Forum

Kommentarer til »Kvæder og kvædebrød«

På denne side finder du kommentarer til teksten Kvæder og kvædebrød. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Green, 16. oktober 2007 kl. 23.35

Hvad med at komme en enkelt kvæde i æblegeleen, så er man da sikker på at den stivner. Og giver en vis "eksotisk" smag oven i købet

2 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frithioff Johansen, 18. september 2008 kl. 10.47

Æblker og kvæder er fremragende sammen – husk kernehuset – der sidder pectinen.

Jeg har syltet kvæder på alle måder gennem flere år, men min "kvædekilde" er desværre udtørret. Kvæder er blevet urimeligt dyre på Grønttorvet, og man behøver slet ikke til syltebrug de meget flotte fejlfri pærekvæder, der mest sælges. Æblekvæder med stødmærker er glimrende, når de er skåret til.

Hvis nogen kunne fortælle mig – hvorsomhelst på Sjælland – hvor jeg kunne plukke nogle kvæder, ville jeg være evigt taknemmelig.

3 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frithioff Johansen, 18. september 2008 kl. 10.47

Æblker og kvæder er fremragende sammen – husk kernehuset – der sidder pectinen.

Jeg har syltet kvæder på alle måder gennem flere år, men min "kvædekilde" er desværre udtørret. Kvæder er blevet urimeligt dyre på Grønttorvet, og man behøver slet ikke til syltebrug de meget flotte fejlfri pærekvæder, der mest sælges. Æblekvæder med stødmærker er glimrende, når de er skåret til.

Hvis nogen kunne fortælle mig – hvorsomhelst på Sjælland – hvor jeg kunne plukke nogle kvæder, ville jeg være evigt taknemmelig.

4 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla Plum, 18. september 2008 kl. 13.32

Jeg har æblekvæder i min have og sælger dem i min gårdbutik når de er modne om ca 3 uger, mvh Camilla Plum
www.fuglebjerggaard.dk

5 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Hansen, 21. oktober 2008 kl. 15.36

Vore kvæder har en brunfarning af frugtkødet, men kødet er fast. Kan man bruge det brunfarvede eller er angrebet af et eller andet?

6 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frithioff Johansen, 21. oktober 2008 kl. 16.13

Når kvæder (i hvert fald æblekvæder) har kogt tilstrækkelig lang tid, bliver de som oftest rødbrunfarvede. Når du køber kvædemarmelade sydpå, er den altid rødbrun.

Så til lykke med det!

7 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frithioff Johansen, 21. oktober 2008 kl. 16.16

Jeg kommer i tanke om, at du måske mente de rå kvæder, der blev brunfarvet. Jeg skærer det bare væk – og går videre i teksten. Men en videnskabelig forklaring kan måske fraråde det – jeg er nu aldrig blevet syg.

8 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gunvor Modler, 21. oktober 2008 kl. 21.14

Vi plantede en pærekvæde for 5- 6 år siden og det har
båret frugt de sidste 3 år. I er der en kvæde på 610 g
jeg overdriver ikke. Den er så flot at jeg ikke nænner at bruge den, så den ligger i stuen og dufter.

De er også meget dekorative at male efter så det
er et træ der virkelig kan anbefales at plante.

Hilsen Gunvor Sjælland

9 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ane Søndergaard, 11. november 2008 kl. 21.42

Jeg er noget i vildrede med hensyn til hvornår man skal høste kvæder. For flere år siden henvendte sig mig til byens grønthandler for at få kvæder, hun sagde at de først skulle have frost. Jeg har i år fået kvæder af en bekendt. hun siger ligeledes at de skal have frost inden de kan bruges.

Jeg har så oplevet som Ole hansen at 90% af kvæderne har en mørk farve i kødet. Det ser ud som de er blevet iltet under skralden.

I en artikel har for nylig læst at: "kvæder som anden frugt ikke tåler frost"
Hvad er rigtigt? Kan det være kulde, der gør at frugtkødet ændrer farve?

Hilsen Ane

10 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla Plum, 12. november 2008 kl. 5.36

De skal ikke have frost, de skal bare være modne før man bruger dem, og det er de nu. den brune farve får de nemt, det betyder ingenting for kvaliteten, eller for det man laver af dem. Camilla Plum

11 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frithioff Johansen, 12. november 2008 kl. 9.09

Først havde jeg syltet lidt af de dyre tyrkiske kvæder til 10–15 kr. stykket. Så fik jeg et tilbud fra en haveelsker i sydsjælland, som jeg ikke kunne modstå: Kom ned og pluk alt hvad du vil fra mit kæmpe kvædetræ – det er gratis.

Jeg plukkede en masse og opdagede, da jeg kom hjem, at alle kvæderne – trods deres fasthed i kødet – var blevet brune helt igennem. Jeg syltede dem alle, og resultatet blev fremragende. Så vær ikke bange for det brune. Tak til Vibeke i sydsjælland!

12 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 12. november 2008 kl. 23.10

Jeg har kogt en portion kvæder i dag og er lidt skuffet over den ikke så overveldende smag som duften har gødet min fantasi mens frugten har ligget i min bil i en uges tid.

Jeg har sparet på sukker og vand efter anvisning fra de erfarne venner, som har foræret mig frugterne.

Det kan være at de kommer til sin ret efter en tur i køleskabet.

Ellers har jeg tænkt mig at koge næste portion med kanel, ingefær, koriander whatever... Er der nogen som har prøvet det med forskellige kryderier?

13 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frithioff Johansen, 13. november 2008 kl. 9.42

Efter min mening skal man ikke bruge opskrifter fra for eks.Meyer, med mindre man vil lave en chutney.

Ingefær er godt, men jeg synes, den sabotterer den fine aroma, som netop kvæder besidder og let bliver overdøvet.

Jeg bruger ganske lidt vand, ca 75% sukker og lidt vanille. Jeg koger kernehusene for sig selv og moser dem igennem et sigte. Derefter blander jeg den pectinholdige mos sammen med de de andre kvæder, der er kogt røde og møre. En klat på en kold tallerken i køleskabet afgør, om konsistensen er fast nok – ellers kan man jo tilsætte lidt rød Melatin.

14 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla Plum, 13. november 2008 kl. 10.29

Jge kommer altid cityronsaft og lidt revet citronskal i, det overdøver ikke, men kalder både smagen og den fine ravfarvede røde farve frem, Enig i at det nemt bliver for krydret. mvh Camilla Plum

15 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frithioff Johansen, 13. november 2008 kl. 11.19

Camilla Plum har ganske ret – det har jeg også flere gange brugt. Citron indgår også i de fleste portugisiske opskrifter.

I øvrigt: I min forgæves jagt på kvæder i Sverige fandt jeg en smuk busk med Lille Japankvæde ved en sø
Den er meget syrlig og fungerer udmærket i stedet for citron.

16 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 13. november 2008 kl. 18.29

Jeg har plantet en kvæde på norsiden af rækkehuset. Er der nogle, der har erfaringer omkring det, at så kan bære frugt her.

Jeg ved at de helst skal have lidt varme, men det er af ren pladsmangel, at jeg var nød til det. Kan der desuden også gå nogle år før at det sker?

Der er tale om del almindelige gule pærekvæde.

Er der nogle, som har rodskud af den,som kaldes æblekvæde (ikke japansk kvæde og som bruge til pryd)

17 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 13. november 2008 kl. 23.06

Tak til Camilla (oh min guru) og Frithioff.

Jeg tror I har ret. Det bliver mere chutneyagtigt med den krydring jeg har udtænkt.

Har lige prøvet kvæde(marmaladen?) på et stykke med camembert. Fantastisk aroma. Vil nok passe bedre med en manchego eller så.

Har lært af jer at pektin sider i kærnehuset som jeg -uvidende – har fjernet i går inden kogning.

Jeg har 2–3 kg tilbage så der skal eksperimenteres videre.

18 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Uffe Jochumsen, 17. november 2008 kl. 15.39

Er der nogen der kan fortælle lidt om forskellen på æble- og pærekvæde (udover faconen)? Er de lige gode at anvende i madlavningen? Og er der smagsforskelle?

19 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 17. november 2008 kl. 15.55

20 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 17. november 2008 kl. 17.14

Tak for det spændende link!

Mvh Eivin (^_^)

21 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 17. november 2008 kl. 23.43

Jeg har prøvet at lave kvædekonfekt. Lavede en grydefuld marmelade, som jeg så bredte ud i en bradepande og lod stå i ovnen på lavt blus indtil det var tørret helt ind. Bagefter kunne det så skæres ud som karameller. De blev meget klistrede, men smagte super lækkert!

22 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frithioff Johansen, 18. november 2008 kl. 8.53

Måske var de klistrede, fordi du glemte at "klæ' dem på" med groft sukker?

23 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 18. november 2008 kl. 9.06

Åh ja – måske det var der det gik galt – de var nemlig helt "upåklædte" :-)

24 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kaja Brolykke Eiding, 18. november 2008 kl. 13.44

Det er kropumuligt at finde kvæder her hvor jeg er flyttet hen. Efter 50 år i whiskybæltet ville vi prøve at leve sundt på landet, med fysisk arbejde, høns, katte og hund. Men vi er blevet så skuffede for her er ikke andet end store kvikly, føtex, netto, aldi osv-butikker. Ingen specialforretninger eller Irma og i hvert fald ingen specialiteter så hvor får man kvæder i omegnen af Kalundborg? Jeg slæber mig en pukkel til et par gange om måneden i København og omegn efter omtalte ting, men det ville være rart med en lokal "forhandler" af kvæder?

25 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 18. november 2008 kl. 17.58

Hej Kaja.

Kender godt dit problem... Bor selv laaangt ude på landet, i det mørke Jylland. Og her er ingen små smarte specialbuikker – kun et stort supermarked 37 km. væk.

Men – vi lider ingen nød. Her langt ude på landet der bytter vi med hinanden – en kasse kvæder for en god steg, en pose bønner for en buket blomster, æbler for jordbærmarmelade osv osv.

Det er god måde at lære sine naboer at kende på, og det er noget man kan snakke om når man møder andre fra nærmiljøet.

Så mit råd til dig der er flyttet på landet er at nærlæse lokalaviserne og sludre med alle dem du møder. Der er altid nogen som kender nogen der har for meget af et eller andet de gerne vil bytte med. Eller sælge ud af.

26 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 18. november 2008 kl. 20.57

Hej Kaja.

Har du prøvet at besøge den nye lille spc.butik på Øen i Kordilgade, et par forretninger før ostehuset. Han har lidt af hvert.

Planteskolen på Stejlhøj kan skaffe kvæde planter hjem, som gror hurtigt.

27 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kaja Brolykke Eiding, 19. november 2008 kl. 10.07

Tak til både Wine Fiona og Mogens.

I denne lille landsby er der ikke mange huse. Der er to gårde og resten er huse hvor folk går på arbejde. Det er unge mennesker som man aldrig ser men kun vinker til. Vi bytter – og forærer – det væk som vi kan som f.eks. æg og de æbler som er dem de "ææælsker" mest, men nul kvæder.

Jeg har slet ikke været i den ende af Kordilgade længe for det er noget værre rod indtil de bliver færdig med gaden. Derfor vidste jeg ikke at der er kommet en ny butik der. Bo Grønt på Stejlhøj kender jeg godt. Det viste sig nemlig at være to af de gartnere jeg kendte fra samme gartneri i Høsterkøb hvor jeg tidligere købte mine planter, som er startet her i Kalundborg. Verden er somme tider ikke så stor. Jeg vil selvfølgelig straks købe et kvædetræ derude af Bjarne, men det tager nok nogle år før jeg får frugter.

28 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marianne Schou Nielsen, 1. december 2008 kl. 13.59

Jeg vil gerne deltage i kvædedebatten og vil høre, hvad andre har af kommentarer til følgende:
På Broadway Market i østlondon, hvor farmere fra landet kommer for at sælge deres økologiske produkter, så jeg en ostehandler, der også solgte " cotognata " kvædebrød på italiensk.

Det var så fast og så ud som var det støbt i en rugbrødsform på 10 x 10 x 40 cm og vendt ud.

Heraf kunne man købe i skiver. En skive på 1/2 cm kostede 2£ – altså ca.17 kr. Flot orange farve og den virkede lidt geleagtig og så fantastisk ud til gedeosten.

Er der nogen, der har erfaring med at tilsætte yderligere pektin til " mosen "? da jeg gerne vil kunne servere lignende lækre skiver!

29 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frithioff Johansen, 1. december 2008 kl. 14.24

Så sent som i tresserne kunne man i Hovedbanegårdens kiosk købe disse skønne kvædebrød. Men jeg havde også en tante, der lavede dem.

Bortset fra kernehusenes pektin har jeg af og til brugt lidt rød Melatin. Det er vel ikke økologisk, men består så vidt jeg ved kun af de traditionelle stivelsesprodukter som Johannesbrødkernemel og Carrageenan. Det sidste (gamle irske) produkt fremstilles af tre typer tang.

Jeg bruger altid køleskabsprøven: en klat af stadset på en underkop ind i køleskabet, så man kan vurdere konsistensen.

30 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 2. december 2008 kl. 8.23

Jeg var på torvet i Svendborg i lørdags. Købte et glas kvædemarmelade af en sød ældre herre, som fortalte at han selv lavede sine marmelader (han solgte også rosengelé, stikkelsbærmarmelade mm.)
Men kvædemarmeladen er meget stiv og gelé-agtig – jeg vil tro den sagtens kunne vendes ud og skæres i skiver, havde den ikke været i et snævert syltetøjsglas. Han sagde at den kun er tillavet med sukker, og det tror jeg er rigtig nok, for den smager kun af kvæde.

Måske sukkermængden afgør hvor stiv gelén bliver.?

31 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla Plum, 2. december 2008 kl. 8.59

Her er min artikle om bl. a. Cotognata/kvædebrød, værsgo. mvh Camilla Plum
Selvtørret frugt

Man har tørret frugt og bær siden tidernes morgen.

Det ved man fra talrige oldtidsfund, og det har været en sprællevende ting fra stenalderen til midt i 1900 tallet.

Tørring af frugt, bær, men også grønsager har været dagens orden, det har simpelthen været den måde det var muligt at gemme hele høsten på, så den kunne holde til næste sommer. Det er stadig meget almindeligt at tørre grønsager i Polen og andre østlande. Tørring var ofte den eneste måde før energi og sukker blev mere tilgængeligt i midten af 1800 tallet. Hele vores syltetradition er ikke ret gammel, set i det perspektiv, sødemidler var før det vild luksus, man havde honning men at henlægge frugter og bær i honning var ikke noget menigmand havde inden for rækkevidde. man tørrede efter naturmetoden i tør blæst, eller brugte eftervarmen når man havde bagt i de store murede ovne.

At bruge ved som i historisk tid altid har været en mangelvare til tørringen var utænkeligt.

Når tørring for os, og i et gastronomisk perspektiv er en meget interessant ting, er det fordi det som startede som ren nødvendighed i tidernes løb har ændret karakter til den skæreste luksus.

Det samme er sket med alle de andre konserveringsteknikker som er udviklet af urfolk. Saltning, røgning, mælkesyregæring og gæring er alt sammen metoder man i årtusindernes løb har fundet frem til var gode måder at bevare kød, fisk, grønsager, frugt og bær på, til magrere tider.

Men mennesker er udstyret med meget mere end den rene overlevelsestrang. Vi har forfinet det hele til perfektion, gjort os dygtige og efterhånden blevet så glade for disse forarbejdede og forfinede produkter at vi ikke vil undvære dem.

Oste, pølser, tørret og saltet flæsk, spegesild, surkål, lageagurker, kiks og knækbrød, røgede fisk, klipfisk, norske fenalår, gæret skærpekød, surstrømning, ludfisk, tofu, miso er alt sammen produkter som ved menneskelig mellemkomst er blevet højtelskede specialiteter, som er langt fra deres udspring af nød og overlevelse.

Og så er der den tørrede frugt. Der er dem vi kender som de elskede morgen­rosiner, svesker og abrikoser, dadler og figner. De nytilkomne og tilsyneladen­de eksotiske som tørrede tranebær, blåbær og kirsebær, som ikke er mere nyskabende end at det var noget helt almindeligt at fremstille selv her i landet for bare 100 år siden.

Så er der de glemte som tørrede rønnebær, der førhen hed bornholmske rosiner. De blev vistnok ikke fremstilet af de almindelige rønnebær, men af bær fra den bornholmske røn som er langt mere milde og melede.

Vi tørrede også berberisbær, som er præcis de samme som man idag bruger meget i Iran til at blande i pilaffer. De kan købes i indvandrebutikker og er et nærmere bekendtskab værd.

I den mere bongoagtige afdeling er der tørrede æbleringe, pærer, og hele tørrede bananer der er langt mere interessante at spise end bananchips.

Og udvalget er større endnu, der er stort set ikke den frugt eller bær man ikke kan købe i mumificeret udgave.

Man kan købe kæmpestore tørrede peberfrugter der ligner antikt læder, megarosiner i alle farver, vilde abrikoser fra Hunza, bittesmå honningduftende vilde figner, tørrede seje og sære hvide morbær, jamen det er jo et eventyr, og en jordomrejse at vælge og vrage mellem de tørrede skatte fra hele jordkloden.

Det er meget svært at spise for mange. Med al tørret frugt er der en grænse som pludselig nås. Man kan roligt lade børn spise løs, de risikerer kun at blive turbofyldt med vigtige mineraler, mirkronæringsstoffer, salte og andet godt som de har brug for til en travl børnehverdag.

At de skulle blive tykke af det er en påstand vil jeg meget gerne have mig frabedt. Det er ikke lige den tørrede frugt der er problemet her. Jeg kender ingen børn der spiser sig fede i frugt, heller ikke tørret, men mange der spiser sig fede i noget langt værre og fuldstændigt nærings – og åndsforladt.

Men tørret frugt er også noget man med meget stor fornøjelse kan lave selv.

Der er to måder at gribe det an på. Den selvforsynende desperation ved presset fra overvældende mængder tomater i drivhuset, blommer, druer pærer eller æbler der ikke er til at få has på. Eller den muntre fornøjelse som udelukkende handler om at tørre frugt fordi det er sjovt og smager helt vidunderligt.

der er mange måder at gøre det på, semitørring i ovnene er den der giver et sikkert og ret nemt resultat. Hvis man vil tørre mange æbler er der en anden metode der handler om at udhuse dem med et dertil indrettet jern, skære dem i skiver, trække skiverne på snor og hænge de smukke ranker op et virkeligt luftigt og tørt sted.

I løbet af nogle dage er de tørre i overfladen. Hvor længe de skal hænge handler kun om hvor tørre man vil have dem.

Det kræver helt modne og meget fejlfrie æbler.

Hvis det er druer man er ude på at tørre sker det bedst ved at lade dem hænge så længe som overhovedet muligt på vinstokken, hvor de egentlig ofte tørrer ind helt af sig selv. Eller man hænger hele klaser op over en stram snor et meget lunt og luftigt sted. det lyder måske underligt at man kan have så mange druer at man ikke kan spise dem, men hvis man som jeg har plantet en helt vanvittigt produktiv vinstok i drivhuset kan det være realiteterne. 50 kg druer er simpelthen for meget – på én gang.

Det kræver at druerne er helt modne. Det der kommer ud af det er rosiner med en meget fin smag fordi de bliver tørret med kerner, som de hele klaser Malagarosiner man kunne købe da jeg var barn i yngre Ertebølle-kultur.

Hvis der ikke er så mange kan de tørres i en luftig kurv i fyrrum eller ved en kakkelovn.

Semitørret frugt er en fantastisk lækker ting at lave selv, og det er nemt.

Moden, men ikke overmoden frugt skæres i meget tynde skiver – med skræl, dyppes først i citronsaft, og dernæst i sukkerlage og tørres i ovnen. Man kan tørre på plade med bagepapir, på bagemåtte, og der kommer saftige, seje frugtstykker ud af det lige til at gnufle som snacks, på morgengrøden, i madpakken. Eller man kan tørre frugten mellem to bageplader så den bliver sprød, og meget flad, et blæret arrangement til desserter.

Man kan tørre alle frugter, figner, ananas, æbler, pærer, ferskner, abrikoser, mango, papaya, rabarber...

Kog en sukkerlage af 2,5 dl vand og 250 g sukker. Køl af. Skær frugten ud i tynde skiver, højst 3 mm. Dyp først i citronsaft. Dernæst i sukkerlagen og læg frugten tæt, men i et lag på bageplader. Tør i ovnen ved 80 grader til frugten er som man vil have den.

Både helt sprøde frugtchips og semitørre frugter opbevares i helt tætte dåser eller plastbokse.

Tørre og sprøde chips får man ved at lægge endnu et lag bagepapir over frugten, og så en bageplade der klemmer frugten flad øverst. Det kan også være en anden plade, bare den passer oven i den nederste bageplade.

Man kan tørre en hel ovnfuld plader på én gang – hvis man har bageplader nok.

Cotognata

Cotognata er en stærkt indkogt sød mos, der bagefter kan tørres. Den er oftest er lavet af kvæder, men også kan laves af pærer og æbler. Sammen eller hver for sig.

Den smager helt fantastisk til ost.

Cotognataen er et under at skue, en ravklump af granatfarvet syrlig aroma og sødme. De tynde skiver folder sig sammen med den tørre osts salthed til en smuk oplevelse i munden.

Den bedste ost at spise til er råmælksost fra enten Hinge mejeri, en Pecorino, eller Parmesan, en italiensk råmælksost som ''Sommervind'', lagret i vilde urter, eller en spansk Manchego på fåremælk.

Eller man kan vende helt rundt og spise den med en creme af drænet yougurt rørt med fløde og en smule sukker.

Hvis man i stedet vil lave kvædebrød til julekonfekt tørrer man mosen bredt ud på bagepapir på en bakke, med et viskestykke over. Tør nogle dage til man kan røre ved den uden at den hænger i fingrene. Skær i tern, tril i perlesukker og spis som konfekt.

1 kg kvæder, pærer og/eller æbler

750 g rørsukker

1 citron

Skær frugten i kvarter og fjern kernehusene. Gem dem og kom dem i en pose af gaze. Sådan noget gaze kan købes på apoteket i metermål.

Kom frugten i en gryde med den tynde gule skal af citronen og vand til det lige akkurat dækker. Kog dem meget møre, sammen med posen. Mos frugten i foodprocessor, eller tryk dem gennem en sigte. Kom mosen tilbage i gryden med sukkeret og saften fra citronen.

Kog til frugten er klar og meget tyk, den skifter farve til granatrød under kogningen. Det bobler fælt under kogningen og det brænder nemt på. Man kan i stedet for at koge vandet væk i gryden hælde den op i en bradepande og tørre/koge den færdig i ovnen ved 120 grader. Også her skal der røres, men det brænder ikke på. Under alle omstændigheder skal det koge længe nok. Hvis det ikke gør det er det alt for længe om at stivne/­tørre ind til den rigtige geleagtige stivhed. Fisk posen op og køl mosen af. Find et par forme som er let koniske, så cotognataen kan vendes ud. Smør formene med en neutral olie. Hæld mosen i og glat overfladen. Pak formene grundigt ind og opbevar dem i køleskabet.

32 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jeanette B., 5. december 2008 kl. 9.30

Hej Camilla. Tak for inspirationen med kvæder. Jeg har ikke mulighed for at komme til din gårdbutik, så kan jeg evt. købe nogle kvæder online?

33 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jonna Muldbak, 27. september 2009 kl. 10.01

Er der nogen af jer der har prøvet at lave kvædete af friske kvæder? Jeg har lige plukket en lille skål, fra egen have. Jeg har før lavet kvæde gele, men kunne nu godt tænke mig at lave te af dem.

34 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla Plum, 27. september 2009 kl. 10.34

Det bliver fint, tynde skiver, og citron, mvh Camilla Plum

35 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: M.Hansen, 5. oktober 2009 kl. 15.50

Jeg venter spændt på at modtage min økologiske Fuglebjerggårdskvæde. Men hvor kan jeg nu lige sætte træet i haven?. Skal det stå meget lunt og meget
solrigt og hvor højt kan det blive – og hvor længe går der inden det giver kvæder-det er et år gammelt?

V.H. M. Hansen

36 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: M.Hansen, 5. oktober 2009 kl. 15.50

Jeg venter spændt på at modtage min økologiske Fuglebjerggårdskvæde. Men hvor kan jeg nu lige sætte træet i haven?. Skal det stå meget lunt og meget
solrigt og hvor højt kan det blive – og hvor længe går der inden det giver kvæder-det er et år gammelt?

V.H. M. Hansen

37 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vinnie Laursen, 15. oktober 2009 kl. 15.20

Hej
Jeg har en ældre dame jeg besøger, som har et æblekvæde træ, jeg plukkede gul/grønne kvæder igår, kan de ligge og modne helt eller?

Kunne se at du Camilla skrev at de ikke skulle ha frost, så jeg plukkede en masse og der er stadig mange på, skal jeg plukke dem ned og opbevare dem køligt eller hvad gør jeg?

Jeg glæder mig til at lave noget af dem, da jeg ikke har erfaring med disse frugter.

38 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birte Rand, 19. oktober 2009 kl. 17.42

Jeg har en gammel have, hvor jeg har det skønneste pærekvædetræ. I år bærer det så mange flotte gule frugter, at jeg ikke har set magen til før. Der er nok ca. 200 frugter på. Også selvom jeg bor i det mørke Jylland. Jeg har flere end jeg formår at bruge. Kan man sælge dem et sted?

39 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Gade, 28. maj 2010 kl. 19.26

Hej Birte Rand
Er du begyndt at sælge dine kvæder? (er klar over at det ikke lige er årstiden nu)
Jeg har nemlig smagt den skønneste kvædemarmelade i Tyrkiet, og ku' tænke mig at prøve at sylte selv.
Derfor vil jeg være interesseret i at købe nogle, da vi ikke selv har et træ.
Måske er der andre her i forum'et, som ved hvor man kan købe nogle?
Mvh Gitte Gade - jeg bor i Silkeborg

40 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla Plum, 28. maj 2010 kl. 20.13

ja i sæsonen, men lige nu sælger jeg kvædetræer, var det ikke en ide ?
mvh camilla plum

41 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Gade, 28. maj 2010 kl. 20.36

Hej Camilla
Jo, vil faktisk gerne købe et træ, men jeg kommer ikke så tit forbi på "dine kanter" - kan det sendes med posten?
Mvh Gitte

42 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kenn Christiansen, 3. september 2010 kl. 9.47

Hej Gunvor Modler
Kommer der så mange pære på din pærekvæde i år at jeg må
købe et par stykker når de er modne. Jeg kunne godt tænke mig at smage dem og se træet.
Vi bor på Sjællands Odde

43 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mikkel Hass, 12. november 2010 kl. 11.04

Jeg har et pærekvædetræ og laver kvædebrød således:
Kvæderne skrubbes i vand og "stilk-dutten" skæres af. Ingen skrælning eller deling. Kvæderne sættes tættest muligt i en gryde og der hældes vand på til op midt på kvæderne. Bringes i kog og koges så PÅ MINDST MULIGE BLUS i 30 minutter. (De vil ekstremt gerne koge over.) Der slukkes, og når de udkogte kvæder er lunkne/kolde tages hver enkelt op og knuges, og hurtig vil du stå med det hårde kernehus i hånden - ud med det. Det tilbageblevne blendes med en (stav)blender og vejes. Til 1kg mos bruges 500 gr sukker. Blandingen gives et opkog til sukkeret er opløst. Den kogte masse hælder jeg i et lasagne fad, hvor det står 3½cm højt. Tørres ved stuetemperatur 2-3 uger, hvorefter det vendes ud på bagepapir og tørres yderligere 2-3 uger. Klar til brug.
Juletradition i familien.

44 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: L. Rasmussen, 2. marts 2011 kl. 15.47

Kvæder - Der er store flotte gule kvæder til salg på KBH. vej i Roskilde, i en lille grøntbutik nu, formentlig fra Tyrkiet.

45 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nina Z., 19. oktober 2011 kl. 9.16

Er der nogen, som har prøvet at søde kvædemos med frisk/hjemmetørret stevia?

46 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: David Dahl, 13. november 2011 kl. 10.46

Hej, jeg har prøvet at lave kvædebrød efter Mikkel Hass opskrift (sådan ca.). Jeg undrer mig dog over om ikke det bliver dårligt/ angrebet af mug etc. ved at stå flere uger ved stuetemp?? Overdækker du det? Mvh. David

47 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgitte Nielsen, 13. november 2011 kl. 15.03

Hej David

Hvis det er de der konfekt kvædebrød du mener, så er der jo rigelige mængder af sukker i, det konserverer.

Hilsen Birgitte

48 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgitte Nielsen, 13. november 2011 kl. 15.10

Du kan også se her

www.dr.dk/DR1/Aftenshowet_old/Opskrifter/20071210143144.htm

der er en variation af opskriften, som ikke skal tørre så længe. Den har så også atamon i, selv undgår jeg altid konservering - laver mindre portioner som vi spiser. Sukkeret konserverer i nogle uger alt afhængig af hvor stor sukkermængden er

Birgitte

49 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: David Dahl, 13. november 2011 kl. 21.20

Hej Birgitte,
tak for svaret!
Jo det er det kvædekonfekt som har ca. 1/3 sukker og 2/3 del frugt.
Jeg tænkte på om det skulle lukkes eller kan stå åbent, idet jeg ville tro at det tørrer bedre åbent, men konserveres bedre lukket, så jeg ved ikke hvad der er bedst. Og så tænkte jeg på om kvæder mon konserverer specielt godt, siden Mikkel (ovenfor) har beholdere med kvæde-sukker blandingen stående i en måned i stuetemperatur...
Mvh. David

50 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mikkel Hass, 14. november 2011 kl. 11.36

Hej David,

jeg har aldrig haft det mindste tilløb til mug på mine kvædebrød, mens de stod og tørrede. Utildækkede og ved stue temperatur. Som Birgitte påpeger, er det sikkert sukkerindholdet, der konserverer.

I år har jeg prøvet at lave kvædebrød med 400 gram sukker i stedet for de angivne 500 gram, på anbefaling af brugere. Det var en rigtig god forbedring. Jeg har lavet 4 "brød" og heller ikke nogen mug der.

I opskriften ovenfor glemte jeg at anføre, at bunden i lasagnefadet dækkes med et lag bagepapir inden massen hældes i. Ellers kan jeg ikke se hvordan massen skal kunne vendes.

De færdige kvædebrød kan holde sig "uendeligt". (Jeg har en stump der er 8 måneder gammel - supersej, men spiselig.) Dog er det en god ide, når brødet har den rette konsistens at pakke det ind i film.

Mikkel Hass

51 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: David Dahl, 15. november 2011 kl. 13.16

Hej Mikkel,

tak for svaret!

Jeg har desværre fået lidt mug i mit, som jeg frygtede. Men jeg fulgte heller ikke helt din opskrift. Jeg lod noget af kogevandet være og kogte så lidt ind bagefter, men ikke så meget. Så jeg tror min mos blev for tynd og den størknede ikke rigtigt.

Hvordan er konsistensen af det du hælder ned i formene?

Jeg har fjernet muggen og koger det igen og prøver igen...

Mvh. David

52 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgitte Nielsen, 15. november 2011 kl. 14.14

Hej David

Det er altså ikke så godt at genbruge noget der har været mug i, heller ikke selv om man koger det :-) hellere starte på en frisk ...

Hilsen Birgitte

53 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: David Dahl, 15. november 2011 kl. 15.18

Hej Birgitte,
Jeg ved godt det er forkert i princippet...men hvis der nu kun var lidt mug, og man tager godt fra rundt om det...og man har 5 kilo kvædemos som man synes det er synd at smide ud? Men du har ret i at man ikke ved hvor udbredt muggen egentlig var, eller hvor skadelig den er..
Mvh. David

54 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: David Dahl, 15. november 2011 kl. 15.25

Hej Birgitte,
ved nærmere eftertanke har du nok ret i at det ikke er det værd at spise det selvom det er ærgerligt..men jeg prøver alligevel at lave det til kvædebrød for at se om det virker hvis man koger det mere ind...så kan det være jeg har mere held med mig næste gang..
Mvh. David

55 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mikkel Hass, 15. november 2011 kl. 16.00

Hej David,

nu er konsistens noget ret individuelt, men min mos er lige så tyk som når jeg laver al slags marmelade (lige inden den kommer på glas). Eller som andendags gule ærter. Tyktflydende.

Som du kan regne ud, størkner kvædebrød langsomt, men efter 3 dage ved stuetemperatur, får jeg ikke noget på fingrene, når jeg rører ved det.

Jeg ville, ligesom dig, bruge kvædemosen igen, hvis det var en lille mugplet, som blev opdaget tidligt.

Mikkel

56 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: David Dahl, 15. november 2011 kl. 17.19

Hej Mikkel,
tak igen!
Ja, du har ret, jeg ved ikke om vi har ikke godt mål for konsistens i madlavning? I en italiensk opskrift skrev de at massen skulle være så tyk at den kun røg af skeen hvis man rystede den.....
Jeg prøver igen.. venlig hilsen, David

57 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Fide R. Ibsen, 16. november 2011 kl. 15.33

Hejsa.
Aprpo, så så jeg en lækker opskrift på bagte kvæder til anden. Den prøvede jeg i lørdags:
Halvveret kvæder uden hus
brun farin i, samt
en klat smør, og
en skvis portvin, derefter
en teske sukker over.
vand i bunden og 3 timer ved 150 grader.

Aldrig i mit liv, har jeg smagt noget så surt. Min datters strømper røg af, aå sure var de (billedeligt talt) hun snubber tit rabarber og spiser, så hun er vant til det sure. Smagen var fin nok, men hold op, der skal sukker til.

Mvh Fide

58 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: M. Pedersen, 17. november 2011 kl. 12.45

Er der nogen af jer der har erfaring med selv at tørre kvæderne (gerne i ovn), så de kan gemmes til te hele vinteren?

Hilsen Mathilde

59 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 21. november 2011 kl. 18.20

Til Mikkel Hvass:

Jeg har lagt kvæderne i 2 lag og hældt vadt til ca. halv af det øverste lag. Er det oK?. De står på komfuret lige nu. Håber på hurtigt svar på et mere vigtigt spørgsmål.
Når man "knuger" kødet ud af frugterne hvad skal der ske med skralden? Skal den med i mosen eller skal de ud?

hilsener
Jerzy

60 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 21. november 2011 kl. 18.22

* til Mikkel Hass

sorry

Jerzy

61 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: David Dahl, 21. november 2011 kl. 20.17

Hej Jerzy,
jeg har prøvet at lave kvædebrød 2 gange efter Mikkel H's opskrift men begge gange kom der mug i efter et par dage...jeg tror det er fordi jeg ikke har kogt nok ind med sukker, så jeg ville bare råde dig til ikke bare at koge det op, men at koge mosen ind til den bliver tyk og rødlig..
Mvh. David

62 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 21. november 2011 kl. 21.15

Hej David,
Tak for svaret og råd. Jeg er ikke klar over om skralden skal med, eller skal kvæderne "smuttes", så der er kun frugtkød som skal bruges som mos, selv om jeg kan forestille mig, at når der skal blendes med en mixer, så kan skralden blive fintdelt nok og kan indgå i mosen.

venlige hilsener
Jerzy

63 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Knudsen, 22. november 2011 kl. 10.30

Hej.
Jeg har med succes både sidste år og er i gang i år med kvædeslik efter MH opskrift. Opskriften inspirerede mig til at blive forsøgt med sin enkelthed
Jeg kogte kvæderne længere end i opskrift og skrællerne kom med i massen efter knugning. Stavblenderen kvaste hele balladen rimeligt godt og det endelige resultatet blev til jul sidste guffet med stort velbehag af børn og børnebørn. Jeg fik besked om at lave dette slik igen næste år og det er jeg så i gang med,

Skrælle rester var ret ubetydelige og indgik åbenbart som en del af slikket. Jeg fik ingen kommentarer om disse rester.
Hilsen Jens

64 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 22. november 2011 kl. 14.22

Hej Jens,

Tak for tippet om skrællerne - skralderne - i min version ;).
Jeg syntes også, at mine kvæder skulle koge længere tid, men jeg er ikke klar over, om der forsvinder pektin ud af frugterne ved længere kogetid. Jeg har gemt vandet indtil videre. Måske skal det koges ned (reduceres) og føres tilbage til frugtmosen når jeg skal koge den sammen med sukker.
Nu står min kvæder og køler af - de har overnattet i køleskabet efter 1. gangs kogning og blev lige kogt ca. ½ time ekstra.
Ku' tænke mig at høre, hvad du mener om det med pektin.

venlig hilsen
Jerzy

65 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Knudsen, 22. november 2011 kl. 16.40

Hej igen.
Jeg fulgte helt MH opskrift og da hele balladen blev blendet, var det incl. den vandmængde MH angav i opskriften.
Jeg har ikke haft problemer med mug eller lufttørring, men jeg vendte massen dagligt for at det ret klistrede overfladestads kunne få luft at tørre, Der er gået nogle stk bagepapir til ved processen.
Opskriften virkede første gang, så må metode og mængden af pektin vel være i orden.
Her anden gang ser resultatet også lovende ud.
Hilsen Jens

66 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Caroline V., 29. november 2011 kl. 14.37

Jeg læste i et af indlæggene om hvordan man kan modne kvæder - men intet svar; jeg vil også gerne vide noget om det. Har lige været hos min far, hvor jeg samlede kvæder op, der alle var faldet til jorden. Kun et par af dem er gule... Og de er små, men det gør vel ikke noget, hvis jeg bruger "knugemetoden"... Nå, altså: Modnes kvæder indendøre i varmen - ved siden af æbler??

67 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Christina H., 13. oktober 2012 kl. 9.13

Jeg kan anbefale en karamelliseret kvædegele. Det smager fantastisk.

Først karamelliseres sukkeret og så hældes kvædesaften forsigtigt i (pas på, det bruser).

Det er en rem ambrosiusfornøjelse.

68 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming Lindberg, 18. oktober 2012 kl. 16.34

Jeg har en dværgmispel, og dens frugter ligner meget kvæder, er der eventuelt nogen her som ved, hvorvidt sådanne frugter kan bruges ligesom kvæderne, eller hvordan?
Hilsen, Flemming Lindberg!

69 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 11. november 2014 kl. 13.37

Jeg har lavet kvædebrød i store mængder, men jeg glemmer at tage dem frem til fx ost. Der er heller ikke alle, der bryder sig om smagen. Nu er der gået ca. 2 år og der er ingen tegn på, at de er blevet uspiselige/usunde. Kan man ståle på smagsløgene?
Har de ubegrænset holdbarhed?

Nu har jeg fået en bunke nyhøstede æblekvæder og agter at lave marmelade. Har set sukkermængder på 400 til 1000 gr/kilo frugt
frugt. Hvad er rimeligt både smagsmæssigt og med henblik på holdbarheden. Jeg vil ikke bruge benzoat eller andre kemikalier. Hvordan sikrer jeg bedst holdbarheden? Er sukkeret konserverende nok, og hvor længe holder marmeladen?

70 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 11. november 2014 kl. 19.15

Som alle foregående år har jeg igen plukket kvæder hos min søster, som har et stort æblekvædetræ. Normalt plejer jeg at lave gelé og syltede kvæder.
strikinge.blogspot.dk/2009/10/en-hel-kurv-fuld-af-kvder.html
I år ville jeg nøjes med geléen, men syntes at pulpen smagte så godt at det ville være synd at hælde den ud. Men pulpen er jo fuld af skræller og kærnehuse. Derfor kom jeg pulpen i blenderen, spædede op med lidt gelésaft og nu har vi den herligste kvædekompot. Jeg tilsatte en smule citronsaft.
Så det er fint at bruge blenderen for at udnytte pulpen.
Ingeborg

71 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 11. november 2014 kl. 19.16

Og efter en tur i blenderen

72 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 11. november 2014 kl. 19.54

Tak for jeres indlæg.

Jeg vil gerne høre om mit 2 år gamle kvædebrød stadigvæk er spiseligt. Der er ingen mug og den smager udmærket.

Og jeg vil stadigvæk gerne høre om mængden af sukker og holdbarheden af marmelade.

Jerzy

73 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 11. november 2014 kl. 20.10

Hvis du har opbevaret dit kvædebrød under lås og slå og hverken mus eller fluer og edderkopper har vandret rundt på det - og du ikke kan se mug - og det smager godt - og du ikke er blevet dårlig af at smage, kan du roligt spise det. Jeg har da også marmelade stående fra 2009. Jeg burde slet ikke have lavet nyt i år.
Ingeborg

74 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 11. november 2014 kl. 21.15

Kan man ikke bare fryse det ned.?
Jo mere sukker der er i jo længere plejer det som regel at holde , da sukkeret er konserverende . De marmelader som man kan købe i supermarked indeholder op til 65% sukker .

75 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 14. november 2014 kl. 18.04

Det er klart, at producenterne sparer på frugt og kommer så meget sukker som muligt, da det er billigere end frugt.
At det øger holdbarheden er det bare et +,
man jeg vil vide hvor meget sukker/kg kvæder skal jeg bruge, så der er balance mellem det søde - ikke for søde - og det konserverende.

Hvad siger I?

Mellem 1000 g og 400 g pr. kilo ?

venlige weekend hilsener
Jerzy

76 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. november 2014 kl. 18.49

Jeg snød med sukkeret til min gelee i år - med det resultat at jeg måtte koge op med mere sukker dagen efter. 1kg sukker til 1 kg kvædesaft er det der skal bruges.
Ingeborg

77 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frithioff Johansen, 16. november 2014 kl. 12.25

Jeg elsker kvædemarmelade, som de laver den i middelhavslandene: Godt med sukker, 800 g sukker til 1 kg frugt.
Det koges godt ud et par timer med lidt melatin til sidst (fås økologisk), mases til jævn konsistens med en grydeske, evt blender, ind og ud af køleskabet til stivhedsprøver, hældes på glas skyllet flere gange med Atamon i kogende vand, så holder det i årevis. Ikke noget nymodens Meyerpjat med ingefær - det er kun godt til chutney, som kan være god på ost. Men her bevares den rene gode kvædesmag.

78 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 3. december 2014 kl. 1.25

Jeg har lige lavet en portion saft til gelé, men af de 1,3 kg kvæder og en del vand, som jeg måtte supplere med undervejs, blev det kun 0,3 l saft.
Det varede 2-3 timer at blødgøre de hakkede kvæder og jeg var nødt til at komme ekstra vand for at undgå at massen brændte fast.
Pulpen har dryppet ned natten over igennem et osteklæde og gav det sølle 0,3 l.
Har jeg gjort noget forket?
Skal jeg bruge ca. 300 g sukker til fremstillinga af gelè, Ingeborg?
Jeg vil også "genbruge" pulp, men hvad skal i foruden saften og hvilke mængder. Hvad er holdbarhed af din kompot?
På forhånd tak
Jerzy

79 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. december 2014 kl. 19.15

Hej Jerzy
Ja, det giver ikke ret meget saft og det er så derfor at man også kan benytte pulpen til kvædemos eller kvædekompot. Jeg havde en større mængde kvæder end du har haft. For at blenderen bedre skulle håndtere de ituskårne rester fra geleen, kom jeg nogle spiseskefulde af gelesaften i blenderen. Du kan tilsætte lidt citronsaft til pulpen for at give den mere smag.
Nu læser jeg lige at du skriver hakkede kvæder. Jeg nøjes med at findele dem som du ser på billedet. Og det er ok med 300 g sukker til geleen. Geleen skal koges så længe under omrøring at den skifter farve til rødlig.
Ingeborg

80 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. december 2014 kl. 19.18

Jeg glemte at skrive om holdbarheden. Da jeg er modstander af kemiske tilsætninger, fryser jeg det meste - men sætter i køleskab til 4-6 ugers forbrug. Som du ser på et af mine billeder går jeg ind for pinlig renlighed under syltning. Dog skyller jeg glas med stærk fortyndet kogende ATAMON (også kemisk desværre).
Ingeborg

81 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 3. december 2014 kl. 19.52

Kære Ingeborg

Atamon blive inaktiveret af kogning, så i virkeligheden kunne du bare skylle med kogende vand og så undgå kemien!
Det står bag på flasken. Jeg vidste det ikke før jeg fik nærlæst etiketten.

Mvh Mette

82 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. december 2014 kl. 20.00

Hej Mette - Godt at vide. Men spørgsmålet er om det er kogepunktet, som inaktiverer. Så varmt er det jo heller ikke, når jeg kommer det i et fad og lægger glassene i fadet. Jeg har læst mig til at man altid skal tage syltetøjet af "ilden" før man kommer ATAMON i. Derfor tror jeg at det inaktiveres ved 100 grader - eller varmere.
Ingeborg

83 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 3. december 2014 kl. 20.59

Helt enig i, at vi skal undgå kemi - også i maden.

Nu er Benzoesyre ganske uskadelig i sammenligning med de rigtig farlige svampetoxiner, som det beskytter os imod!

Og miljømæssigt set er det helt uproblematisk at bruge i hus og have - det findes i en hel del bær i ret høje koncentrationer, bl.a. Tranebær.

Hvis man er fanatisk eller bare allergisk overfor Benzoesyre og ikke har noget imod at skulle risikere at kassere noget af sit syltetøj p.g.a. mug, så kan man lære at pasteurisere korrekt i køkkenet - kombineret med "god laboratoriepraksis" / køkkenhygiejne, kan der opnås gode resultater :)

Personligt bruger jeg / vi Benzoesyre i køkken/ hus /have med god samvittighed.

84 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 4. december 2014 kl. 20.18

Hej
Jeg er i gang med gelè og skal lave kompot, men bliver lidt forvirret.
Skal der ikke sukker i kompotten? Og hvor meget.
På polsk er kompot bare frugt, der er kogt med vand og sukker og er temmelig flydende -spises som dessert.
Jeg har lavet fx løgkompot, men der var mere relish eller picles med konsistens som tyk marmelade.
Så, hvordan laver man kompot?
Med henblik på benzoesyre er jeg bare miljøskadet, da 2 ½ af min familiemedlemmer er kemikere. Den halve blev til litteraturvidenskabs cand.
Jeg kan godt tage det afslappet, Tom.

85 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 4. december 2014 kl. 21.03

Hej Jerzy

Ham den halve - er du sikker på det ikke skyldes svampetoxiner?
Stakkel :-D

86 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 4. december 2014 kl. 22.28

Hej Tom
Jeg er sikker på, at det er mine gode genomer.
På den anden side er vi svampeeksperter i min familie, hvad frugtlegemer fra mykorrhiza angår og forsøger at undgå mykotoksiner, specielt aflatoksiner, men værdsætter nu og da penicillin og sjove svampe. ;)

Men, men... havad skal jeg gøre mere med pulpen end bare blænde med gelé- og citronsaften? Sukker...hvor meget?

Jerzy

87 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. december 2014 kl. 23.38

Hej - Du bestemmer selv, hvor meget sukker du kan lide i din kvædekompot. Jeg fryser den ned, så jeg behøver ikke at komme mere sukker i end vi kan lide. Her skal sukkeret jo ikke virke konserverende. Jeg smager til med lidt citronsaft og med lidt af den sukrede gelésaft. Det er sødt nok til os. Kompot skal jo ikke være oversød når den skal serveres til middagsretter. Skal den bruges som marmelade, kommer jeg lidt mere sukker/honning/steviasukker/rørsukker i. Du kan da også koge den blendede mos op sammen med sukkeret for at forlænge holdbarheden. Men det brænder let på, så mikroovnen vil være en god hjælper til dette.
Ingeborg

88 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 5. december 2014 kl. 15.39

@Jerzy

Nu forstår jeg bedre din angst for benzoesyre - de sjove svampe kan jo bl.a. give vrangforestillinger :-D

God weekend!

89 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bent Nørgaard, 9. december 2014 kl. 20.11

Hej Tom.

Jeg bruger uhyre mængder af kemi i min have! De hydrogen mono oxid kan jeg overhovedet ikke undvære!!

90 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jerzy Szpilman, 9. december 2014 kl. 20.24

Ja, jeg er også med på den, dog i en udgave, som kaldes dihydrogenmonoxid.
Jeg må indrømme, at jeg er blevet afhængig af drikken og leder efter en afvandingskur, måske AD (anonyme dihydrogenmonoxidholiker).
Bortset fra det; min kvædegelè vil ikke gelere nok. Jeg har prøvet at koge den ind, men det hjalp ikke moje.
Så nu vil jeg prøve med grisebasseblas eller med agar agar.
Erfaring efterlyses, med minutøs beskrivelse af fremgangsmåden.
På forhånd tak og skål i DHMO!

91 af 91 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frithioff Johansen, 10. december 2014 kl. 17.55

Hvorfor bruge den uæstetiske husplas, når der findes Tørsleffs udmærkede økologiske Melatin, som består af kartoffelstivelse, æblepektin og agar agar.
Der står en udmærket vejledning på bagsiden af posen. Derefter kan det være nødvendigt at foretage et par frysetests.Tag en teskefuld marmelade på en underkop og stil den ind i fryser eller køleskab. Således kan man få marmeladen tilpas stiv efter egen smag.

Nyt svar til emnet »Kvæder og kvædebrød«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kvæder og kvædebrød«

Søg:

Stψt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider