Forum

Kommentarer til »Hvilken grundstamme skal bruges til æbletræer på sandjord?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hvilken grundstamme skal bruges til æbletræer på sandjord? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Rask, 3. marts 2010 kl. 12.29

Jeg har faktisk det omvendte spørgsmål:
Hvilke æbletræer/grundstammer egner sig bedst til fugtig jord, hvor oversvømmelse af ferskvand kan ske?

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 3. marts 2010 kl. 12.57

Hej Morten
æbletræer på fugtig jord med oversvømmelser er ikke nogen særlig god ide til æbletræer. Der er 3 ting, de ikke tåler uden at få sygdomme, vandlidende jord, sur jord og for meget kvælstof i jorden.
Alle 3 ting giver forøget forekomst af specielt frugttræskræft.
I nogle tilfælde kan der gøres noget ved tingene og f.eks. bortledning af vand ved dræning og vedligeholdelse af grøfter, kalkning af jorden og fjernelse af græs fra arealerne.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marianne Jakobsen, 11. marts 2013 kl. 12.03

Hej
Jeg bor nær Vestkysten, og her er sandjord fra overfladen og ned til stor dybde. Grundvandet findes ca. 4½ meter under terræn, så det er en uvenlig udgangsposition, når man er et lille træ.
Uden at vide bedre har jeg plantet en lang række æble-, pære-, blomme- og kirsebærtræer. Ret direkte i sandet. Enkelte træer blev hjulpet på vej med en halv sæk rosenjord, mens andre måtte klare sig, som de nu bedst kunne. Jeg har både plantet træer i potter købt såvel i planteskoler som i supermarkeder. Andre er barrodstræer. Uden kendskab til, hvilken stamme de er podet på. Først senere har jeg læst mig frem til, at jeg skulle have søgt en specielt kraftig grundstamme. Jeg tror ikke, jeg har et eneste, som er podet på en "rigtig" stamme. I alt har jeg plantet 32 træer - hvor de 29 har overlevet min ubetænksomme adfærd.
Min mangel på viden har medført en stor og god æblehøst af Ingrid Marie, Filippa, Rød Aroma, Skovfoged og Guldborg, hvorimod Bel de Boskop, Gråsten og Bøghs Citron lader vente på sig. Men træerne har det overvejende rigtig godt.
Pærerne vil åbenbart gerne have noget ler, hvad jeg på grund af den lokale geologi ikke har naturligt til dem. Men de ser ud til at komme fint, dog med en betydende forlængelse af den periode det tager, før de begynder at yde. Indtil nu nøjes de med at blomstre og sætte ganske få små runkne pærer, som ikke kan blive til noget. Det skal nok komme, for jeg er begyndt at hjælpe dem med lidt ekstra kogødning og kompost.
Blommerne er godt på vej, og Viktoria gav fint allerede sidste år, men generelt er de ikke gamle nok til at kunne sige noget afgjort om endnu. Men de gror rigtigt fint alle sammen, så jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før de begynder at yde.
De kirsebær, der satte frugt sidste år, blev ribbet af skovskaden, men det har jo ikke noget med sandjorden at gøre.
Jeg har brændeovn og pillefyr og asken bliver fordelt vinteren over imellem frugttræer og -buske. Om foråret får de hver især et par håndfulde kalk og lidt kogødning. Med skam at melde gror græsplænen helt op til de små træer, men de er tilsyneladende ret ligeglade. Bare jeg vander træerne de første tre-fire år, når de trænger til det.
Mit råd er derfor at hjælpe et lille nyt træ på vej med lidt rosenjord. Det indeholder en lille smule ler, og ud over at lade naturen gå sin gang, kan vi hjælpe småtræerne løbende med vand nok samt lidt gødning og kalk. Det er de færreste sandjorder, der har kalk og gødning nok i sig. Jeg tynder æblerne ud med hård hånd, og det kan de åbenbart godt lide. De yder meget fint af så små træer at være.
Sidste år havde jeg rigeligt med æbler fra sidst i august til midt i december, og om et år eller to kan jeg ikke selv spise mig igennem høsten af de mange skønne frugter.

Nyt svar til emnet »Hvilken grundstamme skal bruges til æbletræer på sandjord?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvilken grundstamme skal bruges til æbletræer på sandjord?«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider