Forum

Kommentarer til »Hvorfor bliver mine squash ikke til noget?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hvorfor bliver mine squash ikke til noget? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anette Prindahl, 4. juli 2003 kl. 9.42

Jeg har oplevet nøjagtigt det samme og min far ligeså. Flotte planter men ingen frugter – meget frustrerende... – og det ser ud som om det også sker i år. Jeg tænkte på om det kan have noget at gøre med at man selv har sået planterne? (købte frø), det ser ud som om der kun kommer hunblomster.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anita, 27. juli 2003 kl. 19.21

Nu er der så gået et år, og jeg har taget hul på en ny "squash-sæson" hvor jeg har forsøgt at tage visse forbehold: Jeg har sået masser af bifoder som bunddække i sguashbedet. Jeg har brugt honningurt som bunddække, suppleret med oliehør,og desuden sået ærter,rødbeder, pastinak, og bladbeder, for mangholdighedens skyld. Samtidig pryder selvsåede morgenfruer bedet. Jeg har virkelig holdt øje med om der har været nok med bier rundt om planterne og selvfølgelig i blomsterne, og det ser ud til at honningurten gør sin del af arbejdet fremragende, da der er en livlig summen af bier omkring planterne.

Da jeg i foråret – lige omkring indendørs squash-såtid blev ret syg og derfor var indlagt på hospitalet flere uger, så gik der helt ged i min såkalender som i forvejen var ret hektisk! da jeg kom hjem fra hospitalet, hen i slutningen af maj, og vejret var nogenlunde forsøgte jeg mig med følgende medtode: Jeg såede frøende i hver deres potte, og satte dem i minidrivhus (den størrelse man kan købe i Ikea, i træ og plexiglas). Derefter placerede jeg drivhuset udendørs, med den tanke at kom de så kom de, og når de så kom udendørs, men dog beskyttet, så sparede jeg en afhærdnings periode. Planterne kom rigtig fint, da de ikke kunne være i minidrivhuset, blev de plantet ud på friland, hvor de så blev dækket af henholdsvis, lidt større drivhuse (2 gamle vinduer skruet sammen med et par hyldeknægter) og fiberdug omkring pilestativer på de planter jeg ikke havde nok "minidrivhuse" til. På kolde dag var der helt lukket med trekanter af drivhuse i enderne af drivhusene, på lunere dage stod der åbent. De voksede rasende hurtigt, men heldigvis kunne de stadig være i deres beskyttede omgivelse da der var nogle dage med meget kraftig blæst.

Med hensyn til frugter der rådner, har jeg i år lagt mærke til, at nogle gange bliver blomsten siddende meget længe på frugten, lange efter at den er befrugtet. Istedet for at falde af bliver den siddende og til sidst rådner den. Det har flere gange set ud som om at det "smitter" squashen så den også rådner. Jeg prøver så i år at vippe blomsten af så snart jeg kan mærke at den godt vil slippe. Og minsanten om ikke alle mine anstrengelser ser ud til at virke: Planterne voksede ret hurtigt ud af deres "kuvøser", var klare og afhærdede til at stå på friland, blomstrede ivrigt med en livlig summen af bier. Og DER ER MASSER AF SQUASH!

Faktisk så mange så vi slet ikke kan spise os igennem dem!

Mange hilsner
Anita

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anita, 27. juli 2003 kl. 19.48

Ups, beklager en del slåfejl i forgående kommentar. Det gik lidt stærkt!

Anita

Nyt svar til emnet »Hvorfor bliver mine squash ikke til noget?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvorfor bliver mine squash ikke til noget?«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider