Forum

Kommentarer til »Længe leve pausen!«

På denne side finder du kommentarer til teksten Længe leve pausen! Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. december 2017 kl. 0.10

Kære forfatter af denne skønne tekst. Jeg blev så glad for at læse at det er fuldkommen legalt at blive træt af havearbejde hen i oktober måned. Naturen takker jo selv af for denne gang ved at hilse farvel med sine flotte efterårsfarver. I år synes jeg endda at den var længe om at finde ud af at skifte kulør og smide tøjet, men vi andre satte træsko og gummistøvler i vinterhi sammen med de rengjorte haveredskaber.
Herligt med tid til andre kreative sysler, gode bøger og ikke mindst lydbøger i akkompagnement til strikkepindenes klirren. At se ud af vinduet og vide at der ikke er noget derude man burde gøre, men i stedet for kan glæde sig over den rummelighed der er i den bladløse have.
Jeg er sidst i halvfjerdserne og haven er mit fitnesscenter, men kors hvor er jeg glad, når græsslåmaskinen gøres ren og klar til næste forår. Det slår aldrig fejl at når græsset begynder at gro igen, genfinder jeg også glæden ved at slå de 800 kvadratmeter græstæppe.
De sidste mange år har jeg gjort en indsats for at gøre haven “ældrevenlig” og nu er jeg ved målet. Intet bart sted mere og ingen planter der trues af “flyttesyge” mere. Et 20 meter højt ædeltræ må nok lade livet næste år, fordi det skygger for tørreplads, men det må så også være finalen for store projekter.
For mange år siden opgav jeg køkkenhaven. Udbyttet stod ikke mål med indsatsen, måske også fordi den måtte konkurrere med interessen for vores sejlbåd. Havevejr er også sejlvejr.
Lige nu er det fint med en haverunde uden redskab. Alle så og plantebøtter er sendt på genbrug. Jeg orker ikke såning og flytning af planter fra vindueskarme bare fordi jeg plejer at så bestemte slags og sorter. Fremover vil jeg understøtte den lokale blomstergartner. Min mand tror ikke på mig, men nok er nok. Så jo, jeg nyder vinterpausen ... også med varmedunk, dyne og termokande + lydbog på sofaen på terassen.
Mange hilsner og tak for dit syn på vinterpausen
Ingeborg

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karen Engsig-Karup, 27. december 2017 kl. 3.53

Tjaa, det er da meget rart at holde pause fra havearbejdet. Men november, december og januar er altså også grimme måneder at komme igennem for os, der lider af vinterdepressioner. Især i lyset af, hvor kølig og solfattig sidste sommer var. Så for mig kan det ikke blive lysere og varmere tidligt nok.
Venlig hilsen
Karen

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. december 2017 kl. 10.11

Kære Karen
Lige som sommertiden er grim for dem med pollenallergie, soleksem og andre allergier, som følger med sommeren, er det nok ikke lige det, der var tænkt på med artiklen “vinterpausen”. Selvfølgelig kan du ikke være tilfreds med en vinterpause, men den er der trods alt mulighed for at reparere på med kunstigt lys, hypnose og andet hokus pokus. Jeg er ikke terapeut, men jeg kan vende triste dage til gode dage ved at beskæftige mig med ting, der optager mig og ved bare at gå en rask tur i frisk luft..... uanset vejret. Jeg elsker vores skiftende danske vejr, som giver rum til spontanitet og uplanlagte aktiviteter både sommer og vinter.
Ingeborg

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 27. december 2017 kl. 10.53

Her er der kun pause i haven, når det er mørkt. Og jeg nyder da også, at jeg er nødt til at gå ind.
Der er da noget at gøre i haven hele året - heldigvis mindre nu, hvor dagene er korte.
Med en vinterdepression vil jeg da anbefale at finde på noget at gøre udendørs i alle de lyse sider.
"Det kan ikke betale sig at dyrke sine egne grøntsager" er der nogen, der siger.
Havearbejde er en hobby, og hobbyer skal jo ikke kunne betale sig - så er det jo et arbejde!
Jeg ser da også, at de grøntsager, jeg har i haven er billige i butikken, mens de, jeg ikke har, er dyre.
Men jeg har først og fremmest glæden ved at få planterne til at gro, og siden at anvende dem i madlavningen. Jeg får motion, så jeg sparer udgifter til motionscenter, og jeg sparer tid, når jeg lige kan hente grøntsagerne i haven i stedet for at skulle helt ned i byen. Og så er de jo mere friske, de er økologiske, og der er i visse af grøntsagerne lidt rigelig med larver.
I dag skal der graves lidt rodfrugter op til aftensmaden, der skal sættes to fuglekasser op, som jeg lavede i går, og der skal fældes et birketræ eller to.
Så jeg må hellere se at komme ud i det gode vejr.

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 27. december 2017 kl. 17.10

Hej Karen
Selvfølgelig er en pause i havesyslerne ok.
November er bare træls vejrmæssigt set, fordi lyset forsvinder, og der som regel ikke er sne til at lyse op.
Haven skal naturligvis ikke "betale" sig i kroner og ører, men i glæden ved arbejdet.
Nogle spiller golf - andre roder med jord, planter, høns og bier.
Voksne leger også!
Og glæde kan ikke gøres op i usselt mammon.
Men 1140 mm regn (ofte ledsaget af stormende kuling) er en udfordring (som chefen plejer at kalde møgopgaver).
Heldigvis bor vi på en bakke og med perfekt dræn i det meste af haven.
Skønt, at årstiderne veksler! og så venter vi på den rigtige vinter (har bare haft 30 cm sne i et par uger, og den er desværre regnet væk)

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 27. december 2017 kl. 18.06

Pausen er heldigvis snart slut og januar byder på indkøb og plantning af ingefær og i februar starter såningen og fuglene synger igen.

Skønt bliver det!

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 28. december 2017 kl. 9.34

lortevejr - når man har vinterdepression og lungesygdom forbyder mig at komme ud under 10 grader

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. december 2017 kl. 10.07

Som jeg tidligere skrev, er der jo utallige sygdomsrelaterede grunde til at man ikke bryder sig om de skiftende vejrlig i Danmark. JEG har forstået indlægget i den mere filosofiske ånd.
Herregud, nogen kan ikke udholde sommerens varme og må blive indenfor, andre bliver vinterdepressive. (Hvornår opfandt man ordet vinterdepression i stedet for tristesse?) vore forfædre var huleboere, så vi burde slet ikke være til, hvis for megen mørke og kulde ..... osv.
Ok, der har været nogle, måske 10 vintermørke og triste dage, men man kan da gå udenfor i lyset hver dag. Vi har været ude og gå hver eneste dag siden 4. August, hvor min mand fik 2 nye hofter med 8 ugers mellemrum. Jeg har ikke bemærket andet end at det regnede mere nogle dage end andre, men uanset det, kvikker en gåtur gevaldigt op. Det kan jeg klart anbefale, vinterdepression eller ej.
Ingeborg

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 29. december 2017 kl. 8.58

ingeborg - jeg tror du skal læse noget om depressioner og medfølgende angstanfald inden du spiller alvidende -
jeg tager masser af lys men det hjælper kun lidt

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. december 2017 kl. 9.12

Hej Mogens. Jeg skriver at jeg ikke er terapeut. Det er jo ikke det samme som at jeg ikke har gjort mig klog på, hvad en vinterdepression eller for den slags skyld angstanfald er. Det har vi haft tæt inde på livet i vores familie.
Som så ofte ender indlæg også i dette forum om noget helt andet end det emne eller indlæg det startede med, nemlig muligheden for at “slippe” for havearbejde, til fordel for andre interesser, betinget af de skiftende årstider.
I GÅR VAR DER SOL OG MASSER AF LYS OG DET SAMME I DAG. JORDEN ER IKKE FROSSEN, SÅ MAN KUNNE GODT ARBEJDE I HAVEN NÅR VEJRET ARTER SIG SÅDAN.
Ingeborg

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 29. december 2017 kl. 11.26

Her er sol fra en klar, skyfri himmel.
Klæd jer ordentlig på, og kom ud i det åbne (om det er haven , skoven eller stranden er ikke så afgørende).
Det at gå en tur er at slappe af.
Man skal ikke ligge på ryggen for at holde fri og have ferie!
Ferie (pause) er at have fred i sit hoved til at tænke på andet, end de daglige "pligter".
Det er tid til at tænke på, hvordan pligt bliver ændret til lyst.
Når man laver det, man har lyst til, har man pause, uanset om det er sommer eller vinter.

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. december 2017 kl. 13.48

Åh, hvor rigtigt Lars Holt. bedre kunne det ikke skrives.

Godt nytår
Ingeborg

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 30. december 2017 kl. 8.55

gå tur - det forbyder mine lunger mig når temp. er under 10 grader - desværre

Nyt svar til emnet »Længe leve pausen!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Længe leve pausen!«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider