Skrevet af: Anne Demant, 23. april 2012 kl. 12.58
Et lille bed på 1½ x 2 m, det ligger i meget sol, og det er gået fint med forårslyng i mange år efterhånden, men nu ser det ganske stygt ud. Så lysten til noget nyt er stor.
Jeg har tænkt på mini roser, men findes der roser der ikke får en masse sygdomme, som ikke behøver beskæring og godt kan klare sol? Jeg kan ikke rigtig finde noget om det nogen steder.
Forslag til andre planter vil være velkomne, det må bare ikke være nogen der bliver alt for høje, eller breder sig for gevaldigt.
Skrevet af: Aksel Trige, 23. april 2012 kl. 22.03
Kære Anne Demant.
Alle Roser kan lide sol - men alle roser har også godt af beskæring. Du kunne vælge en meget nem bunddækkerose - "Tommelise" - den breder sig langsomt til siderne og kræver næsten ingenting, men lidt NPK i ny og næ og lidt vanding i tørre perioder gør den glad. Du kunne jo inde i beddet med denne rose plante et par buksbom, som også uklippede ser kønne ud. Og også de kræver næsten ingenting.
Venligst Aksel Trige
Skrevet af: Anne Demant, 24. april 2012 kl. 8.51
Jeg bryder mig ellers ikke om roser, pga meldug, stråleplet og hvad det ellers hedder alt sammen. Jeg har kun en rose og uanset kærnemælk, hvidløg og atamon så smider den altid alle de grønne blade.
Jeg har nu læst om "Tommelise" den lyder til at være robust, så det er da sådan nogen jeg skal have, og en buksbom med små blade. tak for hjælpen :-)
Skrevet af: Aksel Trige, 24. april 2012 kl. 19.49
Kære Anne Demant.
Min erfaring er, at Tommelise ikke får de svampesygdomme, du nævner. Hvis du har problemer med svampesygdomme på roser skal du sprøjte med "Baymat" fra Bayer. De gamle husråd, du nævner, virker ikke. "Baymat" er lidt dyrt, men det virker.
Venligst Aksel Trige
Skrevet af: Søren S Duun, 25. april 2012 kl. 0.10
Hvad med cotonaster hancock, kranstop eller nattergalebusk. Pil.
Skimmia japonica for være at nævne nogle .
Skrevet af: Søren S Duun, 25. april 2012 kl. 0.20
Det var ikke skimmia jeg havde i tankerne, da den ikke er velegnet.derimod kan snebær også anbefales
Skrevet af: Anne Demant, 25. april 2012 kl. 9.45
Aksel Trige og Søren Duun,
Sikken masse jeg fik sat i gang :-) Der røg lige ½ månedsløn, tænk jeg anede ikke der var så mange planter der absolut manglede rundt omkring i min lille gårdhave.
Jeg har til det lille bed købt 3 Tommelise, men ingen buksbom, da jeg ved nærkontakt med den, kom i tanker om at den lugter af kattetis. Tak for vejledning mod svampemiddel, jo den er dyr, men hvis det hjælper er det ok.
De 3 roser vil råbe lidt efter hinanden, og finder jeg ikke på andet bliver det sommerblomster i år der fylder hullerne.
Jeg har set på dine forslag Søren, det er ikke lige mig, men jeg kan ikke google nattergalebusk, så måske.. de kender den vel på planteskolen. Foreløbig tak for hjælpen begge to.
hilsen Anne
Skrevet af: Søren S Duun, 25. april 2012 kl. 12.05
Kranstop bliver også af nogle kaldt nattergalebusk, dette fik jeg fortalt på et AMU kursus engang, men du kan sikkert ikke finde den under det navn.
Ellers er der også potentilla, der blomstrer over en lang periode. Jo der er planter nok at vælge imellem.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.