Forum

Kommentarer til »Tulipaner skal tages op hvert år«

På denne side finder du kommentarer til teksten Tulipaner skal tages op hvert år. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Jessen, 16. april 2015 kl. 16.59

Hej!
Mon botaniske tulipaner kan overleve vinteren i krukke på altan? Jeg har fx T. turkestanica, desuden T. kaufmanniana 'Heart's Delight' og T. praestans 'Van Tubergens Variety'. Jeg har tidligere haft disse småtulipaner i have, hvor de har overlevet glimrende og formeret sig. Det er mit første år med altan - og jeg håber, at noget af alt det, jeg har plantet, kan blive stående i krukker.
Endnu et spørgsmål: Er det nødvendigt at udskifte al krukkejord hvert år?

Med venlig hilsen
Hanne Jessen

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Søgård, 17. april 2015 kl. 9.58

Hej Hanne

Dine tulipaner kan sagtens klare en almindelig dansk vinter i krukker på en altan. Bliver der hård frost, 10-20 grader, ville jeg dække det hele til med en vintermåtte, boblefolie eller lignende. Men det skal endelig fjernes igen, når det igen bliver lunere i vejret. Disse krukker skal have en smule vand af og til gennem vinteren. De skal have lidt mindre i løbet af sommeren, hvor de har deres hvileperiode. Når de grønnes, blomstrer og mens de visner ned skal de have noget mere vand.
Jeg ville tage dem op af krukkerne hvert 3. år, når de er visnet ned. Lade dem tørre i 2-4 uger, og så sætte de største løg igen i frisk jord. Det behøver ikke være ny jord, blot der ikke har stået tulipaner i den før.
Jeg genbruger hele tiden jorden i mine krukker, blot prøver jeg at, sørge for der ikke står planter fra samme familie i den samme jord som sidste år. Fx tulipaner efter tulipaner, Lathyrus efter Lathyrus, Dahlia efter Dahlia, osv. Der skal et sædskifte til, og i denne situation kan jeg jo godt bruge den samme krukke, blot jorden er skiftet. Når jeg rydder planterne fra en krukke følger der jord med, og der vil så være for lidt jord til næste hold. Der supplerer jeg med ny jord.
Husk dog at gøde dine planter - også når de står i krukker.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 17. april 2015 kl. 17.36

@ Hanne Jensen.
Som Hanne Søgård skriver er det vigtigt, at du lader tulipanerne visne helt ned, inden du tager løgene op. Hvis ikke du ved det, er de fra bladene energien til løget hentes.
Det er meget problematisk, at dække krukker med bobleplast og endda måske også med vintermåtte eller lign.
Skinner solen en dejlig vinterdag kan krukken blive alt for varm og løgene dø.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. april 2015 kl. 22.26

En anden vigtig ting er at krukkerne skal være frostsikre. Især hvis man skal vande lidt om vinteren.
Ingeborg

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 18. april 2015 kl. 7.30

Ved 10 til 20 graders frost kan solen ikke varme krukken så meget op, at tulipanerne dør.

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Jessen, 25. april 2016 kl. 11.18

Mange tak for svar vedr. vekseldrift - jeg gør det nu konsekvent med alle planter, jeg flytter. Det er gået fint med tulipanerne i år - heldigvis har det ikke været hård frost.

Jeg har et nyt spørgsmå: Tulipaner, der beskrives som hvide eller cremehvide er hos mig gule!
Tulipa turcestanica var fantastisk, men altså lysegul. 'Purissima' er først lys svovlgul, efter nogen tid måske mere cremegul - men afgjort ikke hvid.
'Ice stick' er lys gul (og mat rød); 'Heart's Delight' er lys gul (og rød).
Altså... alle mere gule end hvide/creme. Hvad kan dette skyldes?

Mvh Hanne Jessen

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 25. april 2016 kl. 22.08

Jeg har undret mig over det samme. Med årene blev mange af min røde og hvide tulipaner, gule.
Det samme er tilfældet med mine Krokus. For år tilbage var de mørklilla, i dag er de næsten alle meget lyslilla.
Det kan være jordens sammensætning, eller Ph. værdien.

Nyt svar til emnet »Tulipaner skal tages op hvert år«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Tulipaner skal tages op hvert år«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider