Skrevet af: Carl Erik Davidsen, 29. juni 2013 kl. 22.46
Denne plante er dukket op i mit staudebed - den er ca. 70-80 cm høj og de gule blomster sidder i runde klaser !
Jeg kommer i mange haver, men har aldrig mødt den tidligere !
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 30. juni 2013 kl. 0.12
Hej Carl Erik.
Jeg så blomsten i min søsters have i torsdags. Jeg har heller aldrig set den før. Den får nogle meget flotte frøstande efter afblomstring. Prøver at høre min søster, om hun kender navnet på den, hvis der ikke er andre, der kommer med løsningen i mellemtiden.
Hilsen AG
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 30. juni 2013 kl. 0.35
Jeg googlede lige lidt billeder af stauder og fandt den der. Den hedder Løvehale. Der ligger en artikel om den her på Havenyt.
Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 1. juli 2013 kl. 10.03
Blot en oplysning for evt interesserede: de findes også i lyserøde.
Skrevet af: Karna Maj, 1. juli 2013 kl. 11.49
Løvehalen står meget flot med de gule blomster her omkring 1. juli, men den har en anden stor kvalitet: den har vintergrønne flotte gråliggrønne blade.
Skrevet af: Jens Knudsen, 2. juli 2013 kl. 10.49
Ud over Karna Majs vinteroplysning om planten vil jeg sige, at selve den tørre stængel er utrolig flot i snelandskabet og jeg har set mange småfugle interessere sig for frøstandene ved vintertide.
Den hvide sne forstærker stænglens smukke etage skulptur på samme måde som f.eks. Sct. Hans Urtens tørre blomsterstande
Den virker også flot i vinterens buketter f.eks sammen med røde Mariebær (runde hyben på Multiflora rosen) og andet, der nu kan findes på denne årstid.
Skrevet af: Jens Knudsen, 2. juli 2013 kl. 10.51
Her er et billede efter et heftigt isslag.
Hilsen Jens
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.