Forum

Naboen er gået amok i MIN have

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: L. Jørgensen, 18. december 2012 kl. 15.52

Hejsa på Forum

Jeg er SÅ ked af det, en af beboerne her i ejendommen har fået den geniale idé, at han skulle skære ALLE mine stauder, og lidt buske HELT ned !
Der var Hortensiaer, som endelig efter 5 år er begyndt at ligne noget, også en flot opstammet een, camelia og ja, sommerfuglebuske, og ? jeg kan helt ærligt ikke huske om der var mere. Jeg kom hjem, da han gik med den store beskærersaks, jeg kom til at råbe lidt højt, men egentlig er jeg jo bare rigtigt rigtigt ked af det.
Han sagde at han havde arbejdet som havemand, og har helt check på det, og at stauderne altså SKAL beskæres om efteråret...
ÅH GUD, jeg fik dog smidt ham ud af min have, med besked om at holde snitterne væk. SNØFT synes der er for rigtigt mange penge, og jeg er bange for at han har slået de fleste ihjel, tror I de kan overleve sådan en medfart ?

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 18. december 2012 kl. 17.24

Der er nok ikke meget havemand ved den herre.
Stauderne tager ikke skade af at blive skåret ned, men alle de visne toppe ville lund lidt på rødderne. Der kommer ikke mange blomster på de hortesiaer til næste år, og Cameliaen har han fjernet alle blomsterknopperne på. Sådan een beskærer man altså ikke.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: L. Jørgensen, 18. december 2012 kl. 17.43

Tusind tak for svar Mogens.
Tror du overhovedet de overlever? han har skåret dem MEGET langt ned, cameliaen 3-4 cm fra jorden.

Måske skulle jeg vinterdække stumperne af mine hortensia ?

v.h. Lone

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 18. december 2012 kl. 17.56

Kære L. Jørgensen

Sikke dog en grim oplevelse at komme hjem til! Der er ikke noget at sige til, at du blev både vred og ked af det. Det er utroligt, at nogen overhovedet kan finde på at klippe i andre folks planter uden at spørge.

Beskæring: Staudere behøver ikke at blive beskåret om efteråret. Det er noget nogle mennesker griber til, fordi de ikke kan lide at se visne blade og stængler.
Der er dog ingen plejemæssig grund til at skære noget ned før til foråret, hvor de nye skud kommer op. Stængler, blade m.m. beskytter tværtimod planterne mod frost og udtørring. Desuden overlever insekter som fx Mariehøns i de nedvisnede staudere.

Jeg skærer aldrig hverken staudere eller prydbuske ned i efteråret. Skær sommerfuglebuskene ned i april fremover, og hortensiaerne skal i hvert fald heller ikke beskæres før (bor i Østjylland, hvor der er en del frost). Jeg kender desværre ikke noget til camelia.

Hvordan det vil gå, er svært at sige. Jeg har erfaring for, at sommerfuglebuske er meget hårdføre og kan tåle hård behandling uden at gå ud. Dæk resterne af dem og hortensiaerne til med visne blade/andet lunende dækmateriale som fx hø el. halm, og sur/læg grankviste og grene omkring. Hortensiaere er mere sarte end sommerfuglebuske. Dem vil jeg dække mest til.

Jeg håber meget dine planter klarer den! Jeg har selv i dag været en tur ude og se til nogle nyplantede staudere, jeg har sået i foråret, og de er næsten alle væk eller står med små slatne stængler og sorte, rådne blade efter sneen og regnen i efteråret.
Ventetiden frem til foråret, hvor jeg vil se om de lever eller ej, føles næsten ulidelig. For at opmuntre mig selv, har jeg derfor sået nye staudere, de såkaldte kuldekimere. Kuldekimere er planter, hvis frø skal have frost for at spire. Det gælder fx akelejer, geranier og frøstjerner, som jeg elsker, og som er nogle de samme staudere, som jeg har sået.
Dør hovedparten af planterne fra i år, har jeg nogle nye klar:-) Det er selvfølgelig ikke motiverende at forestille sig, at de dør, men de kom sent i jorden, da jeg først skulle have lavet bede til dem, har meget leret jord, og efteråret var jo meget vådt.

Mvh. Marie Louise

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: L. Jørgensen, 18. december 2012 kl. 18.30

Tak for medfølelse og gode råd Marie Louise.

Jeg følte også, det var en ganske grænseoverskidende oplevelse, at se ham gå rundt i min have med et ørnenæb og bare gi' den gas...

Han er ny her, og påstår at han ikke vidste at det ikke var en fælles have. Normalt ville man vel så have spurgt sig lidt for, før man gik i gang/amok...

Jeg plejer heller aldrig at beskære mine stauder før til foråret,
af samme grunde, som du beskriver. Jeg ELSKER simpelthen når foråret kommer, at gå rundt og nusse med klipperiet, haven bliver helt ny, at se på.
Sommerfuglebusken er jeg slet ikke bekymret for, for jeg har lavet en masse, som står i en potte i drivhuset, og de lever;-)

Men det gør så ondt, at han har nakket mine hortensiaer, dem har jeg aldrig beskåret, kun forsigtigt klippet de visne blomster af om foråret. Det tager en krig, før de bliver så store igen. Nå, men dem vil jeg suse ud og vinterdække, det skulle jo blive rigtigt koldt igen...

Cameliaen har jeg aldrig rørt med en saks, den er nok færdig, men jeg prøver at dække den lille stump, så har jeg da gjort hvad jeg kunne, for at give det hele en chance.

Jeg har selv sået akelejer ret sent, og det gik fint, men jeg bor på Solskinsøen, og her er jo lidt lunere end i Østjylland, de andre har jeg ikke prøvet at så, men pøj, pøj med det!
Super smart at du har helgarderet dig med ekstra planter - hvis det går galt - genialt. Jeg er i.ø. helt vild med violfrøstjerner, de er så fine.

v.h. Lone

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 18. december 2012 kl. 21.21

Lone, I må forbyde den mand at beskære eller grave i jeres område, han leger jo buldoser. Jeg har flere Camelia planter, og ved at en større opstammet koster mellem 500 - 1000 kr.
Hvis det var min Camelia ville jeg grave den op nu medens det er tøvejr, sætte den i en stor potte med ½ jord og ½ spagnum og så indendørs. Så vil jeg tro at den skyder igen hvis der bare er et par øjne tilbage på grenene. Stil den lyst men ikke direkte sol og sparsom vanding. Hold altid samme side af planten mod lyset indendørs, ellers kan den tabe knopperne.

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: L. Jørgensen, 18. december 2012 kl. 22.38

Hej igen Mogens.
Jeg gav ham vist et klart indtryk af, at han ikke skulle udøve sine "havetalenter" i MIN have, så må vi se om det hjælper.
Det var en rigtig god idé at grave cameliaen op, det har jeg slet ikke tænkt på. Tusind tak.
v.h. Lone

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 19. december 2012 kl. 8.14

Kære L. Jørgensen,

Jeg tror ikke, du skal være alt for bekymret for dine hortensiaer. Jeg har også nogle stykker, og indtil for to eller tre år siden skar jeg dem også ned - af uvidenhed. Men de overlevede fint, og de blev større og større for hvert år. Der kom dog ikke så mange blomster på, men allerede året efter kan de godt være med på banen igen. Så frisk mod - vi krydser fingre for dig og din have.

Elsebeth

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: L. Jørgensen, 19. december 2012 kl. 12.14

Kære Elsebeth

Tak fordi du krydser fingre, jeg håber også de kommer igen.

v.h. Lone

Nyt svar til emnet »Naboen er gået amok i MIN have«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Naboen er gået amok i MIN have

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider