Schønemann, 6. maj 2005 kl. 10.06

Kære Leila,

Der går ca. 1012 dage fra man har gødet til temperaturen er faldet så meget, at man kan plante i halmen.

Mvh

4 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Drejer, 19. april 2013 kl. 19.36

Er der usundt at lade halmballerne ligge flere år i træk, hvis man kommer ny jord og kompost over hvert år, samt gøder ekstra.. Jeg tænker om man kan undgå svamp eller andet??

5 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 19. april 2013 kl. 20.50

Er dine halmballer ikke blevet omsat, delvis omsat.? Ellers kan du godt genbruge dem .

6 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Drejer, 20. april 2013 kl. 8.47

Men kan jeg undgå at der kommer svamp op gennem jorden??

7 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 20. april 2013 kl. 16.54

Så længe der er organisk materiale til stede er der også muligheder for at der kan dannes svampe . Men det er som regel harmløse og uskadelige svampe . Så med mindre du er allergiker, bør du ikke få problemer .

8 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Troels Schmidt, 17. december 2013 kl. 22.16

Hvordan kan vi opvarme vores lille drivhus på 5 kvm optimalt om vinteren på en bæredygtig måde?

først siger jeg tak til alle jer der allerede har skrevet kommentarer, og lige sådan til redaktøren af havenyt.dk. Sidstnævnte giver særdeles nyttig viden. Og så alligevel er der nogle løse ender jeg håber nogen vil forbarme sig nok til at hjælpe os splinterny byfarmere få fingere og ben ned i muldjorden med rimelig udbytte.

Vi har ikke kunnet få nævneværdig varme ud af vores jordvarmehul (1 m. lang, 1 m. dyb og ½ m. bred) midt i drivhuset. Når der er 0 grader frost udenfor er der 8 grader varme i hullet og 4 grader i drivhusets midtpunkt. Det er for lidt varme. Derfor forsøger vi nu på 3. uge med halm og hestegødning (forholdet er lidt mere gødning end halm). Der er ca. 1½ halmballe og tilsvarende gødning i hullet nu. Vi har tilføjet lidt tørt jord fra drivhuset, tænkt som bakteriefremmende materiale, drysset på halmen og rystet for at få det til at sive ned ind imellem halmstråene. Redaktøren har skrevet at vi skulle tilføje "god" jord. Det har vi tilgode, måske kan vi nå det før jul? Hvorfor er "god" jord bedre end tørt jord?

Grundet havenyt.dk redaktørens forslag er der tilføjet passende vanding, dolomit kalk og køkkenkompost, plus, på egen regning, en lille portion haveblade, for 3 dage siden. Temperaturen har været 12 grader inde i halmen og 9 grader på halmen og 6 grader i drivhusets midtpunkt og 5 grader udenfor drivhuset. Man kan ikke sige at der er meget varme gevinst i drivhusets indklima, men er det overhovedet muligt at varme et drivhus op bare nogle få grader med halm og heste gødning?

Nogle biolog venner har fortalt os at der kan være 60 til 75 graders varme inde i halmen med gødning. Vi har så håbet på at få mindst 12-14 graders varme i drivhusets midtpunkt. Er vi helt ude i hampen med urealistiske drømme og ønsker?

Her har du en optagelse fra vores have - klik på:
www.youtube.com/watch?v=2JMVYU3SePI

God fornøjelse,
Troels

9 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 18. december 2013 kl. 6.54

Hej Troels

Prøv med nogle billeder af dit halmhul? (Din video startede med noget uvedkommende så jeg havde ikke tid til at sen den igennem.)

Det er rigtigt at temperaturen i en rigtigt præpareret halmballe kan komme op over 50 ° C, men kun i en forholdsvis kort periode. Vær opmærksom på, at der skal tilføres en del kvælstof og umiddelbart tror jeg, at det er her dit problem ligger, da du skriver at fugtigheden er "passende". Jeg tror ikke hestegødning er nok til at starte en halmballe i forholdet 1:1. Prøv med mere kvælstof, måske høns- eller duemøg eller rent hestemøg.....

Jeg har prøvet én gang og det var under brug af kunstgødning (kalksalpeter). Arbejdet var for stort i forhold til udbyttet. Skulle jeg prøve noget med varme i drivhuset i dag ville jeg kigge mod solceller......

10 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 18. december 2013 kl. 21.30

Hej Troels.

Du kan på denne side i dette forum se, hvordan jeg har gjort i over 30 år.:
www.havenyt.dk/forum/drivhuset/9005.html

Når / hvis det har virket efter hensigten, så er der ikke mere varme at hente i halmen, fordi det der giver varmen, er brugt i komposteringen.!
Du er altså nødt til at forny hele halmportionen / ballerne hvert år.

Hvis du vil have en mere udførlig beskrivelse, kan du sende mig en mail.!

Jeg har ikke lyst / gider ikke de kommentarer fra "de selvbestaltede guru'er", hvoraf nogle samtidig er i bestyrelsen af den forening der understøtter denne hjemmeside.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
3600 Frederikssund
Mail: hope@post.tele.dk

11 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 19. december 2013 kl. 18.11

Dejlig med lidt positiv julestemning - og en herlig jul til dig, Holger!

Hvis du ikke er enig med holdningen på hjemmesiden, forstår jeg ikke, at du læser den...

12 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Troels Schmidt, 19. december 2013 kl. 20.32

Først:
Tak til alle her og andre steder på havenyt.dk der skriver om bæredygtig drivhus opvarmning!

"Halmballerne SKAL stå med skår- / snit-enderne opad." Men jeg har købt halmballer hos dyrhandleren og ved ikke om dette er hvedehalmballer eller hvad? De består af korte strå i alle retninger inde i poserne, så man ikke kan stille snit-enderne opad. Hva´ gør man så?

Jeg tror at mit problem er at jeg ikke har brugt nok hestegødning. Og derfor idag har tilføjet en del
hønsegødning. Men også dette er blandet med strå-agtige vegetation. Måske et 1-1 forhold.
Imorgen eller lørdag vil jeg hente mere hestegødning, gerne hvor der er mest gødning og mindre halm.
Hvad synes du? Tror du at jeg nu er på rette vej?

Troels

13 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Troels Schmidt, 20. december 2013 kl. 16.53

Tak til Tom Andersen,
fordi han bl.a. fortalte at jeg kunne anvende mere kvælstof. Jeg har nu lagt ca. 2 cm. ikke heste- men mere/ekstra hønsegødning oven på en ½ meter blanding halm og hestemøg. Jeg har forsøgt at øge mængden af gødning i forhold til halm, men ved ikke rigtigt om det er lykkedes. Jeg har endnu ikke adgang til ren gødning.

Har drysset lidt vand på det hele og håber nu at der kommer varme i det i løbet af de næste 3-4 dage, som Holger skrev det tager før der kommer gang i varmeudvinding.

Også tak til Holger,
der også fortalte at 14 dage er ca. den tid en halmballe kan afgive varme, se det er rigtig nyttig viden, noget jeg kan handle på. Men Holger, du starter din opvarmning af drivhuset sidst i februar, men har du aldrig prøvet at varme op om vinteren - dec., jan. og februar? Hvis ja, er det gået godt med produktion af varme i drivhuset og ikke kun af jorden? Jeg håber at du undtagelsesvis alligevel skriver et svar her, da jeg foretrækker at skrive her frem for gennem privat email.

Troels

14 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. december 2013 kl. 18.01

Hej Troels.
Kan det ikke tænkes at evt. pesticider kan forstyrre processen?
Jeg syntes at det lyder meget fornuftig . Dog er jeg lidt i tvivl om du kan bruge hestemøg til at starte en varmeudvikling op, da indholdet er lille, men at du nok skal benytte høns eller duemøg . Evt udført i vand.
I flere af mine bøger dækker de halmballen til med jord og jeg ved ikke det er for at pode dem med bakterier eller det er for at holde på vandet .
Det er vigtigt at der hele tiden er vand i halmen .

15 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. december 2013 kl. 18.04

Indholdet af kvælstof , naturligvis....

16 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. december 2013 kl. 18.15

Halmballerne skal være meget våde . De skal startes op på samme måde som når man vil dyrke champignoner på dem. Her er varmeudviklingen størst efter ca. 14 dage hvorefter den aftager . Her dækker man også til med jord . Men først efter et stykke tid inden i processen .

17 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Troels Schmidt, 21. december 2013 kl. 21.40

Tak til Søren Duun for brugbare informationer,

Jeg bruger ikke pesticider, men ved ikke om hestemøget og hønsegødningen indeholder dette. Kan du sige mere om dette?
Jeg vender og drejer alt det der er i jordvarmehullet (jord, halm, heste m.m. gødning og vand) med mellemrum. Men mon ikke at der ikke skal vendes alt for meget, fordi bakterierne skal vel have tid til at udvikle varmen uforstyret?

I morgen vil jeg hælde lidt mere vand på, hvad synes du?
Fortæl gerne lidt mere om indholdet af din bog, især om alt der måtte være om bæredygtig/botanisk/biologisk varmeudvikling.

Igen, tusind tak!
Troels

18 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. december 2013 kl. 22.44

Det var nu mest halmen jeg tænkte på men det skulle jeg have nævnt . Jeg syntes at det lyder meget fornuftig det du har gang i og jeg kan ikke se hvad du skal justere på.
I en af mine bøger er der bl.a. anvendt kalksalpeter . Når man laver champignon bruger man kun hestemøg. Hvis halmen bliver alt for våd vil den ikke tage varme . Det er også værd og vide , så det må ikke dryppe fra den .

19 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 22. december 2013 kl. 0.12

Man skal sikre sig, at halmen i ballerne ikke er fra korn som er glyfosatsprøjtet inden høst.

Hvis ikke glyfosaten kommer i forbindelse med lerpartikler, kan det stadig være aktivt og have jordvirkning.

Jeg har gjort mange iagttagelser gennem årene ved brug. Bl. a. har der været tydelige farveforskelle i stub, hvis der har været pletsprøjtet efter høst, men virkningen er væk efter jordbehandling.

Det bedste til den slags er vel hvedehalm, da den aldrig falder så meget sammen som anden halm.

20 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Troels Schmidt, 23. december 2013 kl. 19.43

Tak til Hans Petersen,
der bl.a. skrev:
"Man skal sikre sig, at halmen i ballerne ikke er fra korn som er glyfosatsprøjtet inden høst." Min halm er købt hos dyrehandleren på Trianglen, Østerbro. Er der nogen der véd eller kan sandsynliggøre hvilken slags halm jeg har købt?
Hans fortsætter:
"Hvis ikke glyfosaten kommer i forbindelse med lerpartikler, kan det stadig være aktivt og have jordvirkning." Som splinterny byfarmer aner jeg ikke hvad du skriver, ej heller hvilken "jordbehandling" der er tale om. Håber nogen vil gøre et forsøg på at give mig bare en lille fornemmelse af hvad der sker her?
Hans:
"Jeg har gjort mange iagttagelser gennem årene ved brug. Bl. a. har der været tydelige farveforskelle i stub, hvis der har været pletsprøjtet efter høst, men virkningen er væk efter jordbehandling." Dvs., at hvis der er et problem her, så er det løst til og med at "jordbehandlingen" er sket.
Glædelig jul,
Troels

21 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Troels Schmidt, 23. december 2013 kl. 20.02

Tom Andersen,
Du skriver:
"Jeg har prøvet én gang og det var under brug af kunstgødning (kalksalpeter). Arbejdet var for stort i forhold til udbyttet. Skulle jeg prøve noget med varme i drivhuset i dag ville jeg kigge mod solceller......"

Skønt, for næste år får vi solceller i haven, dvs. LED lys så planterne kan trives om vinteren. Men, allerede nu vil jeg påstå at vi ikke rent praktisk vil kunne producere nok el med solceller til at opvarme et drivhus, selv et, som vores på små 5 kvm. Uddyb gerne dine tanker herom, det lyder spændende.

Troels

22 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 23. december 2013 kl. 22.22

Troels

Har du et billede af dit projekt varm halmballe, som jeg efterlyste tidligere?

23 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 23. december 2013 kl. 23.23

I er vel nok bekendt med, at tidsligere brugte vi metoden i "varm" mistbænk.

Der kom ca ½ m hestemøg i bunden og 7-10 cm. fint harpet muldjord ovenpå.
Vinduerne blev overdækket med halmmåtter som kunne tages af for lys om dagen.
Der kunne sås forskellige planter til senere udplantning på friland allerede i slutningen af februar/begyndelsen af marts

24 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Troels Schmidt, 25. december 2013 kl. 14.16

Tom Andersen skrev:

"Har du et billede af dit projekt varm halmballe, som jeg efterlyste tidligere?"

Her er et ikke særlig tydeligt.

Troels

25 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Troels Schmidt, 25. december 2013 kl. 14.25

Jeg tror det er bedst med endnu et billede,

Troels

26 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 25. december 2013 kl. 14.33

Har du presset hele halmballen ned i et hul i jorden, måske endda uden at snitte båndene?

27 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. december 2013 kl. 16.11

Hej Troels

Hvis du har 1 meter i dybden, som du skrev tidligere, så er mit bud stadig, at der er noget galt med C/N-forholdet - sikkert for lidt kvælstof.

Er dit møg/ halmlag kun en ½ meter dyb, så tror jeg at der også er for lidt materiale at trække varme på. Stik evt. et termometer ned i midten og dæk til med løs jord...

Hvis du har købt halm i en dyrehandel, så taler vi om væsentligt mindre end en miniballe eller hvad?

Jeg tror ikke, at det er særlig let at trække varme i en mængde under mindst én minihalmballe.

28 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 25. december 2013 kl. 20.13

Hej Troels.

På billederne ligner det en småballe, som er sat hel ned i hullet med den skårne side op.
En småballe vejer typisk 12-13 kg og er så hårdt presset, at der vil være for lidt luft (ilt) til en nogenlunde omsætning og dermed varmedannelse.

Derudover bliver der dannet kuldioxyd -co2-, som vil blive nede i hullet, da den er tungere end alm. luft. Denne vil stoppe processen efterhånden som hullet fyldes op og dermed varmedannelsen.

Hvis der skal komme noget ud af det, skal ballen tages op, båndene snittes og halmen rystes godt igennem. Derefter kommes det igen i hullet iblandet evt. møg. Det hele trædes let sammen og vandes passende.

Omsætning , og dermed varmedannelse, vil ske så længe der er tilgængelige kulhydrater.

Vh. Hans

29 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 26. december 2013 kl. 10.21

Hej Troels Schmidt

Lidt sent i debatttråden - men måske kan dette være nyttigt for dig alligevel:

For at få bedst mulig gang i varmeudviklingen i en kompost skal der være adgang til luft, så nedbrydningsprocesserne ikke ender med at være forrrådnelsesprocesser.
Den enkleste måde at opnå gode betingelser for den varmkompostering, du ønsker, er at starte dyngen ovenpå jorden - evt. ude under åben himmel med mulighed for overdækning med isolerende materiale (kan vær et tykt lag løstrystet halm, tæpper+presenning, vintermåtter).
Brug heste- og andet husdyrmøg og halm fra steder, hvor der dyrkes efter økologiske principper - så er du fri for usikkerheden om anvendelse af pesticider.
Alt materiale skal være løstrystet, fugtet - og der må meget gerne være en stor mængde let fugtigt vissent løv indbladet.

En kompostdynge skal som håndregel være mindst 1 x 1 x 1 meter for at de bedste forhold for nedbrydningsprocesserne kan forløbe på den mest hensigtsmæssige måde.
Hvis hullet i drivhuset holdes på 1 x 1 x 0,5 meter, du skriver om, er det nok en meget god størrelse. En mere hensigtsmæssig hulstørrelse er nok lidt bredere - men tit er haveprojekter jo det muliges kunst ;-)

Når dyngen har taget god varme (over 50 grader) og temperaturen begynder at falde kan du fylde hullet i drivhuset op og evt træde dyngen lidt sammen. I starten dækkes med 10 cm muld (en del varme vil afgives til drivhuset) senere efterfyldes til ca 30 cm muld (varme afgives mest til jordlaget, som kan anvendes til fremdrivning af frøplanter).

En af de enkleste vejledninger i at opnå tilskudsvarme med komposteringsmetoden findes på side 142 i John Seymour's bog "Håndbog i selvforsyning".

Med venlig hilsen fra
Lone

30 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Troels Schmidt, 28. december 2013 kl. 15.50

Kære allesammen,

Det er meget nyttig viden der skrives på disse sider, tusind tak til alle!
Viden er også nyttig, selvom man ikke kan løse alle problemer lige her og nu. Lone: "... tit er haveprojekter jo det muliges kunst."
Lige nu har vi valgt denne smalle halm/gødningen placering i drivhuset som ses på fotoet, fordi vi ikke kan finde plads til en 1x1x1 m. bunke, dog lægger vi en presenning på senere.
Endnu senere vil vi vælge imellem at udvide hullet, så det bliver 1x1x1 eller lægge det hele i en balje i drivhuset eller udenfor drivhuset.
... men som sagt mange tak for alle de gode råd og godt nytår til Jer alle,

Konen og Troels

31 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Troels Schmidt, 31. marts 2014 kl. 22.19

Kære venner og Holger Petersen,

Nu fortsætter konen og jeg med forsøget bioopvarmning i drivhuset - med hestegødning og halm.
Tak til Holger fordi du gav´ os nogle idéer til at kunne fortsætte kampen for at bioopvarme drivhuset på en superbæredygtig måde.
En kvinde her på siderne skrev at en kubik meter heste/halm gødning er idealet for bioopvarmning i drivhus. Det har vi nu bygget. Holger sagde bl.a. at vi skulle trampe indholdet ned når vi havde en ½ meter gødning i kubik meter beholderen som ses på billet.
Andre har sagt at der skulle vandes i gødningen. Det gør vi. Dolomit kalk er også sat til. Vi har drysset lidt jord for at tilføje bakterier til opvarmnings-processen, men er nu holdt op med dette, da Holger siger at der er nok bakterier i hestemøget.
Nu fortsætter vi hver dag med at tilføje ca. 40 kg. hestepære/halm. Vi har gjort dette i ca. 8-9 dage. Vi skønner at efter ca. 14 dage er kubik meter beholderen fyldt med ca, 1 ton halm/hestegødning. Holger siger at dette skulle om vinteren kunne afgive varme i drivhuset i 3-4 måneder. Beholderen er lavet af træ som ses lidt af på billedet. Træbeholderen er lavet sådan at der er masser af luftsprækker på alle sider, inklusiv bunden, ilt skal kunne komme til, har vi fået at vide.
Når vi når frem til maj måned skulle vi gerne have fået bekræftet at vi kan producere bioopvarmning med hestepære og halm på ovennævnte måde.
Når en vinter som bekendt er længere end 3-4 måneder vil vi undtagelsesvis skulle varme op på en anden måde når vi fjerner hele indholdet og opstille en ny kubik meter frisk heste halm gødning. I ca. 3 uger skønne bliver vi nødt til at varme op med en elvarmer ved hjælp af et bilbatteri, som vi oplader hjemme i lejligheden og transportere hen til drivhuset. Dette er naturligvis ikke bæredygtig el, men bliver det senere når vi installere solar el.

Vi håber at nogen vil blande sig i hvad vi laver, det er nemlig steder som hér at vi bliver klogere.
kh,
Konen og Troels

Nyt svar til emnet »Hvordan varmer jeg drivhusjorden op med halmballer?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvordan varmer jeg drivhusjorden op med halmballer?«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider