Forum

Kommentarer til »Dyrk dine egne pærer«

På denne side finder du kommentarer til teksten Dyrk dine egne pærer. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eigil Knudsen, Hostrupsgade 3–8600 Silkeborg, 2. september 2003 kl. 14.06

Ang. pærer.

for ca. 13 år siden plantede vi et pæretræ -clara friis – men vi har i de tretten år kun fået ca. 5 pærer ialt.

træet blev plantet på et sted, hvor der tidligere havde stået et gråpæretræ.

ca. 5–6 meter derfra står der et ca. 10–12 meter højt, gammelt pæretræ, jeg tror at det kan være et hestepæretræ.

der har ikke været pærer på clara friis
pæretræet de sidste 6–7 år, men derimod har der været pærer på hestepæretræet hvert år, dog ikke ret mange i år, da der jo var frost i foråret.

hvad skyldes det, at clara friis træet ikke giver pærer?

skal der plantes et pæretræ mere?

eller skal jeg grave clara friis pæretræet op og kassere dette?

Skulle der være nogen som har en løsning på dette problem, vil jeg være meget taknemlig for dette.

2 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete Vinje, 4. september 2003 kl. 9.02

Under artiklen om at dyrke pærer er der en henvisning til en artikel om bl. a. bestøvning af pærer, og her kan du måske finde forklaringen. Sådan som jeg læser bestøvningsskemaet, kan Grev Moltke og Gråpære ikke bestøve Clara Friis, så hvis dit store gamle pæretræ er af en af de sorter, er det nok derfor, du ikke får pærer på Clara Friis træet.

Venlig hilsen

Merete

3 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jette Michlenborg, 26. oktober 2004 kl. 10.34

Ang. Dyrk dine egne pærer.

Vi havde et Clara Friis pæretræ stående på sydsiden af huset i 25 år. De ca 10 første år blomstrede det og fik få pærer.

Derefter blomstrede det ikke mere, men groede pænt og havde flotte grønne blade. Vi har beskåret det brutalt et af de seneste år, og vi har prøvet at lave ring i barken, intet hjalp til at tvinge træet til at lave en blomstring.

Nu er det som sagt gravet op.

Hvilket pæretræ, der har pærer, der minder om Clara Friisen, kan vi plante istedet?

Mvh. Jette Michlenborg

4 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper Esdahl, 9. august 2005 kl. 20.27

Hej
For 4 år siden plantede vi et Clara Friis pæretræ. Træet gror pænt, men det giver ingen pærer. Er det almindeligt, at træet ikke giver nogen pærer på nuværende tidspunkt?

Træet er plantet i lerjord, og det bliver gødet. Der findes ikke andre pærertræer i nabolaget
Håber at der findes et svar på mit spørgsmål.

På forhånd tak.

Hilsen Jesper

5 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 17. september 2005 kl. 20.59

Hej til de pæreinteresserede.

Jeg arbejder meget i frugttræer og specielt i ældre sorter, hvilket stort set alle pæresorter er.

Clara Frijs og for den sags skyld de fleste pæresorter er forholdsvis længe om at sætte blomster. Det skyldes måske pæretræernes evne til at lave lodrette grene, så hele træet nærmest opfattes som søjleformet. Frugttræernes evne til at sætte blomster bliver væsentligt forbedret hvis sidegrenene fastholdes vandret – og der er mange måder, det kan gøres på. Jeg er tilhænger af at binde med forgængelig snor – enten bast eller høstbindegarn så snart grenene er i blyantstykkelse, for på det tidspunkt kan de stort set behandles som vi har lyst til. Når en gren først er forveddet og vandret, bliver den der. Dernæst må grenen gerne sætte vandrette sideskud, som bevares, hvorimod de lodrette skud knibes i skudspidsen, så væksten stopper. På den måde fås tidligere blomster i alle frugttræer og så er det kun op til bestøvningen – enten bierne eller os selv. Vi kan nemlig ikke altid stole på biernes indsats, så jeg har indført følgende i egen have: Jeg tager en blomst fra en sort, jeg ved kan bestøve, trækker alle kronblade af blomsten og dupper den ind i kun en blomst i hver klase blomster i træet. Så er det bare at vente på om der kommer en og kun en pære i klasen – og er der flere – har bierne eller de andre insekter også været der. Det viser sig i mange år, at der kun bliver en pære, så sparer jeg udtyndingen.

Bestøversorter er en hel anden diskussion, gråpære, grev moltke og dobbelt philip er triploide, d.v.s. de kan intet bestøve, (iøvrigt er dobbelt philip en af de mest velsmagende pærer).

Gode bestøversorter kan være Conference, Clara Frijs, Herrepære, Pierre Corneille, Coloree de Juillet, Hardy.

Husk iøvrigt at Clara Frijs pæren ikke kan lide sandjord – så har du det og vil have lige den sort – må du ud og hente noget ler til plantehullet. I sandjord får sorten oftest frugttræskræft.

Venlig hilsen
Boi Jensen
www.de-gamle-sorter.dk

6 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels P, 23. august 2007 kl. 21.32

HA!,. Hestepære,. som gror på et træ? Det lyder som en ildelugtende form for have-joke.

Jeg håber ikke, at jeg støder nogen ved at ytre mig om min forbavselse da jeg ovenfor læste om hestepære-træet; >>...men derimod har der været pærer på hestepæretræet hvert år,...

7 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anette Kjær Jørgensen, 4. september 2008 kl. 11.30

Har et Clara Frijs pæretræ. I de ti år jeg har boet i huset, hvor træet står, har det hvert år haft oceaner af de velsmagende pærer og mange blomster om foråret.

Træet står vist mest på klippegrund, da jeg bor i Gudhjem står. Eneste minus er de mange bier, der åbenbart også er glade for de dejlige pærer.

Venlig hilsen

Anette Kjær Jørgensen

8 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anette Kjær Jørgensen, 4. september 2008 kl. 11.30

Har et Clara Frijs pæretræ. I de ti år jeg har boet i huset, hvor træet står, har det hvert år haft oceaner af de velsmagende pærer og mange blomster om foråret.

Træet står vist mest på klippegrund, da jeg bor i Gudhjem står. Eneste minus er de mange bier, der åbenbart også er glade for de dejlige pærer.

Venlig hilsen

Anette Kjær Jørgensen

9 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Madsen, 9. september 2008 kl. 12.11

Bemærk venligst forskellen på bier og hvepse.

Bier interesserer sig kun for pæretræet i blomstringsperioden.

Frugterne, som vel frugter i det hele taget, interesserer derimod hvepsene.

Bier interesserer sig slet ikke for vore søde sager m.v. Det er også hvepsene!

Der er i øvrigt også tydelig farveforskel. Bier er brunlige mod hvepsenes klart gule. Indtil hvepseboerne går til grunde i eftersommeren er hvepsene store nyttegørere i vore haver, de er er rovdyr og tager mange larver m.v.

10 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael Skafte, 19. maj 2009 kl. 20.01

Hej,
Vi har et Clara Friis pære der er podet på en kvæde A grundstamme. Det er igang med 3. somre men vi har endnu ingen blomster set.

Er dette normalt?

Mvh. Michael og Karina Skafte.

11 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 19. maj 2009 kl. 20.49

Jeg har et 6 års gl. Conferance som næsten ikke, endnu har ydet frugter. I åpr bestøvede jeg det med en radiatorpensel, der er så helt utroliget mange pærer på i, at det er utælligt. Jeg har så fundet tilbage til en (?) velkendt person derudi som oplyser at der skal være 20 blade per frugt for at det er tilfredsstillende, men vente til sommer, når træet selv har smidt sine overskud af frugter. Så jeg for brug for en del lommetørklæder.

Pudsigt nok er mit andet pæretræ netop Clare Friis, 3år gl. Det fik også en gang radiatorpensel, Det tager næste ingen med den grove pensel metode. Der er nu afsat til nok 20 frugter.

Endnu mere pudsigt har jeg flere x læste at æbler kommer på de vandrette grene, hvilket jeg beskåret efter. Jeg har søgt efter det samme om pæretræer. hvilket jeg ikke har kunnet finde det samme om, men selvfølgeligt også hører under frugttræer, men især pæregrenene stritter fuldstændig helt op i vejret. Jeg har endda støbt blykloder til netop samme formål, jeg har hidtil fundet på andre formål det er mere nødvendig at gøre. I år, forløbig, er jeg rimeligt godt tilfreds med mine undskyldninger. håp

12 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 20. maj 2009 kl. 9.17

Jeg har også et pæretræ. Er ikke helt sikker på hvilken sort det er. Træet må være tussegammelt, for det er så højt, at vi ikke kan plukke af det. Kun når vi står på en stige, og bruger en frugtplukker, så kan vi lige nå de nederste pærer.

Fliserne rundt om træet er bulede som en pløjemark af rødderne, og orkanen i -99 fik skubbet så meget til det stakkels træ, at det nu hælder 30 grader mod øst. på gamle fotos ses en bænk, som er cirklet hele vejen rundt om træet.

Men desværre har vi ingen glæde af alle de pærer som træet sætter hver eneste sommer.

Hvert efterår fejer jeg bare troligt de vissne blade og de smattede pærer sammen i en kæmpe bunke, som så ender som kompost i min køkkenhave.

13 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis Larsen, 7. juli 2009 kl. 23.22

Hejsa til alle,,,,
nu har jeg læst alle jeres indslag, men ingen har svaret på noget af det i har skrevet, så nu spørg jeg,,,,

skal en clara frijs bestøves af en andet clara frijs træ eller kan man bruge andre pæretræer, jeg købte et sidste sommer og glædet mig til mine første pære, men nej, der kom ik så meget som bare en lille pære, øvv,,,

skulle der være en som har lidt forstand på det så vær sød at skrive hvordan man gør og helst lidt HURTIGT,,,,
venlig hilsen lis larsen...

14 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 8. juli 2009 kl. 7.59

Hej Lis
Bestøvning af pærer er vanskelig – idet der skal en anden pæresort end den der ønskes bestøvet, til at bestøve den. Mange pæresorter er enten sterile eller dårlige bestøvere, men generelt er Conference, Clara Frijs, Comice – gode bestøvere og en række pærer kan bestøve en del sorter og så er der nogle af de sterile, Grev Moltke, Dobbelt Philip, Gråpære.

www.de-gamle-sorter.dk

15 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 8. juli 2009 kl. 14.18

Ja, det gælder i hvert fald om at være kvik i pæren, hvis man skal gøre sig som pærer-bestøver!

Mvh Eivin (^_^)

16 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 8. juli 2009 kl. 20.33

Eivin Knidsen, find dog nogle som gerne griner af dine "humoristiske" finurligheder, jeg vil hellere have gode råd.

Nå men, hvordan pokker pokker kan jeg bestøve med en radiatorpensel fra blomst til blomst på samme træ når jeg ikke bruger blomstermetoden, og der næsten ingen insekter er? håp

17 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 8. juli 2009 kl. 21.17

Kære Hr. hans åge, tag du det bare helt roligt. Her på havenyt har vi for vane at skrive pænt til hverandre og dyrker udover haven også en afslappet omgang og tone hinanden imellem.

Mvh Eivin (^_^)

18 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Else Hartman, 17. juli 2009 kl. 15.28

Hans Åge Pedersen, ved du hvad, vi er nogle, der nyder at læse Eivins og andres positive humørpiller på denne debat, det kan ikke passe, at vi ikke my hygge os lidt her på siden også, du skulle skamme dig. Sådan en stor, voksen mand.

Nyt svar til emnet »Dyrk dine egne pærer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Dyrk dine egne pærer«

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider