Forum

Ukrudt i græsplænen

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Aksel Trige, 30. maj 2012 kl. 8.43

Jeg har ret mange små ranglede ukrudtsvækster i min ellers meget velholdte plæne. De sætter små blå, kønne blomster. Jeg har prøvet at sprøjte dem, men uden meget held, og jeg er nu gået over til at luge dem manuelt, men det er et stort arbejde. Har nogen en god idé ?

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 30. maj 2012 kl. 10.39

Hej Aksel Trige

Din beskrivelse af ranglede vækster og blå blomster tyder på, at det er ærenpris. De sorter som trives i fuld sol i græsplæner formerer sig både ved frø og vegetativt ved at afskårne dele af planten kan "sætte rødder" ved jordkontakt og under tilpas fugtige omstændigheder.

Hvis du ikke kan beslutte dig for at have en græsplæne med indslag af småblomster, der kan tiltrække og nære bier og sommerfugle, så er det en mulighed at give plænen en behandling med en vertikalskærer + opsamler et par gange årligt og ved altid at køre med opsamler på din græsslåmaskine.

Disse metoder fjerner næringsstoffer, så det er nødvendigt at være opmærksom på, hvordan du erstatter dem.
Græsplanterne kan komme til at trives udmærket med topdressing i foråret og lupingødning (forhandles bl a af Den økologiske have i Odder) hen gennem sæsonen.

Du kan også - men jeg er klar over, at det næppe er en mulighed for dig ;-) - lade græsset gro & blomstre et par sæsoner. Græsset kan høstes med le i juni og igen i august. Det afhøstede kan nyttiggøres gennem varmkompostering og senere anvendes til topdressing.
Bruger du denne metode, vil det begrænse ærenpris'ens vækstmuligheder, fordi det høje græs giver skygge ved jordoverfladen.

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Aksel Trige, 30. maj 2012 kl. 14.46

Kære Lone.
Tak for dit svar. Jeg lurede jo lidt mere på nogle "kemiske" råd, men jeg forstår på dit svar, at den slags er du ikke til. Hvis du har spørgsmål om historiske roser, kan jeg måske hjælpe dig en anden gang.
Venligst Aksel Trige

Nyt svar til emnet »Ukrudt i græsplænen«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Ukrudt i græsplænen

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider