Skrevet af: Loni Baden, 10. maj 2012 kl. 16.51
Hej på en regnvejrs dag.
Jeg har købt hus for nylig med tilhørende stor have.
Der står to store måske 20 år gamle dronningbuske. Jeg vil gerne forære min søster den ene, da det er hendes ynglings plante. Hvor ville det være det rigtige tidspunkt at grave den op og flytte den? Og er der nogle som ligger inde med nogle tips? I forvejen trænger de til kraftig beskæring tror jeg, for at fremprovokere større blomstring.
Al hjælp er velkommen.
Hilsner fra Loni
Skrevet af: Søren S Duun, 10. maj 2012 kl. 17.19
Du kan godt beskære den nu samtidigt med du graver den op. Det er svært at få masser af rødder med med mindre du graver godt ud til siderne , men så er det med om i kan løfte den bag efter .
Derfor kan man kompensere for de manglende rødder ved at tage lidt af toppen . Men jo flere rødder jo bedre overlevelse . Men du skal ikke være for hård ved den, når du beskære, da det vil gå ud over blomstringen .
Skrevet af: Eivin Knidsen, 10. maj 2012 kl. 17.20
Jeg maa dog tilføjde, at beskæring er bedst sidst paa vintertiden, da saften er i rødderne mestendels.
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: Lone Brems, 10. maj 2012 kl. 22.22
Hej Loni Baden
Buske med den alder er vanskelige at beskære med et tilfredsstillende resultat.... og da Dronningebusk er en af de prydbuske, der har et meget kompakt rodnet, vil opgaven med at grave den ene busk op og flytte den til et andet sted være en rigtig drøj omgang.
Lad plantecentret skaffe en ung busk til din haveglade søster :-)
Og prøv - hvis det er dig muligt :-) - at være lidt tålmodig med dine store buske - muligvis trænger de til lidt god pleje for at komme i blomstring igen.
Der er flere ting, du kan overveje:
Beskæring - men da Dronningebusk blomstrer på årsskuddene vil en kraftig beskæring udsætte et flot blomsterflor i nogen år.
En "fodpose" af god kompost eller champost. Bare ca en kvadratmeter med et 5 - 10 cm tykt lag bredt ud på jordoverfladen vil sikkert hjælpe på skuddannelse.
En permanent "fodpose" - for eksempel underplantning med bøg, som holdes klippet i en flade i 60 - 70 cm højde. Underplantningen kan følge buskens yderste omkreds i en cirkelform - det skjuler effektivt det lidt rodede udtryk på den nederste halve meter af grenene og giver buskens rødder skygge og ro.
Det kan sagtens lade sig gøre at supplere en permanent fodpose med dækning af overfladen med kompost - i april er bøgens visne blade ved at blæse af og de nye blade er endnu ikke foldet ud. Perfekt situation for at fordele årets tilskud af velomsat kompost.
(Bøgeplanter kan du plante i det sene efterår - efter 10. november)
Jeg håber du finder en god løsning, som giver Jer begge blomsterglæde uden at belaste Jeres rygge unødigt !
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Loni Baden, 11. maj 2012 kl. 22.50
Kære Søren, Eivin og Lone.
Tusind tak for jeres tilbagemeldinger, det var lærerigt og gav lidt at tænke over!
Venlige hilsner fra Loni
Skrevet af: Søren S Duun, 11. maj 2012 kl. 23.32
Hej loni
Jeg vil nok give Lone ret i at det ville være mest fornuftig at forærer din søster et eksemplar fra den lokale planteskole, frem for at kaste jer ud i at opgrave så store eksemplar som dem der er tale om her . For et er at de vejer som et ondt år, men de kræver også en hel del vand og held at få i gang igen . Skal de væk så tag lidt ad gangen og glem at de skal overleve. En dronningebusk kan trods alt fås billigere end en kiropraktor
Skrevet af: Eivin Knidsen, 12. maj 2012 kl. 22.28
Kære Loni, selv tak, jeg haaber da alle tider, at det bekom dig et godt raad.
Mvh Eivin (^_^)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.