Forum

Søjlebøg – hvilken afstand til huset

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Martin A., 20. juli 2013 kl. 12.24

Hej

Vi vil plante en rød søjlebøg (Fagus sylvatica ‘Dawyck Red Obelisk’), men hvor langt fra vores hus bør vi sætte det ?

Jeg har læst at rødder fra især bøg kan beskadige husets sokkel, men søjlebøg har vel ikke lige så kraftige rødder som alm. bøg?

Er der i øvrigt nogen som ved hvor tyk stammen bliver på sådan et træ?

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. juli 2013 kl. 18.22

Hej Martin A

Den bøg du tænker på bliver 15 - 25 meter høj og tåler ikke vind særlig godt. Den trives bedst i lerjord.
Så lidt afhængigt af, hvor i landet du bor vil den have gode eller mindre gode chancer for at trives.

Man kan som hovedregel regne med at rodsystemet for et træ udvikler sig som en spejlvendt krone - altså ligeså bred og dyb som kronen er bred og høj. Om det helt gælder søjlerødbøg ved jeg ikke - en mulighed for at få det at vide er ved at rette spørgsmålet til "Spørg eksperterne" her på Havenyt
OBS: Eksperterne holder sommerferie til midt i august :-).

Alle store træers rodsystem kan beskadige fundamenter (ved forskubbelse) og rørsystemer udenfor soklen (ved indtrængen og forskubbelse) - og mange ærgrer sig over ikke at have tænkt igennem, hvordan træet ville udvikle sig over en periode på 100 - 300 år og ud fra den tænkning taget beslutning om at plante et mere svagtvoksende træ eller store buske forholdvis tæt på bygninger og rørlagte kloak- og regnvandssystemer.....

Jeg håber andre kan give dig information om stammetykkelse / omkreds og at du også får præcis information om søjlerødbøgens rodsystem !

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin A., 25. juli 2013 kl. 14.15

ok tak, det var en god tommelfingerregel at vide. Jeg har spugt en planteskole som har lovet at undersøge nærmere, så nu venter jeg og ser hvad de siger.

Vh Martin

Nyt svar til emnet »Søjlebøg – hvilken afstand til huset«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Søjlebøg – hvilken afstand til huset

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider