Forum

Kommentarer til »Kranslilje«

På denne side finder du kommentarer til teksten Kranslilje. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 11. juni 2009 kl. 2.06

Jeg er meget glad for martagonliljer – men det er liljebillen desværre også. Findes der mon små planter, man kan sætte imellem – og som billen ikke kan lide?

Venlig hilsen B. Madsen

2 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jytte H., 21. juni 2009 kl. 19.06

Desværre Beby, så vidt vides findes der ikke nogen plante der afskrækker liljebillerne.

En af stifterne af Dansk Iris og Liljeselskab, Frederik Bundgaard, havde altid tagetes mellem sine liljer. Han mente de havde en gavnlig virkning. Jeg har afprøvet det i mindre stil med tagetes i potterne med liljer i år, men med hensyn til liljebiller har det ingen betydning.

Det har derimod vist sig at have den ulempe at snegle med hus samt agersnegle tiltrækkers af tagetes og når de nu er der alligevel tager de også en bid af liljen.

Venlig hilsen Jytte

3 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 21. juni 2009 kl. 19.34

Ha, den med tagetes hoppede jeg også på, jeg havde de gladeste snegle på hele Lolland. Hvidløg og persille dur heller ikke, ej heller kaffegrums.

jeg kender heller ikke noget andet der afskrækker liljebiller, andet end at kvase dem man kan fange, ødelægge deres æg og plukke blade hvor der sidder larver af og destruere dem.

Dog, jeg har en kollega der hvert år sprøjter liljerne med "noget gift"hun har købt til liljer på en planteskole. billene gnaver ikke meget i planten og æggene bliver ikke til noget.

4 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jytte H., 21. juni 2009 kl. 21.22

Det er korrekt at der kan købes en gift som slår liljebillerne og deres larver ihjel, men jeg af den mening man ikke skal sprøjte og slet ikke i private haver. Det middel skader også en masse andre nyttige dyr.

Desuden har jeg sagt det før, Hvis man bare er flittig nok med at fange liljebillerne fra det tidlige foråret KAN det faktisk lade sig gøre at slippe næsten helt af med dem. Sidste år havde jeg under 30 biller ialt i alle mine liljer Der komingen larver, og i år har jeg til dato fanget 11.

Min prøve med tagetes var en stor fejl. Jeg har fjernet dem.

Jytte

5 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 22. juni 2009 kl. 1.24

Liljebillen – denne flotte fætter – kvaser jeg mange af. Går en tur et par gange om dagen og kvaser, kvaser. Stryger æg af bladene, som liljeforeningens medlemmer også gør. Jeg har indgået et kompromis med mig selv. Enten lidt snask, eller ingen liljer. Men gift bruger jeg ikke, heller ikke før tiden hvor jeg blev økologisk bevidst. Min dejlige æblerose Magnifica får et par gange med insektsæbe. Det stopper når musvitten beser fuglehuset – og flytter ind.

Der er så mange kompromier, man skal tage stilling til – synes jeg. Som nu min flisegang, langs vinduet, er fyldt med "spurveskidt. Jeg ved, de har reder under tagudhænget, og sikkert en masse unger, for de spurter rundt i planterne og finder sikkert noget godt, for der er ingen skadedyr nogensteder – untagen i liljerne. Men derfor kan det godt føles ærgeligt at se sine fine blomster blive "mishandlet"
Mh B. Madsen

6 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johanne S.N., 22. april 2010 kl. 20.49

Hvor kan man købe kransliljer? Jeg vil meget gerne have nogle til mit skovbundsbed

7 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 22. april 2010 kl. 21.25

Jeg ved zimtrade plejer at have dem om efteråret.
Jeg har frø fra den hvide kranslilje hvis du er interesseret, men der går jo et par år før de blomstrer.

8 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium J., 22. april 2010 kl. 21.35

Endelig!
-som en mere end almindelig dedikeret liljedyrker må jeg sige, at hvis du går efter løg kan det blive dig en meget bekostelig affære at dække et større areal med martagonliljer.
Der er flere grunde hertil:

1. De formerer sig langsomt.
2. Frøudsæd tager fra 3-8 år om at blomstre.
3. Der er ikke mange forhandlere i verden der vil sælge dig løg for under 30 kr/stk.

Her kommer så de gode nyheder.

Hvis du ikke er fyldt 80 og stadig har mulighed for at vente 5-6 år kan din drøm blive til virkelighed-med hundreder af forskellige martagon.
En anden mulighed er at tigge sig til løg fra gamle haver med masser af martagonliljer.
En anden mulighed er at starte lidt mere målrettet f.eks. ved at købe nogle flotte krydsninger.

Du kan f.eks. bestille løg her :
www.lilynook.mb.ca/

Herefter kan du krydse dine egen martagon og få frø og hvis du sår dem og virkelig passer godt på dem med lugning og gødning vil nogen blomstre efter 3-4 år.
Måske bør jeg nævne at martagonliljer kan blomstre i en menneskealder på samme sted uden deling.

Vedhæftet er en af mine egne krydsninger mellem L.martagon v. cattaniae og L.hansonii et elendigt billede som slet ikke gør planten retfærdighed.
Mange kan ikke lide lugten / duften af martagonliljer, men mange krydsninger har faktisk en behagelig duft.
L.hansonii www.liliumbreeding.nl/29a.jpg som er en gul lilje beslægtet med martagon liljer og kan krydses med disse, er en havelilje der burde findes i enhver have. Dufter dejligt -trives i halvskygge og kan stå på samme sted til man dør.

Lilium

9 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium J., 22. april 2010 kl. 21.58

Her er en af mine bedre hybrider.

10 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium J., 22. april 2010 kl. 21.59

og endnu en

11 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium J., 22. april 2010 kl. 22.22

P.S. bør jeg måske nævne at mange af mine liljevenner i USA er dybt misundelige, fordi de ikke kan dyrke martagonliljer i deres varme klima.
En enkelt er gået så vidt at han har installeret et køleanlæg i jorden for at de skulle trives-men helt forgæves også selvom han opbevarer sine løg på frysepunktet om vinteren.
Et besøg i Michigan hvor værten stolt fremviste sin enlige martagonlilje med en enkelt blomst blev en smule skuffet, da jeg viste billeder af mine med 30 blomster!
OK -jeg kunne heller ikke fremvise frøstande på mine Yucca-det kræver en speciel mølart vi ikke har!

12 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johanne S.N., 22. april 2010 kl. 23.30

Jeg kender desværre ingen jeg kan tigge af, og jeg vil gerne have den flotte lilla røde kranslilje, de hvide er flotte men jeg kan bedst lide farverne hver for sig.

Altså jeg er 27 år- det vil sige jeg godt kan få opfyldt min drøm i løbet af et halvt århundrede?

Jeg har faktisk ledt efter en forhandler i flere år, plejer at forsøge mig med løg fra Bilka men absolut uden held.

13 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dorte Jessen, 30. august 2010 kl. 20.00

du kan sende mig din adresse, så kan jeg sende dig en enkelt knold

14 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dorte Jessen, 31. august 2010 kl. 15.54

de har dem på lager nu, prisen er 135,- pr stk

15 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte P., 29. marts 2011 kl. 10.55

Hejsa

Jeg er helt ny herinde.

Er helt syg efter at få disse martagon i min have. Men har ledt internettet næsten tyndt i min søgen efter løg. Da jeg endelig fandt bla de hvide, var der udsolgt. :o((

Og frø til de hvide kan jeg heller ikke finde. Er der mon nogen herinde der kan hjælpe med det ? Og de lilla også ?

med venlig hilsen

Lotte Petersson

16 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium J., 29. marts 2011 kl. 19.38

Tjae-et par tusind frø af hvad jeg ikke nåede at så, kan du da altid tigge dig til ved at sende mig din Email.
Jeg vil imidlertid gøre dig opmærksom på at tidspunktet ikke er helt velvalgt.
Frøene bør puttes i en ( flere ) fryseposer med sphagnum og opbevares ved stuetemperatur til de er spiret ( 2-6 mdr. )
De skal herefter prikles ud på blivestedet for at få frost.
Du ser det første blad til næste forår og i heldigste fald vil de første blomstre efter 3 år og frem.
Dem jeg har, er krydsninger af de forskellige martagon og martagonhybrider jeg selv har lavet fra de forskellige undersorter gennem de sidste 20 år..
Iøvrigt vil jeg foreslå dig at se på Dansk Iris og Liljeklubs hjemmeside :
www.dils.dk/dk-pages/news.php
Alternativt kan du Google på de forskellige underarter og søsterarter såsom : L.hansonii, L.tsingtauense, L.distichum, L.medeoloides og underarter såsom L.martagon var. cattaniae, var. album, var. hirsutum ect.

Martagon er en meget taknemmelig lilje og som førnævnt er den perfekt til det Danske klima.
Mange krydsninger har ikke den duft som mange ikke kan lide!

Man skal imidlertid være yngre for at se resultatet af sine anstrengelser, da det tager 3-8 år fra frø før man ser dem blomstre.

17 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte P., 30. marts 2011 kl. 9.13

Hejsa

Jeg er 32, så tror jeg når at få glæde af dem nogle år :o))

Du må meget gerne sende mig nogle frø.

Skal fryseposerne være lukket med knude? Jeg skal ikke vande dem eller noget?
Og hvornår er det bedste tidspunkt at sætte dem ud på?

Hilsen Lotte

18 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte P., 30. marts 2011 kl. 9.16

p.s jeg kan ikke komme til at sende dig en privat besked. Jeg kan ikke trykke ind på dit navn, måske har du slået den mulighed fra :O))

19 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium J., 30. marts 2011 kl. 9.39

Det kan du nu.
:-)

20 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 17. april 2011 kl. 1.12

Hej Lilium J.

Bor du her på Sjælland.??
Så er det jo muligt at komme forbi, og evt. at købe sig til nogle løg.!

Det har i flere år undret mig, at liljeløg koster så meget pr. stk., når det nu er så let at så & fremdrive dem.

Havde du sidste år problemer med skimmel eller lign. i liljerne?
Eller har jeg mine stående for tæt.??

Men jeg har også kun den alm. lilla & den hvide sort, så det er måske derfor (altså af martagon-sorten).

Mit største ønske er, at der på et tidspunkt, er en eller anden der "opfinder", en gift der kan slå "de sat... små liljebiller ihjel.

For en del år siden kunne man købe et middel, der gik i saftbanen på planten, så det gnavende eller sugende insekt døde, men det kan man ikke købe længere, men må nøjes med at klemme livet ud af de liljebiller man har held til at fange. De har jo den vane (når de fornemmer en fare), at slippe planten og lade sig falde ned på jorden med den sorte underside opad, så de nærmest er usynlige for alm. mennesker.

Venlig hilsen
Holger
hope@post.tele.dk

21 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tanja H., 8. september 2013 kl. 14.56

Jeg leder også efter den hvide (Alba) martagon lilje. Jeg fandt den et sted, men den var udsolgt. I øvrigt jagter jeg L. Wenshanense. Den er umulig at opstøve. Så hvis der er nogle som ved hvor den kan købes må de meget gerne sende et link.

22 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisbet Dyrehøj, 6. april 2014 kl. 10.25

Jeg såede sidste år nogle martagonliljefrø i en 30 cm stor potte. De stod ude til sent på efteråret.
Derefter satte jeg potten i en uopvarmet udestue.
Nu er der en del spirer 5-10 sm høje . Først en grøn stilk og så en lancetformet top. Gad vide om det er liljerne, der er spiret, eller om det er noget andet.
Jeg har en svag erindring om, at frøene begyndte at spire i efteråret, men jeg er ikke helt sikker.
Hilsen Lisbet

23 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 6. april 2014 kl. 17.25

Hej Lisbet,

Dét lyder som om liljerne er kommet op, ja.

Hilsen
Anne

24 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Preben Kristensen, 3. september 2019 kl. 23.40

Der er flere. der har spurgt efter noget, der kan slå liljebiller ihjel. Foruden at man selv klemmer livet ud af den, kan man købe et middel, der hedder Calypso. Det virker systemisk, dvs at det tager både de voksne biller og larverne, når de suger af planten. Jeg bruger det til mine orchideer, der er befængt med uldlus.

25 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 4. september 2019 kl. 9.54

Hej Preben.
Det produkt du anbefaler er gift.
Har du mon overset, at Havenyt.dk er en økologisk haveside?

Nyt svar til emnet »Kranslilje«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kranslilje«

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider