Forum

Kommentarer til »Kan man spise blomster fra alle squashplanter?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Kan man spise blomster fra alle squashplanter? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Jørgensen, 6. oktober 2009 kl. 15.51

Hej Lila Towle – og Havenyt!

Tusind tak for svar... Jeg havde selv i mellemtiden fundet frem til en engelsk side (måske den samme?), hvor de rådede til, at man bare prøvede sig frem, da alle squashblomster er spiselige.

Så vi prøvede – og med succes! Vi farserer og bager dog ikke blomsterne, men det vil jeg også prøve engang, leder efter opskrift.

Vi spiser dem i stedet "på hjemmekomponeret italiensk-inspireret manér", hvor vi svitser blomsterne (åbnede og rensede for små insekter, men ikke skyllede) i lidt olivenolie, evt. sammen med lidt hakkede skalotteløg. Dernæst tilsættes grofthakkede salvieblade og salt og peber, og retten mørner. Det hele vendes sammen med friskkogt spaghetti/båndpasta, og citronsaft dryppes over ved servering.

Måske kan andre læsere også få gavn af denne hjemmelavede opskrift?

I denne opskrift kunne man i hvert fald ikke smage/fornemme "pelsen" :-)

Mange hilsner
Tine Jørgensen

PS. Man kan med fordel vente med at høste hunblomsten, indtil frugten er sat an – således får man både frugt og blomst – eller i pose og sæk! Frugten skal nok vokse sig stor alligevel. Jeg plejer at tage blomsterne, når frugten er 6–7 cm. lang, så er blomsten stadig "frisk".

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lila, 6. oktober 2009 kl. 16.09

Nam nam! Vores planter er næsten døde nu, ellers var jeg ude og tage blomsterne lige med det samme. Fantastisk opskrift. Jeg er også glad for at høre at du har haft held med at tage blomsten efter frugten var sat – jeg har speculeret på om det kunne nås, men har ikke selv prøvet. Nu ved jeg det!

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsa, 7. oktober 2009 kl. 13.25

Jeg har engang fået dem dyppet i pandekage dej og stegt, ligesom man kan gøre med hyldeblomster. Kan ikke huske hvad tilbehøret var, men det er vel bare at prøve sig frem :-)

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 8. oktober 2009 kl. 13.03

Jeg har også hør dette omtalt et eller andet sted. Jeg har også hørt om en, som kom fars i dem og herefter satte dem ind i ovnen. Jeg kunne forestille med at de så smagte af fars og hø.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 8. oktober 2009 kl. 13.44

At fylde dem med feta, dyppe dem i baginetdej, og så friteret – det er en lækkerbisken!

Nyt svar til emnet »Kan man spise blomster fra alle squashplanter?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kan man spise blomster fra alle squashplanter?«

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider