Skrevet af: Tina K., 8. juli 2012 kl. 12.44
Jeg har købt en Duchesse de Nemours, som jeg har ladet stå i købe-potten ude i haven, fordi jeg skulle finde ud af, hvor den skulle stå permanent. Desværre begyndte den at visne og nu har jeg pillet den ud af potten - der er ikke noget rodnet og "knoldene" (aflange) er i bedste fald lidt gummiagtige, mens andre er helt bløde (rådne?).
Jeg har lagt rødderne i solen for at tørre dem lidt ud - og så vil jeg prøve at tage de blødeste fra og plante den igen - men denne gang direkte i havejorden.
Er der nogen der har nogen råd/erfaringer? Er der andet jeg kan gøre? Eller kan jeg ligeså godt smide den i komposten??
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 9. juli 2012 kl. 9.05
Hej Tina
Pæoner er hårdføre planter. Jeg har fx flere gange flyttet planter et par måneder inden blomstring, hvilket bestemt ikke er optimalt, men de har alle klaret den, og de fleste blomstret - pointen er, at de kan klare mere end man tror.
Var jeg dig, skyndte jeg mig at plante den ud. Den skal da ikke på komposten før du har givet den en chance.
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 9. juli 2012 kl. 19.36
Jeg lavede omtrendt samme nummer sidste år, hvor potten med min nyindkøbte bonderose 'druknede' i regnen (købt på plantemarked i maj måned).
Da jeg checkede rødderne i juli, var de på vej til at rådne, men de blev plantet ud i jorden, og har blomstret i år.
Håber at din pæon også vil overleve:)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.