Skrevet af: Frank K., 21. maj 2012 kl. 13.07
Hej
Vi har overtaget et hus med tilhørende kirsebærtræ, vi er lidt i tvivl om det er gået ud. det har det ihvertfald ikke for godt.
Træet er plantet længe før vi har overtaget huset (4 år siden).
Kan du se på billede om det er gået ud, eller på vej til det, eller har det måske "bare" fået for hård frost i vinters (- 22grader).
En af vores genboer har et træ mage med, men det står i fuld flor....
Håber du kan hjælpe, da vi meget nødigt vil fælde det.
Frank
Skrevet af: K. Hansen, 21. maj 2012 kl. 20.28
har du mulighed for noget billede tættere på af nogen blade/blomster?
Skrevet af: Frank K., 22. maj 2012 kl. 14.43
Hej Hansen
den var desværre kun i blomst meget få dage, men jeg har lige taget et par ekstra billeder, de ligger her:
www.kottal.dk/q.jpg
www.kottal.dk/w.jpg
www.kottal.dk/e.jpg
www.kottal.dk/r.jpg
Frank
Skrevet af: K. Hansen, 22. maj 2012 kl. 21.27
hmm... det minder da mest om høstfarver! Jeg synes det er lidt underligt.. kan ikke rigtigt svare på det, desværre..
Skrevet af: Søren S Duun, 22. maj 2012 kl. 22.30
Hej frank.
Jeg tror der er tale om grå Monilla, som er en svampesygdom. Denne sygdom er meget speciel, da den optræder forskellig fra år til år. Du kan læse mere om den og se billeder inde på plantedoktor.dk, hvis du ikke mener det er den vil jeg foreslå dig at tage nogle grene med på en planteskole og spørge dig for her .
Jeg tror at der er tale om en svampesygdom.......
Skrevet af: Mogens; E., 22. maj 2012 kl. 22.47
De indtørrede frugtknopper på fotoet skyldes sikkert problemer i jorden omkring træet. Kirsebær og blomme, fersken, abrikos osv. har godt af jordbrugskalk hver vinter. Strø kalken så jorden er hvid i hele det område som kronen dækker. Spar på kvælstofgødningen og sørg for vand til træet i den periode hvor frugterne modnes.
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 23. maj 2012 kl. 7.23
Der er tale om en blodblomme og bladfarven er helt normal, da træet er rødbladet. De døde grenpartier skyldes den pludselige overgang fra meget mild vejr til hård frost i slutningen af januar. Det er frostskader som følge af at træet ikke har nået at tømme cellerne for overskydende vand og udskifte det resterende med en form for frostvæske, som dannes af træerne, når det begynder at blive koldt.
De visne grene kan klippes af nu og senere i august-september kan træet formes.
Skrevet af: Frank K., 23. maj 2012 kl. 9.19
Hej Alle
mange tak for jeres kyndige svar.
Tror jeg vil prøve som du siger Villy, da jeg meget nødigt vil af med det.
Og ja det med frostskade lyder sandsynligt, da vi bor i Odense N, hvor der var helt ned til -22grader.
Endnu engang tak for jeres svar og hjælp
Frank
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.