Forum

Kommentarer til »Skærmlilje – havens dronning«

På denne side finder du kommentarer til teksten Skærmlilje – havens dronning. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bodil, 2. september 2008 kl. 22.37

Jeg vil gerne dele mine mangeårige erfaringer med Skærmliljer i potter med andre yndere af den smukke plante:

For det første kræver den STOR tålmodighed med hensyn til blomstring, som man kan vente på i årevis, hvis man – som jeg – anskaffer en enkelt knold i stedet for en fuldt udvokset plante.

Men fortvivl ikke – belønningen kommer. De seneste 4–5 år har jeg haft fem potter stående, der alle stammer fra den første lille knold, som jeg fejlagtigt behandlede "alt for godt".

Det er nemlig min erfaring, at Skærmlilje for at danne stængler med blomsterknopper godt må have det virkelig trangt i potten og gerne uden ompotning i 2–3 år ad gangen. Den skal passes med vand og må gerne tørre ud af og til. Den skal gødes i eftersommeren – det er ved at være sidste chance nu – og ellers sættes indendøre inden frosten kommer. Jeg har den smalbladede skærmlilje, der visner ned. Ingen vanding om vinteren.

I løbet af februar/marts fjernes det visne, og der vandes sparsomt, mens planten stadig opholder sig indendørs (garage). Når den første forårssol viser sig, sættes de udenfor på en lun plads om dagen. Opholdet udenfor forlænges gradvist efterhånden som det lune vejr og solen tiltager, og vandingen øges.

Snart er potten fyldt af de grønne blade, og man spejder dagligt efter de typiske blomsterstængler, der kan blive så utroligt høje og er et syn for guder, når alle fem potter står på rad og række med 3–5 stængler hver.

Men det forår, de – nødvendigvis – må plantes om i en større potte, da får jeg ingen blomstring, og sådan et år har det været i år, så jeg glæder mig til næste sommer.

God fornøjelse
Bodil K.

2 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johanne S.N., 3. september 2008 kl. 13.13

Så kan man konkludere, at man skal have 4. 3 til at stille frem på rad og række og beundre, og en der blir plantet om hvert år. Min mor har en stor, utrolig flot skærmlilje som skal plantes om næste år(fordi jeg vil have et stykke;-)) så tak for infoen.

3 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: IL Thomassen, 18. september 2008 kl. 18.34

Jeg har 2 potter med skærmliljer som jeg selv har sået. Efter m-a-n-g-e år har de nu blomstret de seneste 2 år. Pladsen i potterne er meget trang.

De står i en havestue ved ca. 7–12 gr. om vinteren. De er flotte grønne hele året.

Bruger de for megen kraft på at være grønne om vinteren? Skal de hellere visne helt/næsten ned?

Påforhånd tak forsvar.

mvh. ilt

4 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Laugesen, 18. september 2008 kl. 22.17

Du sige at skærmlilje skal ind inden frost.min står ude hele året og de andre pantevenners gør det også det er både mørkeblå-hvide og lyseblå skærmliljer...de kommer aldrig ind...

mvh erik esb ø

5 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens T., 19. september 2008 kl. 13.44

Der er en tilføjelse:
"Som hovedregel må man regne med, at skærmlilje skal ind om vinteren. Men det kan lade sig gøre at overvintre planten udendørs. Vil man have held med det, skal den plantes et beskyttet sted og i en god gennemtrængelig jord, gerne en sandblandet lerjord med et godt dræn. Der må aldrig være blivende vand, da planten så vil rådne. Man kan vinterdække med granris, som beskytter godt uden at ødelægge iltforholdene"

6 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Hansen, 30. november 2008 kl. 11.34

Jeg har også prøvet at så skærmliljen. Det tredie år var der to planter i blomst. Det fjerde år var halvdelen af planterne i blomst, så nu forventer jeg at størsteparten af mine planter blomstrer i 2009. De står alle i tre liters potter, og de bliver foreløbig ikke plantet om.

Det kunne måske gå lidt hurtigere med blomstringen, hvis jeg var lidt mere flink med vandkanden.

Erik

7 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ella Jørgensen, 18. august 2009 kl. 12.41

Jeg er i tvivl om man skal klippe de afblomstrede skærme af?

8 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Hansen, 18. august 2009 kl. 13.23

Som alt andet, så klipper man blomsterne af efter blomstringen.

I vinteren 2008/2009 havde jeg forsøgsvis gravet nogle A. Headborne ned i mit staudebed. Hullet blev gravet dobbelt så dybt som nødvendigt. Hullet blev derefter fyldt op med leca til passende dybde og her blev planterne sat. De kom alle og tilmed i blomst.

9 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pia, 7. september 2009 kl. 19.34

Tak for alle de nyttige informationer om skærmliljen.

Jeg har i år investeret i to planter, som begge har blomstret nok så fint i løbet af de seneste måneder, men nu er blomsterne faldet af og tilbage står stænglerne med de mindre "strå", som blomsterne har hængt fast på. Der kan jeg nu se, at der på flere af "stråene" er kommet en form for puppe og jeg spekulerer på, om det måske kan være frøkapsler?

Jeg vil blive meget glad, hvis nogen af jer skærmliljeeksperter kan hjælpe mig.

På forhånd tak.

VH. Pia

10 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Hansen, 7. september 2009 kl. 21.05

Hvis du sætter din Emailadresse på, skal jeg sende dig et billede af en afblomstret skærmlilje, hvor du tydeligt kan se frøkapslerne.

Erik

11 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bodil, 7. september 2009 kl. 21.48

Hej Pia
Ingen tvivl om, at det er frøkapsler. Desværre ved jeg ikke, om de er anvendelige til frøformering. Men jeg ved, at en afklippet stængel med eller uden frøkapsler er meget dekorativ i tørret tilstand – har pt. nogle hængende i et mørkt kosteskab.

Hørte forøvrigt Søren Ryges råd i sidste uge om, at skærmliljer i potter her i september skal gødes to gange om ugen med flydende gødning, da det er nu, planten danner blomstringsanlæggene til næste sæson (er gået igang).

Mvh Bodil

12 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 8. september 2009 kl. 8.47

De frøsår sig villigt i vores drivhus, næsten som ukrudt i nogle Fuchsia, som de står vinteropbevaret sammen med. Men afhængig af sort går der nogle år inden de blomsterer.

13 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birthe, 18. oktober 2009 kl. 9.00

Har man fået samlet sig to hele skærme fulde af frøkapsler fra sin agapanthus, hvornår og hvordan, skal de i så fald lægges i jord?

Glad for alle gode informationer herinde.

14 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Hansen, 18. oktober 2009 kl. 14.52

Jeg har faktisk også samlet frøkapsler i år. Velvidende, at får jeg planter ud af det, så får jeg først blomst i dem år 3 eller 4.

Jeg afventer også med spænding gode forslag fra nogle der har prøvet det før.

Erik

15 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Torsten Dam, 31. oktober 2009 kl. 10.18

Vi har 12 store 60 cm potter med acapantusomkring et vandbasin
det er vores erfaring at de kan sprænge disse potter hvis de står flere år og at de er meget vanskelge at få op af de ellers koniske lerpotter efter bare et år for at få dem til at overvintre inde i sække vi prøver med spade knive fuxsvans gummihammer etc med stor fare for at ødelægge de dyre potter hjælp har nogle et godt råd?

torsten

16 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Laugesen, 31. oktober 2009 kl. 16.48

Kender det seiv det med lerpotter mine står nu kun i plast spande og nogle er frit udplantet havde det samme problem med clivia og strelizia alle bor nu i plastik

17 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gunde Højris, 18. november 2009 kl. 15.35

Planter kan komme ud af potten ved at sætte et passende rør i enden af en haveslange, luk op for vandet og stik røret ned langs indersiden af potten. Flyt røret langs med kanten hele vejen rundt, så "falder" planten næsten ud af sig selv.

18 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Bengtsson, 9. juni 2010 kl. 10.27

Jeg har i ca. 10 år haft agapanthus i store krukker. Har en udestue hvor de står godt om vinteren og har hele tiden flotte grønne blade.
Når krukkerne bliver for trange (lige før de sprænger krukken) tager jeg planten ud af krukken (i febr.marts)og fordeler den store rod ved at save den over i ca 5 dele med grønne blade, samt klippe noget af roden forneden, ellers kan de ikke plantes ordentligt ned i nye krukker. Det synes at være en hård medfart, men har nu gjort det i flere år til glæde for familie og venner, som har fået glæde af de "nye" planter. De blomster igen efter ca. 1 år.
Sidste år 2009 tog jeg frø fra plantens blomster (man kan jo lade en blomst stå efter blomstring, og lade den danne frø som er lige til at tage og plante). Der blev mange nye planter, der nu ser meget fine ud, glæder mig om ca 2 år når de forhåbentlig blomster.

19 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Johnsen, 10. august 2010 kl. 21.53

Hej
Jeg har netop sået en ordentlig portion Agapanthus frø som jeg købte i Botanisk have i København her i sommer. Jeg kan jo læse her på siden at der er andre der har erfaring med formering af denne plante. Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg nu skal behandle dem her til vinter. Skal jeg lade dem stå inde i varmen eller har de bedst af at komme ud i garagen eller lign. hvor det er køligere. Er der nogle der kan svare på det?

20 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Johnsen, 10. august 2010 kl. 21.53

Hej
Jeg har netop sået en ordentlig portion Agapanthus frø som jeg købte i Botanisk have i København her i sommer. Jeg kan jo læse her på siden at der er andre der har erfaring med formering af denne plante. Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg nu skal behandle dem her til vinter. Skal jeg lade dem stå inde i varmen eller har de bedst af at komme ud i garagen eller lign. hvor det er køligere. Er der nogle der kan svare på det?

21 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 11. august 2010 kl. 9.45

- der findes to ARTER agapanthus - agapanthus minor og agapanthus major - major er ikke fuldt vinterhård men det er minor - mine minor har klaret sig fint uden vinterdækning også denne vinter og står nu i fuldt flor -
hilsen fra mogens m.

22 af 22 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Jørgensen, 23. september 2016 kl. 14.02

Hej
Jeg vil spørge om man skal klippe stænglerne af når de er færdig med at blomstre? Mine er meget lange og kan ikke holde sig oprejst længere 😊

Nyt svar til emnet »Skærmlilje – havens dronning«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Skærmlilje – havens dronning«

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider