Kommentarer til »Sphagnum«

Det var en god artikel! Jeg vil opfordre Alt om Haven og Haven til også at age emnet op for det er et punkt mange haveejerer kunne tåle at blive bevidste om. Jeg takker. Det overrasker mig at så og priklemuld også stammer fra tørvemoser, jeg mente det var fra rensningsanlæg.

Venlig hilsen

Slægten Sphagnum hedder tørvemos på dansk. Det er på svensk de kaldes hvidmosser.

Tænk en gang - alt dette skrevet i denne fabelagtige artikel - har jeg indtil nu har meget lidt kendskab til :0?

Jeg er i den heldige situation - at få lov til at opleve Gl. Estrup´s fantastiske haver - dyrket på gammeldags manér uden kunstgødning.. Se det er virkelig fantastisk.

mvh am u

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Hej Søren Dunn

Jeg tror du undervejs i dine tre indlæg har glemt udgangspunktet, som Sten Porse i 2002 eller 2003 lægger vægt på - her citat:
"Men konsekvensen bliver..... at vi vænner os selv og hinanden til, at man bare kan bruge los af ressourcerne. Vi tillader hinanden at være umoralske, bare fordi vi har råd".

Vi kan afstå fra at medvirke til forbrug (fx af sphagnum) - det er en mulighed.
Men det er et reelt problem at mange hundrede års gartnerpraksis og -viden er lagt på hylden i museer og arkiver gennem de sidste 150 - 200 år. Det er for mange mennesker mangel på denne viden, der gør industriens tilbud om quick-fix-løsninger attraktive, når man ønsker at dyrke planter.
Mange kulturplanter har brug for, at jorddyrkere praktiserer dyrkningsmetoder, som er skånsomme og hjælpsomme i produktionen af sunde og gode produkter egnet til føde for mennesker og dyr. Jorddyrkerne har viden om disse metoder til rådighed - men ofte anvendes denne viden ikke.
Hertil kommer at mange af disse planter ikke er hjemmehørende på vores breddegrader (det gælder størstedelen af kendte potteplanter) eller der er tale om planter, som har brug for vækstforhold, vores natur ikke rummer.

Der er nøgternt set to veje, man som jorddyrker kan vælge på dette felt:

Det er muligt at:
-afstå fra at dyrke planter, der ikke er hjemmehørende under vores natur-og klimaforhold (gælder stort set alle potteplanter)
-gøre sig umage med at genfinde "glemt viden" og afprøve dyrkningsmetoder, som er "holdt i live" af praktikere (dem er der en del af i gruppen af Havenyt's forumdeltagere, der er mange i kredsene Permakulturister og Økologer - og der er mange, mange flere rundt om i verden).

Vælger man denne mulighed kræver det energi og opmærksomhed at samle viden og at opøve ny praksis - den enkelte må gøre sig umage nu og fejltagelser er bestemt en mulighed, som indgår i opøvelse af en praksis, man ikke er helt fortrolig med.

Det er muligt at:
-fortsætte ad den vej, du argumenterer for Søren (her citerer jeg ikke - men gengiver sådan som jeg opfatter dine tilkendegivelser): Når det ikke er forbudt så er det nok OK og godt nok / det er nok ikke så slemt i forhold til CO2-udslip fra andre menneskelige aktiviteter / der sker nok ikke så meget ved det, det kan jo genbruges i tre år i haven.

Så samlet set: man kan gøre som man plejer og
glemme mange års forskning og advarslerne om, at det ER ødelæggende for et enestående, langsomt udviklet plantesamfund når der graves, forarbejdes, transporteres sphagnum.
At afstå fra at forholde sig til en velbelyst kendsgerning om ødelæggelse af højmoserne og afstå fra at tænke over, at der gennem årtusinder er sket en tilpasning mellem planter, jordbund og klima, som mennesker har forstyrret er et muligt valg.

Vælger man denne vej og afstår fra at bruge tilgængelig viden kan det have konsekvenser af ukendt størrelse.
Blot tre eksempler:
Rhododendron er indført i og blevet invasiv i Irland. Det medfører store økønomiske tab for fåreavlen der.
Produktion af potteplanter er en aktivitet som indebærer forbrug af af pesticider, plastmaterialer, vandressourcer og som er forbundet med et meget stort transportforbrug.
Rosa Rugosa (Hybenrose) breder sig invasivt og udkonkurrerer klitplanter i stor hast og med meget stor udbredelse. At fjerne Ros rugosa er forbundet med en CO2-tung naturpleje og der er bundet mange andre ressourcer til forsøget på at opretholde biodoversiteten i klitområderne. Ressourcer som kunne være brugt på langt mere værdifulde, fremadrettede naturplejeindsatser.

Ved at lade være med at afstå fra en skadelig handling (selv om skadevirkningen ikke nu og her rammer en selv eller nogen man kender) kan give "et hak" i selvopfattelsen og føre til tanker som: Jeg kunne have taget et bedre valg, men jeg gjorde det ikke, fordi ..... (grundene må man slås med sig selv om i de nætter, hvor søvnen ikke vil indfinde sig, fordi tvivl holder hvile og søvn på afstand).
Det er nok muligt for de fleste at forestille sig en samtale med et fjernt & endnu ikke skabt tip-oldebarn, som undrende spørger:
"Hvorfor passede du ikke på den vidunderlige natur, der engang var plads til her på vores klode ?

Venlige hilsner
Lone

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Konfutze sagde:
AT VIDE HVAD DER ER DET RIGTIGE
OG IKKE GØRE DET
ER MANGEL PÅ MOD.

Vær modig Søren! Prøv dig frem uden spagnum...

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Nu skal man ikke kun fokusere på det største problem, og regne de andre for ligegyldige, fordi de er mindre!

Spagnum er en oplagring af CO2 lige som kul og olie. Hvis vi bruger det, frigiver vi CO2'en og belaster klimaet. Det alene er en god grund til ikke at bruge spagnum. Der er sikkert også nogle naturværdier, det er værd at passe på.

"Godt nok er det bevist at pesticider er skadelig på dyr, men kun i laboratorie forsøg. Disse undersøgelser kan bare ikke overføres til mennesker." Du tror da vel ikke for alvor, at det kun er dyr, der bliver skadet af sprøjtegifte.

Prøv at læse Lones indlæg igen, når pulsen er blevet normal igen.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

@Søren Duun

Et enkelt citat til dokumentation kan du da i det mindste godt få:

ing.dk/artikel/livsfarlige-ukrudtsmidler-33734
30. aug 2000
"Tre danskere er døde efter indtagelse af de glyphosatholdige ukrudtsmidler Roundup og Touchdown, der ellers anses for relativt harmløse for mennesker.
Oplysningerne kommer fra en opgørelse som Giftinformationen på Bispebjerg Hospital og Retsmedicinsk Institut i Århus netop offentliggjort i Ugeskrift for Læger.
I perioden 1991-97 fik Giftinformationen 47 henvendelser fra folk, der var blevet forgiftet af de glyphosatholdige midler. 11 blev indlagt og 3 døde."

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Det er ikke kun skader med døden til følge, der er urovækkende.
Det er også alle de langtidsvirkninger af sprøjtegifte, der er svære at finde den nøjagtige årsag til, for pesticiderne udskiftes jo med en ny variant, inden årsagssammenhængen med skaderne er videnskabelig dokumenteret. Og så starter undersøgelserne forfra!
Men det gør dem jo ikke uskadelige!

Vi burde fokusere mere på, hvordan vi undgår pesticider.
Er det nødvendigt at sprøjte mod ukrudt? (og hvad er ukrudt?) Hvordan kan man sprøjte mod ukrudt, og samtidig undgå at dræbe livet i jorden?

Er det nødvendigt at sprøjte mod svampesygdomme? Er det ikke bedre at bruge naturens eget forsvar - flere svampe af den fredelige slags?

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Jeg er så ikke lige så tryg ved vore myndigheder. Hvis de havde været mere opsøgende, havde vi jo aldrig fået godkendt de værste pesticider.
Fra mine unge år, kan jeg huske, at vi fik Peters Sommerdrik på sommerlejren. Pludselig var det for "giftigt", men så fik vi Sunsip, men også kun i nogle år. Det var i begge tilfælde kunstige sødestoffer, der blev godkendt, men senere forbudt.

Prøv at tænke på, hvor mange pesticider, du har lært om og som var godkendte til brug i Danmark.
Hvor mange er der tilbage i dag? Det er vel kun de nyeste, som myndighederne endnu ikke har fået kig på!

Jeg kan og skal ikke tage ansvar for, om andre mennesker får dårlig samvittighed over deres overforbrug af jordens ressourcer.
Jeg kan kun sige, at jeg har god samvittighed med hensyn til mine egne handlinger og om at være rimelig tidlig på den med grønne tiltag i dagligdagen - det var før, det blev moderne.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Svampemidler er måske heller ikke umiddelbart giftige for menneske ved indtagelse i meget lille dosis.
Men jeg har hørt i radioen, at de på hospitalerne nu har mødt en svamp i lungerne hos nogle ældre, som de ikke kan behandle, fordi landbruget har gjort svampen resistent med sådanne midler.
Hvis man har set, hvad svamp kan gøre med et stykke træ på næsten ingen tid, så må man nok gyse og spå, at de gamle om få år kan risikere at dø som fluer på grund af sådan et "ugiftigt" middel, som nogle andre gamle idioter i årtier har gået og bildt folk ind ikke var farligt.

Men nu handler tråden jo om spagnum, og jeg vil gerne takke for påmindelsen om at vi skal bringe dette forbrug til ophør.

Også tak til Lars Holt. Han kan jo godt, når han vil. :-)

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.