Forum

Kommentarer til »Det vilde haverum«

På denne side finder du kommentarer til teksten Det vilde haverum. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 10. marts 2023 kl. 20.37

JORDBUNDSFORHOLD FOR VILDE PLANTER af Allan Høxbroe

Bemærk at langt de fleste vilde planter foretrækker næringsfattig jord. Den er desværre blevet en sjældenhed, fordi det vælter ned med kvælstofforbindelser fra landbruget via luft og nedbør. Derfor er vores rigdom af naturligt nøjsomme vilde planter blevet udkonkurreret af mere kvælstofelskende og anmasende urter, som stjæler pladsen og lyset. Skvalderkål, tidsler, vild kørvel, hundegræs, brændenælder med flere har taget over.

Sådan gør du hurtigt jorden meget mindre næringsholdig:

Grav de øverst 10 cm af jorden og læg i stedet 10 cm groft grus på. Det må ikke være stabilgrus, men meget gerne vasket grus. Bland det ned i jorden. Gerne en hel del mere grus end jord, hvis jorden er leret. Meget sandet jord kan ofte være helt fin, som den er.

Vil du bare have en smal stribe vilde blomster, klares det nemt ved blot at vende en række græstørv med bunden i vejret og så frøene direkte deri. Jo tykkere græstørv, du vender om, desto mindre næring kommer nær overfladen.

Græsplænen

En græsplæne kan udpines ved at fjerne alt afklip, hver gang græsset bliver slået. Det tager ofte 5-6 år eller mere, men en lang række lave urter vil så komme af sig selv eller kan udsås.
Græs, der ikke slås, vil vælte henad august og bør så også fjernes. Ellers vil det ligge som en kvælende dyne, kaldet førne, hen over spirende urter foråret efter.
En le er billig eller kan lånes, måske hos kommunen.
Spred meget gerne frø i plænen af den kønne plante liden skjaller, som sælges af flere frøforhandlere. Den snylter på græsset, så det taber konkurrenceevne.

Brug de vilde planter, din jord passer til

Endelig har planter meget forskellige krav til jordbunden, som det ses herunder. Vil du foretrække nogle bestemte vilde og ikke kun se på et indkøbt frømix, så vælg herunder dem, der passer til den plet, du vil have dem på. Vi bringer listen med tilladelse af Lise Gartmann, som har skrevet den fine bog "Vilde blomster i haven - en magnet til masser af liv".

Mange vilde planter kan købes i enkelte planteskoler. Men det er nemmere at finde dem hos frøhandlere på nettet eller selv samle dem ind. Grav aldrig planter op fra naturen. Det er ulovligt.

PLANTER TIL NÆRINGSFATTIG, TØR OG FRA KALKHOLDIG TIL KALKRIG JORD. SOLRIGT:

Aks-ærenpris
Bakke-nellike
Bakke-soløje
Baldrian
Bidende stenurt
Blodrød storkenæb
Blæresmelde
Bredbladet timian
Due-skabiose
Fingerbøl
Harekløver
Hjertegræs
Hulkravet kodriver
Jernurt
Klinte
Knopurt
Liden klokke
Læge-ærenpris
Nikkende limurt
Rank potentil/Tormentil
Sankhansurt
Slangehoved
Vild merian
Vild gulerod
Uldbladet kongelys
Østrigsk hør

PLANTER TIL NÆRINGSFATTIG, FUGTIG JORDBUND:

Trævlekrone
Engkarse
Eng-nellikerod

PLANTER TIL NÆRINGSFATTIG, VELDRÆNET SAND/GRUS JORD:

Almindelig torskemund
Bidende stenurt
Blåhat
Gul snerre
Kantbælg
Korn-ridderspore
Klit-stedmoder
Lyng-øjentrøst
Nikkende Kobjælde
Sandhjælme
Strand-limurt
Strand-nellike
Strandkål
Strandhornskulpe
Stribet torskemund

PLANTER TIL MERE ELLER MINDRE NÆRINGSRIG, FUGTIG JORD. SOL/HALVSKYGGE:

Almindelig akeleje
Almindelig gedeblad
Almindelig lungeurt
Aftenstjerne
Bittersød natskygge
Dag-pragtstjerne
Døvnælde
Eng-kabbeleje
Eng-storkenæb
Foder-kulsukker
Forskelligbladet tidsel
Gul iris
Hjortetrøst
Humle
Hvidplettet lungeurt
Jacobstige
Kattehale
Korsknap
Kornblomst
Kornvalmue
Krybende læbeløs
Kvan
Kærtidsel
Lugtløs kamille
Lungeurt
Læge-betonie
Læge-stokrose
Martsviol
Mælkebøtte
Pomerans høgeurt
Ramsløg
Rød tvetand
Skov-galtetand
Skovløg
Skovvalmue
Stor fladstjerne
Tusindfryd
Vellugtende aftenstjerne
Vild løg

PLANTER TIL MERE ELLER MINDRE NÆRINGSRIG TØR JORD. SOLRIGT:

Almindelig katost
Almindelig hjertespand
Cikorie
Havrerod
Horsetidsel
Jernurt
Moskus-katost
Muse-vikke
Pomerans-høgeurt
Rosen-katost
Røllike
Skovfladbælg

Nyt svar til emnet »Det vilde haverum«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Det vilde haverum«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider