Forum

Kommentarer til »Hvordan passer jeg mit figentræ?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hvordan passer jeg mit figentræ? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Mette Alberg, 8. juni 2007 kl. 10.36

Efter en ferie i Spanien, hvor jeg duftede til skønne figentræer i to uger, har jeg nu endelig fået min egen lille figenplante. Jeg har forsøgt at opklare hvordan jeg skal passe den, for jeg bor i lejlighed. Hvis den skal stå varmt og solrigt er den nødt til at stå indenfor, og hvis den kan trives med morgensol og udetemperaturer, kan den stå på min svalegang. Jeg kan heller ikke helt finde ud af hvor meget og hvor ofte den skal have vand. Håber der er nogle figeninteresserede, der kan hjælpe mig.

Venlig hilsen Anne Mette Alberg

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 7. marts 2010 kl. 14.17

Er der nogen der ved, hvorfor potten skal være sort, hvis man har figen i potte? Og er det sandt?
Når nu figen skulle gro voldsomt, hvordan kan det mon være at min lille figen i potte i drivhuset bliver ved med at være så lille nu to år efter jeg fik den?

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 8. marts 2010 kl. 10.55

Hej Anne-Mette G

Det med pottens farve er vist en skrøne - figenbuske vokser i alle slags sprækker og hulrum der, hvor de kommer fra (Middelhavsområdet). De bliver kæmpestore hvor der er tilstrækkelig næring og hvor roden kan få plads til at udvikle sig og de bliver små hvor der er lidt næring og hvor roden ikke har plads til at udvikle sig.
Jeg har i årevis dyrket i store lerkrukker ( 50 - 60 liter) og haft udmærket tilvækst, frugtsætning og -modning i drivhus, som holdes over 2 grader gennem vinteren. (Figen tåler frost - men frugtsætningen kan hæmmes).

Muligheden for at din figen kan vokse sig større er der !
Du må op i større pottestørrelse og give mere næringsrig pottemuld.
En velegnet metode er at potte planten om i frisk jord her i marts måned. Når der er gang i væksten i april dækkes pottejorden med 2 - 5 cm havekompost tilsat organisk pilleret gødning. Vand ovenfra med vandspreder på kanden den følgende måned. Ny tilførsel af kompost + gødning kan ske igen i juni - men ikke senere - figenplanten går i vinter-hviletilstand på vores breddegrader og kan tage skade af for rigelig næring i hvile- perioden.

God fornøjelse med din figenplante - glæd dig et lille festmåltid hvor du serverer friskplukket figen til dessert :-)

Med venlig hilsen fra
Lone

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 8. marts 2010 kl. 19.06

Hej Lone
tak for svar. jeg har straks købt plantejord og fundet en noget større potte. desværre er det hele frossent, og mit drivhus er af den uopvarmede slags, så jeg må nok vente længe på at smage en figen - desværre. Træet har vist fået temmelig meget mere frost end de -2 grader denne vinter.
Jeg har pint træet lidt, fordi der står alle steder, at den vokser uhæmmet, og at man skal holde igen med gødningen. Nu hvor du minder mig om det kan jeg pludselig se for mig hvordan de vokser frem alle steder sydpå:-)

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 10. marts 2010 kl. 10.01

Hvis du bruger gødning med for meget kvælstof vil du få meget grønmasse (blade, grene, rødder ) og mindre frugter .
Det samme gælder i øvrigt også for æbler. Men er træet ung kan det være en fordel at hjælpe det lidt på vej .
Bruger du senere en gødning med lidt mere kalium og mindre kvælstof vil det gavne frugtsætningen .
Det er en god ide at gøde varsom, især i potter da man hurtig kan give for meget . Samtidig med at planten vokser, vokser dens rødder også . Enten skal man klippe lidt af toppen og rødderne eller ompotte den .

Jo mindre gødning jo mere kasn man også pine planten . Men selvfølglig ikke så bladene bliver lys grønne eller gule .

Nyt svar til emnet »Hvordan passer jeg mit figentræ?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvordan passer jeg mit figentræ?«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider