Forum

Kommentarer til »Planter til en smuk vinterhave«

På denne side finder du kommentarer til teksten Planter til en smuk vinterhave. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Pedersen, 23. juli 2009 kl. 14.47

Hej

VI er netop flyttet i hus med have og vi er allerede fyldt med ideer til nye blomsterbede, køkkenhave osv. Jeg vil bl.a. gerne have et staudebed udenfor stuevinduerne (på den anden side af en smal terasse). For at have noget pænt at kigge på fra stuen om vinteren også har jeg overvejet at plante to stedsegrønne planter, på hver side af en lille sti. Hvilke planter skal jeg vælge hvis de ikke må blive for store? jeg havde tænk på noget søjleformet der kunne indramme stien.

Kan man tillade sommerblomster som latyrus at bruge stedsegrønne buske som "stativ" om sommeren for at peppe dem lidt op, eller vil de kvæle busken for meget?

MVH

Lene, Birkerød

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 24. juli 2009 kl. 8.39

Hej Lene Dybdal Pedersen

Det søjleformede kan du opnå med buksbom eller taks – begge er lette at forme og tåler hård beskæring år efter år.

Og buksbom er derudover egnet som randbeplantning / lav hæk – en detajle, som kan indramme staude- og rosenbede uden at "tage scenen" og som kan være med til at danne visuelt fokus på løv, blomster og frøstande på den årstid, hvor løvet tæt ved jorden enten er visnet væk eller er kedeligt at se på.

Du kan let selv formere buksbom – småplanter kan nå en højde på 15 cm på et par år. Læs evt om stiklingeformering under emnet Dyrkningsmetoder på bjælken herover.

Det vil med ret stor sikkerhed skade enhver stedsegrøn busk at blive brugt som Lathyrusstativ om sommeren, så du må nok lede efter en anden flot løsning med en form for espalier, som evt kan tages under halvtag / i skur om vinteren.

God fornøjelse med alle projekterne i din nye have!

Med venlig hilsen fra
Lone

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Pedersen, 24. juli 2009 kl. 10.13

Hej Lone

Tak for hjælpen. Jeg har kigget lidt på Taks og opdaget at den er giftig... ikke så god i en have til børn?

Jeg har så set at der findes en type thuja "orientalis" der ikke bliver så stor, men kan ikke helt finde ud af om den er vinterhårdfør herhjemme? Det lyder desuden lidt som om den mister sin grønne farve om vinteren?

Endnu engang tak for hjælpen

MVH

– Lene

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 24. juli 2009 kl. 19.22

Hej Lene Dybdal Pedersen

Det er rigtigt at taks er giftig ved indtagelse. Da der ikke er tale om giftvirkning ved berøring, kan man beslutte sig for at løse en pædagogisk opgave på linie med opdragelse til at færdes i trafikken.

Jeg ved ikke om buksbom / thuja kan have giftvirkning ved indtagelse...

Jeg kender ikke Thuja orientalis – spørg evt din planteskole om vejledning om vinterhårdførhed for denne sort.

Med venlig hilsen fra
Lone

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 24. juli 2009 kl. 19.41

Jeg har aldrig hørt om at børn endsige voksne der har indtaget Taks i forgiftningsdoser!

Risikoen er lige så stor som at frygte at de spiser ledningen til farve TV' et som jo indeholder kobber.

I sådanne situationer bør man bevare sin sunde fornuft har nogen f.eks. prøvet at smage på Taks?

Hvis man virkelig skulle være nervøs for giftige ting i haven er der kun en staude / plante jeg ville undgå at have nemlig Stormhat.

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens;, 24. juli 2009 kl. 20.32

For nogle år siden døde 3 køer på Eskebjerg lyng i nordvest sjælland, efter at have spist Taks, så planten er ikke helt ufarlig.

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 6. december 2017 kl. 9.20

Det er jo bærrene på taksen, der er giftige. Ikke alle taks får bær. Jeg har en ca. 15 år gammel takshæk, hvor jeg aldrig har set et bær. Måske fordi fuglene tager bærrene? Fuglen tager nemlig ikke skade af at spise bærrene, har jeg læst, da det kun er kernen, der er giftig, og den går gennem fuglens fordøjelsessystem uden virkning.

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 6. december 2017 kl. 12.18

Hej Knud læs det svar Mogens skrev 24/7 09, jeg har oplevet at en person smed afklippet græs indeholdende takskviste ind på en mark, hvor der gik en hest der åd det, den døde. Henry G.

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 6. december 2017 kl. 15.59

Hej Henry. Jeg ved ikke, om det kan tænkes, at der har været et bær i afklippet? Men jo heller ikke, om det er sandt, det jeg har læst om bærrene. Men det var et dog i et 'videnskabeligt' forum, jeg fandt det.

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 6. december 2017 kl. 16.06

Nu har jeg så lige læst, at det især er 'frøet' der er giftigt - for både mennesker og dyr. Men især for heste og kreaturer er taksens nåle også så giftige, at de kan dø af at æde dem.

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 6. december 2017 kl. 19.15

Der findes taks,der slet ikke får bær, men nålene er giftige på dem alle. Frugtkødet smager sødt og dejligt, men man skal huske at spytte frøet ud. Jeg har spist mange bær.
Anne Marie

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Bilde, 7. december 2017 kl. 0.23

Taks / Yr er særbo. Planterne bærer derfor enten han- eller hunblomster. #Knud Halskov du må derfor have en ren hanlig selektion af taks, hvis du ikke har set bær.

I øvrigt er den bæragtige kogles frugtkød, som Fru Anne Marie skriver, ikke giftigt, i modsætning til frøet..

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 7. december 2017 kl. 17.39

Taxus media ‘Hillii er en hanklon, som bruges meget til hækplante i villahaver, hvor man ikke ønsker de røde bær.
Hilsen
Anne Marie

Nyt svar til emnet »Planter til en smuk vinterhave«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Planter til en smuk vinterhave«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider