Forum

Kommentarer til »Tidlige kartofler i drivhuset«

På denne side finder du kommentarer til teksten Tidlige kartofler i drivhuset. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Havekonen Hanne, 24. februar 2007 kl. 11.36

En fornøjelse at læse denne artikkel. Jeg har haft køkkenhave i 5 år og dyrker i højbede og har nu også fået et dejligt (brugt) drivhus. Har hidtil dyrket i flamingo-kapilærkasser men synes de er temmelig skrøbelige at håndtere. Så hvis jeg må spørge om yderliger information; – hvordan er dine "krybbe" opbygget og hvordan holdes de vandtætte.? Bliver de sorte spande ikke let "overophedet" eller bliver de dækket af? Mht. kompost; da det ikke er lykkes mig at producere kompost endnu, vil jeg gerne høre din mening om hvorvidt champion-kompost kan benyttes som voksemedie-erstatning?

Endnu engang tak for den informative og inspirerende artikkel.

2 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boe Jørgensen, 24. februar 2007 kl. 12.03

Kære havekone.

Vi er helt enige med hensyn til kapillarvanding ved hjælp af de såkaldte flamingokasser.

Metoden er principiel god nok. Men der er 2 store skavanker.

De "stjæler ret meget af højden i drivhuset, og så bliver de let utætte.

Ved at lægge krybberne ned i jorden er der mere plads i højden til tomater agurker og lignende.

Køb 3 stk trykimprægnerede brædder i samme længde som drivhuset plus 20 cm. bredden skal være ca. 20 cm og tykkelsen ca. 2 cm. det er en god ide at høvle brædderne på den ene side så der ikke er nogle skarpe spidser.

skær af på længden til drivhuset længde minus 10 c.

Brug messingskruer eller galvaniserede søm til at samle de 3 brædder til en krybbe.

Brug stumperne som endestykker i krybben.

Køb et stykke kraftig bassinnfolie ca. 50 cm. længere end krybben og læg den i som en foring.

fyld krybben op med vand(helst 30–40 grader varmt.

så vil plasten fordele sig pænt i krybben, hvorefter den kan sømmes fast på overklanten.

3 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boe Jørgensen, 24. februar 2007 kl. 12.24

Ups jeg glemte noget kære havekone.

Jeg bruger kompost fordi jeg producer 3–400 liter
ormekompost pr. år.

Jeg har ingen erfaring med champinonkompost men det er sikker udmærket.

Prøv at tilsættte enlille håndfuld nitrofaska i bunden af spanden.

Jeg formoder at indholdet fra plantesække også vil være velegnet.

4 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boe Jørgensen, 24. februar 2007 kl. 12.28

Ups jeg glemte noget kære havekone.

Jeg bruger kompost fordi jeg producer 3–400 liter
ormekompost pr. år. Der skal dog tilsættes kalk
Jeg har ingen erfaring med champinonkompost men det er sikker udmærket.

Prøv at tilsættte enlille håndfuld nitrofaska i bunden af spanden.

Jeg formoder at indholdet fra plantesække også vil være velegnet.

Jeg har ikke bemærket nogle problemer med
at spandene bliver for varme, fordi drivhusets isolerede sokkel er i samme højde som spandene.

er på højde med spandenes overkant

5 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 6. marts 2007 kl. 6.47

Kære Boe Jørgensen!

Er der en bund i krybben?

Eller er der kun tale om en ramme, således at plastfolien ligger på jorden?

Hvad står spandene på?

Er de spagnumfyldte rør i intim kontakt med folien?

I øvrigt synes jeg, at der er tale om en særdeles god ide.

Med venlig hilsen
Ole Nielsen

6 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boe Jørgensen, 6. marts 2007 kl. 15.35

Ja der er bund i krybben.

De spagnumfyldte rør hviler på plasticen.

derfor skal de være uden grater.

Ovenpå krybben ligger der en plade som kan være af plast, Acryl, eller andet materiale der ikke rådner.

der laves så huller i dækpladen så rørene kan komme igennem.

Se på billederne.

Jeg har lige købt PRIMULA læggekartofler i dag.

Du kan maile til mig direkte. boesan@stofanet.dk
så nu bliver vores nye kartofler klar medio maj

7 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boe Jørgensen, 6. marts 2007 kl. 15.53

Igen en ommer.

Da plastrørene jo hviler på plastbunden.

så er det nødvendigt at bore nogle huller ca 1 cm
fra plastrørets ende.

Eller kan du risikere at der ikke kan komme vand ind til spagnummen.

Boe boersan@stofanet.dk

8 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 6. marts 2007 kl. 16.51

Kære Boe Jørgensen!

Jeg takker mange gange for de supplerende svar.

Med venlig hilsen
Ole Nielsen

9 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming Christensen, 24. februar 2009 kl. 9.40

Giver det ikke skimmel på tomatplanterne efterfølgende, når der først har været kartofler i drivhuset?

10 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boe Jørgensen, 16. april 2009 kl. 15.15

Svar til Flemming Christensen

Da tomater og kartofler jo begge høre til samme familie, så er det jo en nærliggende tanke.

Men Kartoffelskimmel viser sig jo normalt midt på sommeren.

Og mine kartofler i drivhuset bliver jo enten spist eller, spandene bliver flyttet ud i køkkenhaven længe før skimmelen optræder.

'Så mit svar er. Jeg har ikke været udsat for at tomaterne er blevet smittet.

Boe boesan@mail.dk

11 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boe Jørgensen, 16. april 2009 kl. 15.16

Svar til Flemming Christensen

Da tomater og kartofler jo begge høre til samme familie, så er det jo en nærliggende tanke.

Men Kartoffelskimmel viser sig jo normalt midt på sommeren.

Og mine kartofler i drivhuset bliver jo enten spist eller, spandene bliver flyttet ud i køkkenhaven længe før skimmelen optræder.

'Så mit svar er. Jeg har ikke været udsat for at tomaterne er blevet smittet.

Boe boesan@mail.dk

12 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin P, 16. april 2009 kl. 18.20

Tak for dette tip, som vi afprøver for første gang i år – og indtil videre er det en succes.

Man høster bare kartoflerne, når de har blomstret ligesom almindelige frilandskartofler, ikke?

13 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boe Jørgensen, 17. april 2009 kl. 8.44

I princippet ja.

Men.

Min hustru og jeg har følt det som noget grundlæggende
hjemligt, forårsagtigt, at nyde de første ny kartofler med en matsjesild og en kølig snaps. og det kan jo ikke ske tidligt nok. Sådan da.

Vor erfaring er at fra den dag vi plantede kartoflerne ud i drivhuset, så gik der 60 dage til vi vendte den første bøtte.

Mindste høst pr. top var 600 gram.

boe

14 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boe Jørgensen, 17. april 2009 kl. 8.44

I princippet ja.

Men.

Min hustru og jeg har følt det som noget grundlæggende
hjemligt, forårsagtigt, at nyde de første ny kartofler med en matsjesild og en kølig snaps. og det kan jo ikke ske tidligt nok. Sådan da.

Vor erfaring er at fra den dag vi plantede kartoflerne ud i drivhuset, så gik der 60 dage til vi vendte den første bøtte.

Mindste høst pr. top var 600 gram.

boe

15 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin P, 7. maj 2009 kl. 15.57

Hej igen

Nu er der så næsten gået en måned, siden jeg sidst spurgte til denne metode. Og siden da er kartoflerne vokset utrolig meget i vejret! De højeste toppe er lige nu 90 cm! Det har bevirket, at flere af dem væltet, så jeg har støttet dem med pinde og snor. Men kunne det være en idé at klippe toppene ned og så lade planten vokse videre med de nye skud, der fremkommer?

Jeg forspirede mine kartofler, havde dem i små potter i 3½ uge, og nu har de stået i spande i 25 dage. Bør jeg vente 25 dage mere (den sidste weekend i maj) inden jeg høster en spand, eller gør de store toppe så meget ved planterne, at jeg kan skubbe det til en uge tidligere (ca. 42 dage)?

Noget andet: Dette er dukket op på enkelte blade: picasaweb.google.dk/lh/photo/O4OmWTVBPqsd-aGo8Y_N9w?feat=directlink
Hvad er det mon?

– Martin

16 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 7. maj 2009 kl. 16.46

Hvis der plads ville jeg fylde mere jord i spandende for at støtte toppene, indtil høst ved blomstring. Jeg vil fraråde dig at klippe ned, medmindre du ved der et rimeligt udbytte under – der ikke behøver vokse mere.

Jeanet

17 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 7. maj 2009 kl. 16.48

Hvis der plads ville jeg fylde mere jord i spandende for at støtte toppene, indtil høst ved blomstring. Jeg vil fraråde dig at klippe ned, medmindre du ved der et rimeligt udbytte under – der ikke behøver vokse mere.

Jeanet

18 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boe Jørgensen, 7. maj 2009 kl. 18.04

Toppen på drivhuskartoer bliver altid meget høj.

Derfor havde satte jeg et stormasket net formet som en tromle oveni spanden.

Så var kartoffeltopen understøttet lige fra starten.

Og så var det nemt at flytte spandene ud på friland når det var tid at plante tomater ultimo maj.

Boe Jørgensen

19 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boe Jørgensen, 7. maj 2009 kl. 18.04

Toppen på drivhuskartoer bliver altid meget høj.

Derfor havde satte jeg et stormasket net formet som en tromle oveni spanden.

Så var kartoffeltopen understøttet lige fra starten.

Og så var det nemt at flytte spandene ud på friland når det var tid at plante tomater ultimo maj.

Boe Jørgensen

20 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 19. maj 2009 kl. 16.21

Jeg hæfter mig ved, at du bruger regnvand til kartoflerne Bruger du kun regnvand? Hvorfor jeg spørger er, at jeg har fået den opattelse – i bogen om tomater – at det er svært at styre gødningsmængden, der nærmest skal halveres. Nogle planter i min have udviste tegn på magnesiummangel, og jeg fik af planteskolen det svar at det forekom, når man udelukkende vandede med regnvand. Er det mon noget jeg har misforstået?

Mh B. Madsen

21 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 19. maj 2009 kl. 18.12

Hej Beby.

Du har muligvis misforstået noget. Regnvand er i princippet destilleret vand, måske med lidt svovl og kvælstofforbindelser men uden jordmineraler som kalcium,magnesium, kalium o.a., som er i det vand, der bliver pumpet op af jorden. Planter som udelukkende bliver vandet med regnvand, vil let komme i underskud for disse stoffer. Det er især galt, når der dyrkes i lukkede beholdere (plantesække, krukker og spande), hvor rødderne ikke kan komme ud i den almindelige jord.

Mvh. Hans

22 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 19. maj 2009 kl. 22.51

Det er utroligt at naturen har overlevet på naturligt regnvand.

Jeg vander kun med dejligt blødt regnvand, det hårde renset vandledningvand er kun en kedelig nødløsning i tørrer perioder.

Man må jo gå ud fra at de mineraler som du omtaler som der er i oppumpet vand er optaget i de jordlag hvor planterne har deres rødder og hvor planterne jo kan optage disse mineraler direkte og ikke vente på at blive vandet med mirakel kommunevand.

Mvh. Svend Høst

23 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 19. maj 2009 kl. 23.05

Hej Svend.

Har jeg udtrykt mig uklart? Spørgsmålet gik da vist på vanding af lukkede beholdere uden forbindelse med jorden, og dermed tilgængelige jordmineraler. Jeg har da også udelukkende vandet med regnvand i de snart 60 år, jeg har dyrket jord i stor størrelse.

Mvh. Hans

24 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 20. maj 2009 kl. 8.28

Hans!

OK det havde jeg overset, jeg var lige hurtigt på aftrækkeren.

Mvh. Svend Høst

25 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 20. maj 2009 kl. 14.44

Hej Hans Petersen.

Som du besvarer mit spørgsmål, Tror jeg det er havejorden, som er sur, da magnesium ikke kan optages, hvis jorden er sur. Jeg må have taget en jordprøve. Krukkerne fejler ikke noget, for de bliver gødet behørigt. Tak for rådet.

Mh B. Madsen

26 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Petersen, 2. juni 2010 kl. 11.16

Hej alle! Det var dog en masse arbejde, for at få nye kartofler omkring
15. maj. Med lidt overdækning, kan man have nye kartofler på friland
omkring 20. maj, men jeg kan godt se det er en god ide for dem, som
måske har lidt problemer med at få tiden til at gå.
Venlig hilsen. Villy

27 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Buch, 1. juni 2011 kl. 17.43

Glæder mig til at høre mere om dette emne "Tidlige kartofler i drivhuset" da jeg lige er startet på dyrkning i drivhus.
Mange hilsner Mogens

28 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Brandt Jensen, 9. maj 2012 kl. 21.56

Fik drivhus sidste år. Jeg har fulgt Boe Jørgensens dyrkningsmetode og serverede i går årets første kartofler for gæster!
Jeg har et Helios drivhus og har indrettet med nedgravede kummer med omsat hestegødning (3 år gl). Jeg har derfor både plantet direkte ud fra mælkartoner og omplantet i spande (fra indkøbte frufttræer. Kartoflerne i går (15 stk gns 3,5 cm i diameter, sort Sofia) var fra en spand. Plantede også 6 spande ud og kammede straks op til ca 20 cm.
Tak for rigtig god vejledning.

29 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Andersen, 18. juli 2012 kl. 10.37

har dyrket tidlig kartofler i spande både i drivhus og frilands vil lige høre om det er rigtigt at man ikke må bruge den samme jord til at plante tomater i
Og så kunne jeg også godt tænke mig at vide om man ikke må sætte kartofler i samme jord år efter år
og hvis man blander hestepære i sine højbed hvor jeg dyrker kartofler hvad tid på året skal det så helst være
jeg dyrker har også prøvet med 10 blomkåls planter i år men de blev mega store bare på 10 dage fra str en lille tennisboldt til en halv fodboldt bare på 8 dage hvor jeg var på ferie hvordan kan jeg styre dem så de kommer lidt mere spredt
næste år har jeg tænkt mig at prøve med lidt spidskål eller sommer hvidkål er det godt evt. at blande dem i et bed

30 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 19. juli 2012 kl. 9.18

Hej Hanne Andersen

Der er mange, mange års solid erfaring for, at skifte mellem dyrkning af forskellige plantefamilier (såkaldt sædskifte) er gavnligt på to måder:
Det begrænser muligheden for opformering af plantesygdomme og det sikrer, at muldlaget bliver bearbejdet på forskellige måder, der har hver sin påvirkning af mulddannelse og struktur i de øverste 20 - 40 cm af jorden.
Arbejdsprocesserne der passer til en plantefamilie er meget forskellige fra de arbejdsprocesser der hører til dyrkning af en anden - tænk bare på hvor forskelligt, du arbejder med jorden i kartoffelbedet og i krydderurtebedet.
Gravning med greb, rivning, løsning med kultivator og hakning har sammen med rodsystemernes meget varierede størrelse og udbredelse og sammen med den forskellige grad af dækning af jorden med plantemateriale hen over et år har helt forskellig virkning på muldbevarelse og mulddannelse.

Det er de bagvedliggende grunde til at der både på kort sigt (1 år) og på langt sigt (100 år) er fordele for plantesundheden ved at man skifter mellem forskellige plantetyper.
Så hvis du tager dette udgangspunkt, vil du ikke vælge at dyrke tomater efter kartofler, ærter efter bønner, spidskål efter blomkål, radiser efter kål - for selvom disse ikke ligner hinanden parvis, så tilhører de parvis samme plantefamilie og kan være truet af de samme skadevoldere.

Hvis du bruger hestepærer uden at kompostere dem først, vil det være godt at bruge dem som jorddække om vinteren. I november kan du brede dem ud over de arealer, der skal have meget næring tilført - typisk der, hvor du vil dyrke kartofler, porre, selleri og kål.
Lad laget ligge ovenpå jorden og kultiver det ned i jorden i marts og april efterhånden som du får brug for enten at så, lægge kartofler eller prikle planter ud. Det er vigtigt, at du ikke graver hestepærelaget ned i jorden - det skal bare blandes op i de øverste 5 - 7 cm af muldlaget.
Der sker et tab til luften og til grundvandet på denne måde. Men du opnår (efter 4 - 8 år med sædskifte) at dyrkningsjorden bliver mere luftig og at den ikke så hurtigt tørrer ud og heller ikke så let sjasker sammen efter meget regn.

Sikke dog en blomkålhøst ! Hvis du nu har en flink nabo, der kigger lidt til urtehaven, når du holder ferie kan han eller hun nok overtales til at høste lidt ;-). En anden løsning er at så få planter ad gangen med 14 dages mellemrum og prikle dem ud også med et par ugers mellemrum. Så modner de til høst over en længere periode.

Og til sidst: Du kan dyrke forskellige kålsorter på samme areal det enkelte år - men altså have fordele af at sædskifte på arealet.
For eksempel over fire år: Kål - kartofler - gulerødder - bønner.

Hvis du har lyst til at vide mere om sædskifte kan du bruge søgefeltet øverst på havenyts side. Bare skriv "sædskifte", så dukker der læsestof op til en hel regnvejrsdag :-).

Med venlige hilsner fra
Lone

31 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Andersen, 19. juli 2012 kl. 9.53

Tak for svaret Lone
jeg dyrker ikke ret meget andet en kartofler lidt purløg og lidt persille i mine højbede da det kun er to små bede på 2x3 m og det er for at havde lidt til fra egen have og det er første år i år jeg har prøvet med blomkål
mvh Hanne

32 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frits Jensen, 21. februar 2013 kl. 6.37

Hej Boe
Jeg vil prøve at dyrke kartofler efter din metode, idet jeg har både en plastforet krybbe, og regnvandstank, så jeg mangler kun din "lokumsløsning".
I den forbindelse, vil jeg godt vide, hvor højt vandet skal stå i bunden af krybben, og gælder den samme højde også senere, når der plantes agurker og tomater i krybben?
Min krybbe er 520 cm lang, 47cm bred og 37cm høj (dyb)
Mvh. Frits

33 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boe Jørgensen, 28. februar 2013 kl. 14.40

hej Frits
Det glæder mig at du har fulgt opfordringen til at bruge
drivhuset noget mere.
Du kan roligt fylde krybben 3/4 op tilsamtlge plantesorter
Boe

34 af 34 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Berglind Levisdottir, 4. april 2013 kl. 14.03

Hej
For første gang har jeg prøvet at dyrke kartofler i spande (i min udestue) og det er ved at lykkes meget godt. Men kartofletopperne er lange og tynde og falder ned - er det normalt ?? De ser ellers meget godt ud (det er Aspargus sort)
mvh. Berglind

Nyt svar til emnet »Tidlige kartofler i drivhuset«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Tidlige kartofler i drivhuset«

Søg:

Stψt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider