Forum

Kommentarer til »Tanggødning – 25 års erfaringer«

På denne side finder du kommentarer til teksten Tanggødning – 25 års erfaringer. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tadeusz Mollin, 10. maj 2003 kl. 14.19

Jeg flyttede forrige år til Østerby Havn på Læsø. Min have består stort set kun af en stor terrasse. Hvad gør man så som gammel havemand? Jo, man finder en gammel fiskekasse nede på stranden, fylder den med tør opskyllet tang, der ikke vejer noget, og tilsætter en smule kompost og godt med kartofler! Kassen stod hele sommeren på terrassen og blev vandet flittigt. Det væltede op med blade! Jeg var spændt på, om der også kom knolde. Men det gjorde der, mange og fine og tangen var blevet til kompost.

2 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kirsten Wandel, 13. maj 2003 kl. 8.30

Vi har gjort præcis den samme erfaring: når grønkålsplanterne står i et bed hvor jorden er dækket af ålegræs, kommer der stort set ingen larver eller andet utøj, og planterne bliver store og sunde.

3 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Kruse, 13. maj 2003 kl. 18.39

En anden erfaring: Sidste år stod halvdelen af vores porrer og zitauerløg med fødderne i ålegræs fra året før og disse blev betydeligt bedre end resten. Bl.a. var mange af de tangfri løg revnede i bunden, hvilket ikke var tilfældet for dem, som groede i ålegræs.

Vi har med stor succes brugt åleræs som bunddække ved sellerier.

4 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bodil Glenstrup, 15. maj 2003 kl. 10.58

Jeg har også dækket mine asparges med ålegræs. Og i aftes desværre opdaget nogle ækle, 1 cm. lange sorte snegle, som lystigt kravler rundt og vistnok stikker eller æder af aspargesen, som kommer op med dukket nakke (som en erantis) og ikke vokser mere. Hvor kommer de snegle fra? Ålegræsset? Eller er de kendt i andre aspargesbede?

5 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Peter Mølgaard, 20. juli 2004 kl. 11.08

Vi har ikke haft held med bønnerne i vores nye have. I år prøvede jeg at lægge nogle af frøene oven på jorden og dække med ca. 5 cm. ålegræs. De fleste af disse bønner kom op og står fint, mens der næsten ikke er kommet nogle af de jorddækkede. Det er bestemt noget jeg vil prøve i større stil til næste år.

Jeg har dyrket de fineste aspargeskartofler nogensinde i ålegræs.

6 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Casper, 26. april 2005 kl. 12.44

Hej igen Hans. hyggeligt. Her er du også!

7 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Allan Øer Gøttrup, 9. maj 2005 kl. 19.49

Gødning : Brændenælder som gødemidel.

Vi har her i det nordjyske haft meget glæde af at bruge brændenælder som gødemidel.

Opskriften er som følger: Man samler en masse brændenælder og putter dem i en tønde 10L til 200L hælder vand i (regnvand) lægger låg på og lader blandingen stå i 4 til 6 uger så forrådenelsen rigtig kan få fat (det lugter fælt) men virker upåklageligt.

En anden god blanding der også kan anvendes til stue brug er at få 6–8 hestepærer putte dem i en 10L dunk lad det stå i et par uger og du kan nu fortynde det med det alm vand 4–5 gange så der er gødning til lang tid og koster langt mindre end de produkter man køber i havecentre og supermarkeder.

Rigtig god fornøjelse.

8 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Søgård, 18. december 2005 kl. 22.09

Tang; især ålegræs er rigtigt godt til jordforbedring på en meget stiv lerjord. Jeg henter det i juleferien og lader det ligge på terrassen til foråret, så er saltet væk. Der kommer næsten ingen ukrudt i flisefugerne og ej heller alger på fliserne. Tangen bruger jeg især på kål, løg og asparges. I løbet af foråret lægger jeg 10–15 cm på bedene. Når jeg nu gør det hvert år kommer det hele vejen rundt i haven. Det gør underværker på udbytte og jordkvalitet! Kan kun anbefales.

9 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 21. december 2005 kl. 15.52

Ålegræs, tang og andre gode produkter fra havet er fyldt med salt. Salt bruges mange andre steder til at modstå vækster uønskede steder. Det beskrives mange steder at tang først skal "afvandes".

Som andre forskellige bestandssupstandser har det sine egne gode bestandting, men salt bruger vi mest for at holde fortovet isfrit i forhold til regulativerne – og så især til saltsild. Men rigtig spændende er havebrug. håp

10 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Olsen, 25. december 2006 kl. 14.10

Du skriver at dit Ingrid Marie er blevet kureret af "kemoterapien" med bl.a. tang... hvordan skal det forstås – er kræften gået væk af sig selv eller har du fjernet syge dele på træet eller måske skåret træer drastisk tilbage?

11 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis Jacobsen, 29. oktober 2008 kl. 17.36

Lidt malurt i bægeret.

Man skal være opmærksom på at tang kan indeholde cadmium i mængder der overstiger slambekendtgørelsens maximumsværdi, dvs. hvis tang med den cadmiumkoncentration var slam, skulle det brændes og kunne altså ikke anvendes som gødning.

12 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 29. oktober 2008 kl. 18.07

Hvorfor brænde tang og sprede cadmium?-hvis det altså ikke koncentreres i slaggerne-som så spredes på markerne?

13 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 7. august 2009 kl. 0.41

Kan man bruge tang til blommetræer (der er jo kun beskrevet omkring æbletræer) Mit blommetræ, plantet i efteråret har mange "rustpletter" på bladene, og jeg kan ikke finde ud af, hvad det skulle være. De nye blade ser sunde ud.

14 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Christina L., 14. maj 2010 kl. 13.34

Hej, jeg har et spørgsmål angående tanggødning:

Samles tangen på stranden eller plukkes den på havbunden - altså der hvor der er lavt vand?

mvh
Christina

15 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Christina L., 14. maj 2010 kl. 13.35

Har fundet svaret - læste for hurtigt over introduktionen.

Tangen der anvendes er den opskyllede tang på strandbreden :-)

16 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beth Bugtrup, 8. august 2010 kl. 14.22

skrevet af beth bugtrup.den8 aug, 2010. ved flittig studie har jeg fundet ud af at man ikke behøver at udvande tang pga salten da alm købe gødning har et stort indhold af salt. så når jeg bruger taggødning bruger jeg den rå. tak for tippet om kartofler i tang det skal ungerne og jeg prøve næste år. ps det er første gang jeg har prøvet at skrive noget som helst på nettet så bær over med mig.

17 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens J., 28. februar 2011 kl. 22.58

Spændende læsning om tang. Det må prøves i kommende sæson. Jeg er mest bidt af en gal tomat (friland). Er der nogen der har erfaringer med tang til tomater?

18 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lasse Hansen, 1. februar 2015 kl. 15.11

Jeg har lige været en tur ved vesterhavet, i nærheden af blåvand for at hente teng til mit aspargesbed, men det eneste tang der lå i en masse ruller der lignede noget strid græs med en masse blå og orange plastik. Dette lå både i strandkanten og længere oppe på stranden. Det er ikke lige hvad jeg forventede at finde, jeg håbede på en masse ålegræs eller lign. Er vesterhavet virkelig ikke leveringsdygtig i egnet tang til bedet?

19 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tadeusz Mollin, 1. februar 2015 kl. 20.46

Jeg ved ikke lige med Vesterhavet, men som tangsamler må man være tålmodig og kende sin strand godt. Somme tider vælter det ind, mens der i perioder ikke er meget at komme efter. Ofte samler det sig i bestemte områder. Gå efter det tørre, som er lettest at transportere.

20 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 1. februar 2015 kl. 21.10

Vesterhavet duer ikke til ålegræs,
Hvis man skal være heldig at finde lidt, skal det være i fjorde og vige i de indre farvande og gerne med lidt brakvand.
Der findes ikke ålegræs nu i de mængder, der er kendt fra ældre tider. Der gik sygdom i det på et tidspunkt.
Brun tang kan også anvendes.

21 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Benedicte Rasmussen, 1. februar 2015 kl. 21.11

Jeg er så heldig at bo nær ved hav. Undertiden dog for nær, da jeg har haft besøg af havet indendøre 2 gange, samt adskillige gange af forskellige mængder i større eller mindre områder af haven. Første gang jeg oplevede alt det havvand i haven var jeg sikker på at nu døde alle mine træer og planter. Men alt overlevede og har gjort det gentagne gange. Utroligt. Så med den viden har jeg hvert år -boet her i godt 15 år -hvert forår og efterår gødet/vinterdækket alle mine planter med TANG. Denne tørres et par uger på en cement mur og efterfølgende lægges omkring planterne det være sig roser, frugttræer pæoner, rododendron,gingobiloba, klematis, blåregn etc. Og alt trives overmåde😍
Vh Benedikte

22 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 5. februar 2015 kl. 6.05

Hans, som landmand må du da vide, at ålegræsset forsvandt p.g.a. landbrugets overgødskning.

Nyt svar til emnet »Tanggødning – 25 års erfaringer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-post-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Tanggødning – 25 års erfaringer«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…