Skrevet af: Lone Johansen, 30. april 2012 kl. 15.14
Jeg har et bed som jeg gerne vil fylde med bunddækkeplanter, men jeg mangler nogle ideer til hvad det skal være eller hvad der er bedst egnet. Så nu beder jeg jer om forslag.
Jeg har allerede et bed med guldjordbær, men ville gerne prøve noget andet.
Placering: Nord (Halvskygge/skygge)
Krav:
Stedsegrøn/vintergrøn (som guldjordbær-bedet)
Blomster (tidspunktet er ligegyldigt)
Ikke for høj
Minimum af pleje udover lugning/gødning (tilbageskæring er ok)
På forhånd tak for hjælpen.
Skrevet af: Søren S Duun, 30. april 2012 kl. 17.38
Der er lige fra cotonaster,snebær, kranstop, vinka, dværgpil, bunddækkeroser. Der vil altid være lidt pasning, men kranstop, vinka, cotonaster og snebær vil med tiden lukke så meget af, at vedligeholdelsen bliver et minimum . Disse planter høre til de mest hårdføre men er også de kedeligeste . I Politiken bog om græs findes også et stort afsnit om bunddække planter den vil jeg foreslå dig at læse.
Skrevet af: Mogens; E., 30. april 2012 kl. 22.44
Jeg vil foreslå de lave former for Timian. Flere af arterne dufter godt og har små blomster og så breder de sig ret hurtigt. Men hold dem væk fra græsplænen, for de er ligeglade med slåmaskinen.
Pas på Vinca den breder sig voldsomt og kvæler mindre buske og planter.
Skrevet af: Lone Johansen, 2. maj 2012 kl. 14.32
Hej Søren og Mogens,
Tak for jeres ideer. Nu vil jeg tænke lidt over dem. Men det er godt nok svært at finde den rette plante.
M.h.t. t. timian og græsplænen, så er det intet problem, for bedet ligger på forsiden af huset og har fliser rundt om. Til den ene side ligger naboens bed, men han er også interesseret i noget bunddækkende, så det gør ikke noget det spreder sig. Det må bare ikke kvæle de andre ting i bedet: en aurikel/primula, en lilje, en purløg og en opstammet gran (1-1,5 m) + forårsløg.
Skrevet af: Steffen Jensen, 4. maj 2012 kl. 7.37
Findes der egentlig bunddække som kan tage kampen op mod sennegræs??
Jeg kunne godt bruge noget som er pænere mellem mine buske end sennegræs
Jeg har sandet jord, og sennegræs skyder jo flere meter gennem det nemme sand.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 4. maj 2012 kl. 8.01
Steffen, se her: www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/ukrudt/315.html
En anden gang ville det måske være en idé at starte en ny tråd, når det er et nyt emne, så vi ikke spammer det oprindelige spørgsmål?
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.