Skrevet af: Helle *, 19. august 2012 kl. 19.41
På denne tid af året er glansen gået af kæmpekonvallerne. Den har faktisk set kedelig ud det meste af sommeren.
Hvad kan jeg gøre for den stakkels plante, så den kan strutte af styrke og vitalitet?
Den står i halvskygge og jorden er lidt fugtig det meste af sæsonen, men dog ikke våd. I kanten rundt om konvallen har jeg plantet løvefod, som breder sig lystigt når den blomstre, måske er det problemet for konvallen?
Mvh Helle-Sofie
Skrevet af: Søren S Duun, 19. august 2012 kl. 21.38
Tal pæn til den......Nej jeg tror ikke du kan gøre mere . Måske give den lidt kompost hvis du har noget . De plejer ikke at være vanskelige. Måske har du bare været uheldig .
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 20. august 2012 kl. 8.51
Jamen, er det ikke bare sådan kæmpekonvaller er? Jeg mener, dem jeg har blomstrer i det sene forår og når de er færdige med det, sygner de hen........visner ikke helt men ser trætte og tørre ud. Mine står i halvskygge med fugtig jord. Det er ikke faldet mig ind, at man skulle kunne gøre noget for at det bliver anderledes.
Liljekonvaller er der jo heller ikke meget grin ved på denne tid af året.
Skrevet af: Helle *, 24. august 2012 kl. 15.47
Måske er det bare sådan, men mine liljekonvaller står stadig strunkne og friskt grønne.
Det kunne være interessant at høre hvordan kæmpekonvallerne ser ud på denne tid hvis de står mere lyst. Ja og hvor hurtigt de bliver kedelige efter blomstring.
Hvad sker der med planten hvis man klipper den ned efter blomstring? For der er jo ikke meget ved sådan nogle der ser lidt kedelige ud.
Og tak for svarene.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 30. juli 2014 kl. 15.54
I år har jeg så opdaget, at grunden til at mine konvaller ser noget afpillede ud, her hen på sommeren, er at det netop er, hvad de er.
Det skyldes konvalbladhvepsenes larver, som har hygget sig i stor stil.
Herunder nogle af de sørgelige rster.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.