Forum

Unavngivent emne

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mette Siegfredsen, 15. april 2003 kl. 10.46

Rød hestehov.

Jeg har en stor have med bæk der grænser op til skov og hestefold. Der er ca. 70 m2 skråning mellem hestefold og bæk, som jeg forestiller mig kunne dækkes af rød hestehov. Har I andre forslag til storbladede planter der kan dække et sådan areal?

Det har vist sig svært at købe hestehov hos planteskolerne og jeg vil derfor gerne aftage hestehov. Er der læsere der har rigeligt i nærheden af Skanderborg/Ry?

Med venlig hilsen
Mette Siegfredsen

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 16. april 2003 kl. 9.44

Rød hestehov bør du undgå. Det er ikke tilfældigt, at den ikke findes i handlen. Selv om Petasites hybridus indgår som skræppe i H. C. Andersens eventyr Den grimme Ælling er det ikke en plante, der bør plantes. Det er en indslæbt plante, der flere steder volder massive problemer netop ved vandløb, hvor den ynder fugtig bund. Ud over at kvæle enhver naturlig vegattion og skabe et økologisk ørkenlandskab kan rød hestehov medføre skader på vandløbets brink og skrænter. Årsagen er, at planten ikke levner plads til andre arter, og når bladene visner om efteråret kan resultatet blive erosion og nedbrydning af øverste jordlag med næringsstofudvaskning og skred til følge; der er ikke er anden vegetation til at holde på jorden. Du risikerer at blive temmelig træt af og upopulær på at udsætte rød hestehov og kan i værste fald nedsætte værdien af din grund. Planten formerer sig kraftigt via udløbere og er vanskelig at få has på igen. Vælg istedet storbladede arter som rabarber, bregne, hosta eller kæmpestenbræk, Bergenia, der med sine store blade minder om hestehov, og ligeledes trives godt i fugtig jord. Blomsterne er rødlige. Kæmpestenbræk er tilmed stedsegrøn og står flot året rundt, flere med flotte vinterfarver.

Nyt svar til emnet »Unavngivent emne«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Unavngivent emne

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider