Forum

Meget ustabil søbred

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Michas Richter, 26. maj 2013 kl. 16.30

Hej der :)

Jeg har en dejlig stor og vild have i Kalundborg lige ved siden af en mose. Der er en sø på omkring 200 m2 på grunden og noget af haven ligger lavt så der kan være en anelse sumpet i det tidlige forår - det er vi dog ovre nu.

Problemet er søens bred, der er ret ustabil og skråner stærkt ned mod vandet fra bredden og en meter ud, hele vejen rundt. Cirka midt på søen er en indsnævring hvor man kan gå over på den anden side vha. nogle runde træstolper der fungerer som bro, så det er egentlig to søer adskilt af ca. to meter dynd og snask. De to søer er forbundet med mosen via et betonrør under vandoverfladen.

Både bredden og "broen" (eller jorden under stolperne) er meget ustabil og sjappet... Jeg overvejer lidt hvad man kan gøre ved dette, men det virker som en dum opgave da vandet selvfølgelig vil underminere en evt fundering af en forhøjet fast bred...

Det skal lige siges at søen i sig selv er fredet, så ikke noget med at lave et havebassin ud af det :)

Har i nogen erfaringer eller god idéer til forbedringer?

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 26. maj 2013 kl. 18.04

Hej Michas.

For ikke at komme galt af sted, skal du være opmærksom på bestemmelserne i Naturfredningslovens §3 der gælder alle søer over 100m2.

Jeg vil råde dig til at tage kontakt til kommunen, inden du foretager dig noget.

vh. Hans

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 26. maj 2013 kl. 19.54

Hej Michas

Jeg forstår ikke helt, hvad du vil. Vil du kultivere noget natur eller vil du blot have bedre adgang til den?

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michas Richter, 26. maj 2013 kl. 20.21

Hej begge to

Tak, Hans, jeg skal i hvert fald tale med dem før jeg går i gang med noget større. Jeg håbede på at kunne slippe for at skulle lave en alt for gennemgribende omvæltning, men jeg tør ikke rigtig gøre noget som helst uden at søge råd først (og google var ikke meget bevendt denne gang).

Tom, jeg ønsker blot at genoprette den bred der er blevet maltrakteret gennem de sidste ti år ved gang og kørsel med plæneklipper for tæt på bredden - det ser ikke pænt ud når den går fra hinanden og flere steder er ved at falde i søen :)

Mht. overgangen mellem de to vandflader ville det også hjælpe gevaldigt at man igen kunne færdes der uden at efterlade dybe fodspor i dyndet og evt. uden behov for at gå på de runde pæle der er lagt oven i dyndet som lappeløsning, de når alligevel kun de værste 25% af vejen.

Tak for jeres svar :)

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 27. maj 2013 kl. 8.09

man kunne jo stabilisere det ved at købe nogle egepæle og slå ned - de vil holde i mange år -

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 27. maj 2013 kl. 20.10

Hvad med nogle natursten? Må man lægge dem langs bredden? Kunne måske også lægges som en slags trædesti mellem de to søer?
Stenene kan jo oversvømmes, hvis vandstanden stiger.

Ellers ville jeg google vandløbsrestaurering eller spørge kommunen, om de vil komme med nogle gode ideer.

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 27. maj 2013 kl. 20.55

Hvis arealet hører under naturbeskyttelseslovens §3, må der ikke foretages nogen menneskeskabt ændring uden tilladelse.

Man skal selv stille med en konkret forslag til ændringer,som myndighederne så skal tage stilling til. Senere vil der blive kontrol, når arbejdet er færdigt.

Det er omstændigt men skal følges, hvis man vil undgå senere bøvl.

vh. Hans

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michas Richter, 28. maj 2013 kl. 7.52

Både det med egepælene og naturstenene lyder som gode muligheder. Egepælene vil i hvert fald holde godt på jorden, og natursten vil se godt ud langs bredden. Dog holder sidstnævnte måske ikke så godt på dynd og jord, og jeg tror de vil synke ned i det i løbet af et par år.

Uanset hvad er det jo synlige "menneskeskabte ændringer" som jeg skal søge tilladelse til at lave, hmm.. Som Hans siger, ja, den hører under §3, så jeg vil høre kommunen hvad de foreslår, og om jeg overhovedet må gøre noget som helst.

Også tak for rådet om søgeordet "vandløbsrestaurering", det kunne jo være der var en eller anden mindre radikal teknik man kunne tage i brug og stadig opnå et udmærket resultat.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 28. maj 2013 kl. 19.22

Et tip ved ansøgning af ændring på §3 arealer:

En påtænkt ændring vil altid gå lettere igennem systemet, hvis man kan argumentere med, at naturen vil få det bedre ved ændringen.

Nyt svar til emnet »Meget ustabil søbred«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Meget ustabil søbred

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider