Skrevet af: Lars Rasmussen, 5. juli 2013 kl. 11.34
Jeg har et lille bed i gårdhaven på ca. 1,4 kv2, hvor der står en fin Kugleplatan. Rundt omkring træet, har jeg plantet Venca, for ar skabe en fin pude. Venca og træet står i det fineste harpet muld.
Vencaen lider en del af "skuddød", som skulle være en svamp, og efter 2 år ser de stadig lidt forkølet ud. De skyder rigtigt godt i foråret, med mange blomster og nye skud. Herefter "indtræder døden"
Kan jeg undgå denne svamp, eller på anden måde optimere planternes betingelser??
Skrevet af: Lone Brems, 5. juli 2013 kl. 21.45
Hej Lars Rasmussen
Det er vanskeligt (for ikke at sige umuligt) at undgå svampen
der giver stængel-sortråd (Phoma exigua var. exigua).
Så det der kan justeres på er jordbundsforhold og vandbalance.
Da der er god skudvækst om foråret i dine Vinca tyder det på, at jordbundsforholdene er i orden. Du kan vælge at være tålmodig et par år endnu... Det som i bedste fald vil ske, er at planterne på trods af svampen udvikling og skadevirkning alligevel opnår et veludviklet rodnet, som er forudsætningen for en længere periode med skududvikling. Hvis den tilstand indfinder sig er det muligt for
planten at kompensere for de forårsskud, som visner (og dermed er det ikke længere synligt i samme omfang, at der vedblivende er svampeudvikling).
Svampen ynder fugtige forhold på plantens overjordiske dele - derfor bør det tilstræbes at planterne vandes med metoden sivevanding, hvis der er behov for vanding.
Det er dog tvivlsomt, om der er særlig meget vundet ved at etablere sivevanding - det regner jo på alle tider af døgnet ;-)
Hvis du vil vide mere om svampeangrebet kan du søge på netsiden "Plantedoktoren" og skrive svampens navn.
Kommer du til den konklusion, at du vil forsøge med andre dækkende småplanter kan jeg forslå, at du (hvis de ellers passer ind i farvevalg) overvejer timian eller lavendel - begge er lette at passe og som regel sunde.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Lars Rasmussen, 8. juli 2013 kl. 11.09
Tak for et brugbart svar.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.