Forum

Kommentarer til »Porrer«

På denne side finder du kommentarer til teksten Porrer. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Kongsbak, 7. juli 2006 kl. 12.24

Hvor meget vanding kræver porrer, må de udtørre?

I artiklen står der ikke noget om hvor dybt porrerne skal sættes, eller om de skal hyppes.

2 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Jørgensen, 24. august 2007 kl. 19.49

Hvorfor "løber vore porrer i stok" allerede midt i august?

Udplantningen skete primo maj?

Mbh.

Jens Jørgensen

3 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Brian Krause, 24. august 2007 kl. 20.41

Hej Jens

Porre er en toårig plante, der normalt først går i stok andet år.

Men de kan af forskellige grunde gå i stok allerede første år. F.eks. hvis de plantes for tidligt, og der kommer en kold periode. Populært sagt "tror" planterne, det har været vinter, og begynder at gå i stok for at lave frø.

Det kan også ske, hvis planterne er stressede f.eks. af vandmangel eller lignende.

Du kan ikke gøre så meget ved det, udover at nyde det smukke syn af blomsterstandene, og så måske vente lidt længere med at plante ud næste år.

Læs evt. om frøavl af porre her: www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=11

Og til Eva: Porrer har ikke godt af at udtørre. Mange foretrækker at hyppe porrer. Jeg gør det ikke. Det er vel nærmest en smags sag (vi kan også godt lide det grønne på porrerne).

4 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Kongsbak, 25. august 2007 kl. 12.50

Nogle af mine porrer, er i år blevet meget større end sidste år, har det noget at gøre med at de har fået mere end rigelig vædske i år, eller hvad? Jeg graver en 30 cn dyb rende når jeg sætter porrerne, efter jeg har forspiret dem i drivhus, så behøver jeg ikke at hyppe dem, for når det så regner glider jorden stille og roligt ned omkring porrerne, og jeg får pæne store hvide porrer, om det er rigtigt at gøre det på den måde ved jeg ikke, men det er min erfaring, som jeg synes andre skal have glæde af. (Det er vinter porrer jeg taler om)
Til Brian du har ret i at porrerne ikke må sættes for tidligt på friland.

5 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 6. maj 2009 kl. 0.30

I et bed, ca. 1,5. 2,7 m, hvor det er meningen der skal plantes grønne asparges til næste år, har jeg købt vinterporrer til udplantning. Er der hensyn, der skal tages allerede nu inden porreplantning? Sidste år gav jeg bedet dolomitkalk efter råd, da de planter, der stod der sidste år havde tegn på magnesiummangel. Jeg har af e'n fået at vide, det ikke kan overdoceres – en anden at jeg skal vise mådehold med at bruge dolomitkalk. Hvad mon jeg skal gøre, hvis jorden bliver ved med at indikere mangel derpå? Jeg fik ikke lagt kompost på inden vinter.

6 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 6. maj 2009 kl. 0.31

I et bed, ca. 1,5. 2,7 m, hvor det er meningen der skal plantes grønne asparges til næste år, har jeg købt vinterporrer til udplantning. Er der hensyn, der skal tages allerede nu inden porreplantning? Sidste år gav jeg bedet dolomitkalk efter råd, da de planter, der stod der sidste år havde tegn på magnesiummangel. Jeg har af e'n fået at vide, det ikke kan overdoceres – en anden at jeg skal vise mådehold med at bruge dolomitkalk. Hvad mon jeg skal gøre, hvis jorden bliver ved med at indikere mangel derpå? Jeg fik ikke lagt kompost på inden vinter.

7 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 6. maj 2009 kl. 0.31

I et bed, ca. 1,5. 2,7 m, hvor det er meningen der skal plantes grønne asparges til næste år, har jeg købt vinterporrer til udplantning. Er der hensyn, der skal tages allerede nu inden porreplantning? Sidste år gav jeg bedet dolomitkalk efter råd, da de planter, der stod der sidste år havde tegn på magnesiummangel. Jeg har af e'n fået at vide, det ikke kan overdoceres – en anden at jeg skal vise mådehold med at bruge dolomitkalk. Hvad mon jeg skal gøre, hvis jorden bliver ved med at indikere mangel derpå? Jeg fik ikke lagt kompost på inden vinter.

8 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 6. maj 2009 kl. 8.04

Hej beby J. A. Madsen

Tøv lidt med at tilføre kalk – du kan overdosere! Hvis du er i tvivl, så få lavet en jordbundsanalyse i stedet for at prøve dig frem.

Brug kompost som overfladedækning og undlad at grave jorden – løsn den med en greb i stedet for.

Når du kommer igang med aspargesdyrkning, kan du have glæde af at vide noget om gødning med tang. Den viden findes her på siden. Vælg emnet Dyrkningsmetoder og skriv søgeordet "tang".

God fornøjelse med porrer og asparges!

Med venlig hilsen fra
Lone

9 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Elizabeth S., 11. maj 2009 kl. 10.49

Jeg har lige fået nogle porrer af vores søde dagplejemor, men har ikke rigtig nogle steder at plante dem, andet end i et bed hvor der også skal være squash.

Bedet er firkantet 150 x 150 cm og der skal være en squash i hvert hjørne.

Er der nogen der ved om de kan vokse sammen?

10 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 11. maj 2009 kl. 17.00

Hej Vibeke Elizabeth

Hvis jorden i bedet er muldrig og har fået et godt lag kompost kan du forsø'ge at sætte porrerne i midten. De kan måske få plads der, selv om squash har tendens til at blive voldsomt store ;-).

Det vigtigste for porrer er vand nok og næring nok – de kan ikke udvikle sig uden et pænt kvælstoftilskud, som kan fås gennem overfladedækning med komposteret husdyrgødning eller komposteret luzerne / kløver.

Med et højt næringsindhold i jorden får du nok også ekstra størrelse på squashplanter og squash...

Med venlig hilsen fra
Lone

11 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Elizabeth S., 11. maj 2009 kl. 20.08

Det lyder fint, det prøver jeg og håber at squashen levner lidt plads til porrerne :)
Mange tak for svaret.

Mvh
Vibeke Elizabeth

12 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 24. juni 2009 kl. 1.21

Til Lone Brems.

Jeg fik ikke takket for dit svar, For gode råd er dyrebare! Jeg kender godt brugen af tang – vi gjore det meget i 80èrne, foranlediget af artikler i havebladet. Men jeg syntes dengang, at det var besværligt med iblødsætning o.s.v. Det var rent ud sagt noget blævr, der blev ud af det. Men når aspargesbedet forhåbentlig bliver til noget, vil jeg hente tang igen. Jeg kan huske, at jorden blev som smør at rode i.

Mh B. Madsen

13 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 24. juni 2009 kl. 10.19

Jeg har altid holdt af porrer, især i supper vil jeg mene, at de gør sig godt. Det er så godt og hyggeligt at dyrke noget i haven som man da jo derved bagefter anvender i husholdningen. Der er vel en lille selvforsyner gemt i os alle.

Mvh Eivin (^_^)

14 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karin B. Sørensen, 3. september 2009 kl. 9.14

Hej
Når porrerne går i stok, hvad skal man så gøre ved dem? Jeg er nybegynder med porrer (Har vinterporrer) og der er nogle af dem der er gået i stok allerede nu.

håber på lidt gode råd.

Mvh Karin

15 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 3. september 2009 kl. 11.04

Hej Karin B. Sørensen

Spis dem! Du kan ikke på nuværende tidspunkt gøre noget som helst for at stoppe stokløbning – den udløsende faktor for at planterne forsøger at sætte blomst op for at der kan ske bestøvning og frødannelse ligger tilbage til tørke- eller kuldestress tidligt i dine porreplanters liv.

Hvis du er rigtig heldig kan du dele gavmildt ud nu – og måske bytte med andre urtedyrkere til nogt, du ikke dyrker i din egen have. Alternativt kan du færdiglave en god portion porre-kartoffelsuppe og så bruge fryseren som opbevaringssted.

Med venlig hilsen fra
Lone

16 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inger Jentoft, 21. august 2012 kl. 16.41

For mange år siden fortalte en gartner mig, at det ville give tykke porrer, hvis jeg klippede toppen af de små porreplanter. Husker jeg forkert? Er der nogen, der har prøvet det?

17 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. august 2012 kl. 17.05

Jeg kunne ikke forestille mig at det hang sådan sammen. Planten skal bruge toppen til at danne sukker og dermed blive tykkere . Hvis man fjerner toppen sætter man planten tilbage . Det eneste , som med garanti kan gøre den tykkere er vand og gødning .

18 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 21. august 2012 kl. 19.16

Jeg har et bed, hvor jeg har klippet spidserne af porreplanterne, og umiddelbart ser de ud til at vokse udmærket. Jeg er ellers af samme mening som Søren Duun med at man ikke skal fjerne planters blade, da det alt andet lige vil give mindre vækst - og dermed tyndere porrer.

Jeg har klippet spidserne af i et forsøg på at reducere angrebet med rust på porrerne. De lange blade så ud til at være med til at sprede smitten, når de hang hen over naboplanter eller endnu længere væk. Det giver også mere luft imellem porrerne. Umiddelbart ser taktikken ud til at mindske rustangrebet. Så må jeg se, hvor store porrerne bliver.

Jeg kan fra min barndom huske en nabo med en meget stor og frodig køkkenhave, hvor porrerne altid var klippet af i toppen -og de var fine. Det er ikke det samme som at klippe toppen af. Jeg er også overbevist om, at de blev passet særdeles godt med husdyrmøg og vanding.

Hilsen Karna

19 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 21. august 2012 kl. 20.39

Ang. Porrer når der plantes porrer studser man dem, planter dem gerne i 15 - 20 cm dybe riller, der så fyldes op efterhånden som planterne vokser, samtidig klipper man jævnligt blade af ca 5 cm over jorden, uden at beskadige midterbladene, når rillen er fyldt op, fortsætter man med at hyppe planterne, gerne 10 -15 cm det giver lange flotte hvide porrer. Gødning (ikke frisk) i rigelig mængde er et "must" til porrer, jo mere des bedre

20 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 22. august 2012 kl. 1.25

Hej Henry G.

Jeg mener ikke, at det er en fordel at klippe blade og rødder af porrer, når de plantes.

Man bør principielt ikke såre planter, hvis det ikke er nødvendigt. Hvis man har gode porreplanter med lange rødder, kan det være nødvendigt at afkorte dem, hvis det er umuligt at plante dem i hel længde. De har brug for al blad- og rodmasse i den stressede tid, hvor de skal danne nye rødder og komme i vækst.

Hilsen Karna

21 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 22. august 2012 kl. 21.02

Hej Karna indtil 2011 har jeg dyrket porrer på ovenstående måde, i dybe riller og meget ko, kylling eller svinegødning, op til 10 cm, det gav porrer i tykkelser på op til 16 cm i omkreds og 25 -30 længde plus det grønne. Det sidste år har jeg ikke haft tid. Hilsen Henry G.

22 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 22. august 2012 kl. 21.41

Jeg tror ikke der sker alverden hvis de bliver studset lidt , det samme gør jeg selv når jeg har købt bakker med porre til udplantning og det er gået udemærket . Men ellers skal man ikke skade planterne eller sætte dem tilbage hvis man kan undgå det . Det er en af de ting man bare ved når man med tiden får grønne fingre og bliver en del erfaringer rigere.

En anden ting man skal huske er gødningen, for porre skal ikke have voldsom meget gødning. Her risikere man kun at der går sygdom heri eller man belaster miljøet.

23 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Janne Aagaard Petersen, 23. august 2013 kl. 20.51

Jeg har nu haft succes med porrer de to sidste somre hvor jeg har haft min have, og de fleste står også fint i år, MEN - nu der er et eller andet infernalsk dyr der er begyndt at spise dem nedefra!:O Lige pludselig ser en porre slap ud, og hvis man så tager fat i den følger den grønne top med op mens det hvide og roden er gnavet helt væk. Er der nogen der ved hvilket dyr det mon kan være og om jeg kan nå at redde dem der ikke er blevet spist endnu og hvordan?

24 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 23. august 2013 kl. 21.32

Prøv at google porremøl, de kan være slemme i august. de gnaver i porren indefra. Men knoporme angives også til at kunne give skade i tørre somre, og det må vi jo sige, at vi har haft. Tror ikke, evt. vanding af porrene i sig selv er nok.

Trips kan også være skadedyr, men jeg tror ikke, det er dem udfra din beskrivelse.

25 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 24. august 2013 kl. 8.56

Er der mosegrise i dit lokalområde? Det er i hvert fald umiddelbart det, jeg tænker på, når du siger at porrer blive ædt nedefra.

Hvis det er porremøl, vil du kunne se det på toppen af porrerne, og jeg mener ikke de går efter rødderne, men kan gå ned inde i porrerne og ødelægge hjerteskuddet. Mine porrer er helt lasede i år i bladene. Se her: www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/105.html

Hilsen Karna

Nyt svar til emnet »Porrer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Porrer«

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider