Forum

Kommentarer til »Før jeg fik Bi«

På denne side finder du kommentarer til teksten Før jeg fik Bi. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 8. april 2017 kl. 23.38

Det er venligt af dig, at du overlader noget af honningen til bierne - bare det ikke er lyng- eller lusehonning, for det kan bierne ikke overvintre på. Og hvis bierne får alt det sukkervand, de gider tage (20 kg sukker pr. familie), er det heldigvis som regel ikke nødvendigt at stødfodre om foråret.

Det er ikke altid nødvendigt også at behandle med myresyre. Hvis man indsætter dronetavler og bortskærer dronelarver, mindsker man varroatrykket. Men selvfølgelig skal der også behandles med myresyre, hvis det "naturlige" varroanedfald er alarmerende.

Jeg tror ikke, at vore honningbier udkonkurrerer de vilde bier. Problemet er snarere, at f.eks. en rapsmark er en ørken, når rapsen er færdig med at blomstre. Gamle dages grøftekanter er en mangelvare i dagens Danmark, og ukrudt = mad for bier er jo bandlyst.

De vilde bier mangler snarere boliger som bar jord og grus. Og så er sprøjtning fatal for insekterne (derfor sprøjtes der jo).

I haver med mange forskellige blomster hele sæsonen surrer og summer det, men honningbierne vil have mange af samme slags blomster (de er blomstertro), så de overlader selv deres yndlingsblomster til humler o.a., hvis antallet af samme slags blomster inden for en rimelig radius er begrænset.

Der er ikke for mange, men for få honningbier af hensyn til bestøvningen, som er langt mere værdifuld end honningen.

Held og lykke med en dejlig hobby.

Venlig hilsen

Alice

2 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Majken Sundahl, 9. april 2017 kl. 7.50

Hej Alice. Tak for kommentaren. Honningbier og vilde bier er en virkelig spændende og ny diskussion. Jeg har ikke kunnet finde information på at det er ønskværdigt med flere honningbier i naturen fra de forskere der netop nu arbejder på højtryk for at kortlægge fødekilder, levesteder og generelle begrænsninger for udbredelsen af de vilde bier. Tværtom er der med stor sikkerhed i den natur vi har i dag en udfordring for de vilde bier, særligt i det tidlige forår, hvor der ikke er meget føde, men de vilde bier flyver alligevel - og mangler føde og levesteder i den vilde natur - og i de danske haver. Det er nok ikke i vores haver og i landbruget at vi skal redde bestandene - og man har også fundet frem til at det primært er ude i den vilde natur med arter knyttet til naturtype - eksempelvis på heder, at man skal passe på med konkurrencen. Desuden er der forskning der viser at vild bestøvning ofte kompletterer eller kan være bedre end honningbierne. Vi skal virkelig være varsomme med at gøre tingene op i kr og øre - vi risikere at der ryger nogle arter på den bekostning. Det er ny forskning på området og lige nu er Aarhus universitet i gang med en kortlægning af de vilde bier og deres fødekilder - og det står ikke fantastisk godt til. Udover at undlade at bruge sprøjten kan man i høj grad hjælpe de vilde bier ved at have dirkningsfribog pløjefri arealer, ligesom de gamle randzoner, sørge for at lade bar jord være og lade være med at tro at honningbier altid er godt for naturen. Det er ellers en overbevisning mange har - men som sagt er der forskning på området der viser at de vilde bier kan blive udkonkurrerede når flere af de ovennævnte faktorer gør sig gældende.
Læs mere på for eksempel planbi.dk
Mvh Majken

3 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Majken Sundahl, 9. april 2017 kl. 7.59

Beklager tastefejl - sådan går det når man kommmenterer på telefonen :)

4 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 9. april 2017 kl. 10.12

Kort sagt mere økologi, igen. Det er dokumenteret, biodiversiteten er højere her, sandsynligvis på grund af sprøjteforbuddet.
EU-støtten til landmænd skal omlægges, så den belønner hensyn til natur og miljø.
Der er ingen vej udenom, hvis vi vil gøre noget.

Iøvrigt mener jeg at have læst en forskningsartikel omkring byhavernes betydning for diversiteten og her var konklusionen, at villakvartererne er vigtige.

Det bekræftes også af DN og deres nyligt usendte naturkort, som gav højere score til København end den de fik i en vestjysk landbrugsintensiv kommune.

5 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 9. april 2017 kl. 10.44

Hej.
Hvis der skal blandes landbrug og naturpolitik ind på dette sted, så læs denne kronik, som lige har været bragt i Information:
dansknatur.wordpress.com/2017/04/07/kritik-af-danmarks-naturfredningsforening/
Vh. T&HPP

6 af 20 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 9. april 2017 kl. 11.27

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

7 af 20 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 9. april 2017 kl. 11.31

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

8 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 10. april 2017 kl. 8.55

Majken er det ikke noget dobbeltmoralsk eller egoistisk, når du er så overbevist om honningbiernes skadevirkninger på de vilde bier, at du så selv holder honningbier ?
Der er nu nok flere sider af den sag du omtaler, og hvis man så selv vælger ret ensidigt i debatten, så er man godt på vej til at udvikle fanatisme, og fri os fra dem!

9 af 20 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 10. april 2017 kl. 11.05

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

10 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 10. april 2017 kl. 23.08

Hej Majken
Tak for dit svar.
Jeg ved godt, at der ikke må reklameres fra disse sider, men jeg vover alligevel slå et slag for en ny svensk bog primært om vilde bier:" Blommer och bin" af Ingemar Fries. Bortset fra fantastiske fotos er der en masse informationer at hente.
Forfatteren har en lang karriere som forsker i honningbier bag sig, og han har dyb interesse og kærlighed til deres vildtlevende slægtninge.

11 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Majken Sundahl, 10. april 2017 kl. 23.49

Tak for gode kommentarer!
Alice: Den bog kommer jeg til at købe! Tak!
Tilde: Jeg ved ikke om DN og interne udfordringer rigtig hører hjemme her, men fint at du linker. Mht DN forsøger jeg bare at give de vilde bier en stemme - men er fritaget for arbejde med politik og lobby, og artiklen her udtrykker i høj grad min egen personlige holdning. Til gengæld får jeg lov at arbejde med at få flere mere ud i naturen - det synes jeg giver mening!
Gert: Jeg håber ikke at jeg virker dobbeltmoralsk og egoistisk, allerhøjst lidt frelst, måske? Jeg har, efter at have lært mere om bier og biavl, følt at jeg måtte gøre mit for ikke at fylde min lokale natur med summende honningbier mere end hvad det kan bære. Derfor sætter jeg fx ikke staderne i sårbar natur, og derfor lader jeg noget af honningen (den type der ikke krystalliserer) sidde til bierne hen over vinter. Desuden arbejder jeg målrettet på at få biavlere og landmænd med på sagen i den lille nye NGO, Plan Bi. Jeg synes faktisk det er mere frelst at angribe alle biavlere for mord på vilde bier fremfor at nuancere debatten, men tak for indsparket.

12 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 11. april 2017 kl. 1.14

@ Majken.
Jeg er ikke forsker, men prøver at følge med i hvilke forskningsresultater der kommer i disse år omkring honningbiernes indflydelse på de vilde biers tilbagegang.
Jeg var selv biavler i 15 år for 30 år siden.
Over en lang årrække synes jeg at kunne se en påvirkning af landbrugets afgrødevalg til ugunst for de vilde bier. For 30 år siden blev der ikke dyrket vinterraps men vårraps. Vårrapsen blomstrer omkring midsommer. Det er på det tidspunkt, hvor antallet af markbier i husene er på sit højeste, men da blomstermængden også var stor udgjorde honningbierne ikke den store konkurrence overfor de vilde bier. Der var mad til alle.
Nu dyrkes der udelukkende vinterraps som blomstrer allerede i maj md. Det betyder at der er kamp om hver en nektardråbe midt/ sidst på sommeren, og her taber de vilde bier ganske langsomt, så antallet formindskes over en årrække.
Jeg ved godt at dette er min egen teori, som der ikke ligger forskning bag, men jeg synes, der er en vis logik i tankerækken.

Vh T&HPP

13 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 20. juni 2025 kl. 21.07

Jeg ved godt, at tråden er gammel, men det er bierne også.
Jeg har permanent 4 bistader; det kan jeg med min fremskredne alder overkomme. Da vi for 25 år siden købte vores hus her i Sverige, blev jeg meget skuffet over, at der ikke var ret mange insekter. Det er der nu rettet op på med plantning af sargentæbler som hegn mod vinden og rigtig mange blomster.
Jeg ser virkelig mange forskellige humlebier selv i lavendelhækkene og kigger efter, om da ikke også mine bier er der. Jo, det er de, men i absolut undertal. De flyver gerne til skovs, til blåbær, tyttebær, hindbær og hvad de ellers finder. Har sat insekthotel op: Ingen beboere.
Vi har heldigvis ikke raps og den slags, men natur: Skov. fugtige enge, søer, marker hvor der går køer og nogle marker, hvor der høstes hø.

14 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 20. juni 2025 kl. 21.24

Hej Alice.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er misundelig på dig. Alene det at du bor i et naturskønt område i Sverige gøre mig også misundelig. At du også dyrker biavl, som jeg stoppede med for 3 år siden , og i et skovområde, hvor bierne har mulighed for at indsamle nektar fra vilde planter, der ikke er sprøjtet og kommer så tæt på at være økologisk gøre at det må være en rigtig lækker honning du får fra dem.
Men hvordan sælger du din honning? . Da jeg boede i Gladsaxe kommune for ca 10 år siden stod jeg hver uge på Bagsværd Torv og solgte den. Hvad gøre du.?

15 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 21. juni 2025 kl. 12.12

Hej Søren
Udbyttet af honning svinger meget. Nogle år har jeg bare haft 60 kg, men sidste år fik jeg 211 kg Lynghonning. Det var et meget hårdt job. Sidst på sæsonen gik det helt galt: Cementhonning. Jeg skar voksen med honningen fri og kørte 18 sække til voksfabrikken.
Jeg står et par gange om året på lokale markeder. Her sælges ikke så meget, fordi mange selv har bier. Ellers sælger jeg til naboer, venner og bekendte. I år kommer jeg til at forære det meste væk, men det er jo også en glæde. Og så har jeg måttet nødfodre bierne her i juni, og de fik naturligvis deres egen honning fra sidste år, men forårshonningen uden lyng.

16 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 22. juni 2025 kl. 14.53

Hej Alice.

Hvad ligger honning priserne på i Sverige? Jeg har opdaget at priserne svinger fra kr 25,- for ca 400 gram dansk honning,produceret her på Sjælland og så hel op til kr 50.
Normal ligger priserne fra kr 35,- - kr 40,- for 450 gram.
Priserne er steget de senere år og det er selvom der er kommet flere biavlere i Danmark. Jeg tror også at det skyldes de meget høje priser på biavls udstyr, som er eksploderet i de senere år . Jeg selv ville ikke have råd til igen at skulle starte op igen .

17 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 23. juni 2025 kl. 11.24

Hej Søren
Priserne svinger også meget her.
På markedet tager vi 80 sv.kr. for 500 g, heraf giver vi de 10 kr. til foreningen.
Jeg tager 50 sv. kr. for 500 g, det er "grannpris" til naboer og bekendte og i år alle andre, fordi jeg har så meget honning. Det er lynghonning og meget velsmagende.
I ICA koster 500 g god honning ca. 80 sv.kr. Der fås også den billige, som kan jage alle interesserede væk.
Ja, jeg tjener ikke på min hobby.
Jeg deltog i et honningbedømningskursus sidste uge. Vi smagte 10 forskellige meget "rene" honninger. Skrækkeligt! Jeg ville ikke købe honning, hvis det er standarten.

18 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 23. juni 2025 kl. 12.27

Hej Alice.

Lynghonning hos os er væsentlig dyrere da der er et større arbejde med at få det ud af rammerne. Men jeg er støt på at jeg nogen gange kan købe det til kr 25,- for lidt over 300,- gram i en lille plastflaske i det lokale supermarked og det er billigt . Mange biavlere i Danmark har til vane at blande lynghonning med raps eller andet honning og så sælge det som lynghonning. Det er tilladt, men uærlig efter min mening . Vi har ganske få steder her på Sjælland mulighed for at få lynghonning i rammerne. Ellers er det mere forbeholdt jyderne at producere det .

19 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 23. juni 2025 kl. 13.59

Hej Søren
For at man må kalde en honning noget specielt, skal den pollenanalyseres, og mindst 50 % skaL være pollen fra den ønskede sort.
Min honning er helt sikkert ikke 100% lynghonning (som mange ikke kan lide), men bierne har blandet med alt muligt andet.Den har lyngens farve og fyldige smag, er let flydende og aromatisk, men ikke "bitter" og har lang og god eftersmag.
Det var et helvede at bearbejde den: Varme slyngerummet op til 30 grader (ubehageligt arbejdsklima), stikke hver enkelt celle igennem med afdækningsgaflen, slynge LÆNGE, derefter skære resten i stykker og presse lidt ad gangen i en lille honningpresse.
Røre i sien, så den ikke bare blev til gelé.
Vi var mange her på egnen, som fik lynghonning sidste år, og alle havde problemerne.
Rapshonning kan man efter min mening gerne "smagssætte" f.eks. med eucalyptus, lakrids eller andre mærkværdigheder; jeg vil bare ikke have den.

20 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 23. juni 2025 kl. 23.52

Hej Alice.

Jeg kan godt huske at en honning skulle bestå af 50 procent af en bestemt blomst for at man kunne kalde den en sortshonning . Det fik jeg at vide at det hed . Men jeg ved at mange professionelle biavlere også købte jysk lynghonning og blandet den med raps . Jeg ved at de påstod at når de om foråret havde bierne på raps kunne der jo sidde noget tilbage i rammerne, som gjorte at raps og lynghonning blev blandet sammen . Men den købte jeg ikke for de samme biavlere advarede os andre og skrev at man skulle være omhyggelig med at få alt raps ud af tavlerne da rapshonning har det med at krystalliserer i tavlerne . Men du har nok ret i at det er de færreste der bryder sig om ren lynghonning og det måske er meget godt at de blander det, men så burde de ikke sælge det til ågerpris.

Jeg havde for nogle år siden fået sendt/købt noget lynghonning fra Thy og det var indsamlet af bier i Thy Nationalpark og honningen her var presset og smagte rigtig godt. Men det kostede også kr 75 ,- for et glas med 450 gram. Men jeg foretrækker en honning med smag og på Roskilde dyrskue i år fandt jeg en biavler, der solgte timian honning. Denne var rigtig lækker. Så man kan være heldig...

Nyt svar til emnet »Før jeg fik Bi«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Før jeg fik Bi«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider