Skrevet af: A M., 27. juli 2013 kl. 20.23
Jeg skal omdanne min have fra en vildmark med alverdens slags ukrudt, inklusive mange af de umulige med nåle, bogstavelig talt overalt (de er helt umulige at røre ved, ved I hvad de hedder?).
Den gamle plæne, indeholdende det foroven beskrevne ukrudt, skulle også væk, da den var besat af bl.a. kvikgræs.
Jeg valgte tryksprøjten og fyldte på med roundup. Jeg var påpasselig med ikke at overdosere. Der er nu gået to uger og ukrudtet er dødt. Men nu ligger det bare på jorden, i en stor del af haven som et tykt lag (der var jo meget ukrudt!).
Næste trin er at fræse jorden, går jeg ud fra. Men skal det døde ukrudt også fræses med jorden?
Skrevet af: Anja Egeriis, 27. juli 2013 kl. 20.41
Du er havnet i et økologisk forum, som aldrig nogen sinde vil anbefale, at man bruger RoundUp - desværre er det endnu ikke forbudt at bruge...
Det, der sker, når du sprøjter din jord, er selvfølgelig, at planterne dør - men alle de millioner af ukrudtsfrø, der ligger i jorden, vil vælte op, når du fræser og giver dem lys... Så en ting er, at grundvandet lige får et skud mere - på længere sigt får du ingenting ud af det!
Skrevet af: Tom Andersen, 27. juli 2013 kl. 22.27
Kære A.M.
Når du har brugt fræseren, sår du græs i det hele og køber en robotplæneklipper.
Så passer tingene sammen :-)
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 28. juli 2013 kl. 8.42
- når du har fjernet det døde ukrudt skal du fræse men ikke mere end 15-20 cm. dybt det skal du gøre med mellemrum indtil der ikke er mere ukrudt der spirer frem ca. engang om måneden ( ikke i vintermånederne ) så vil jeg tro at du har et rent stykke jord til foraret -
Skrevet af: Freya Grossmann, 28. juli 2013 kl. 8.48
100.000 ukrudtsfrø pr. M2 i alm. Landbrugsjord.
Derfor nytter sprøjtningen kun kortvarigt. Og kønt er tørt ukrudt ikke.
Den plante du beskriver er nok agerpadderokke den er svær et få bøvl med, da den har været på kloden i milioner af år = den kan modstå alt.
En fræsning vil få dit kvikgræs til at eksplodere, da fræsning hakker alle rødderne i stykker og hvert stykke bliver til en ny plante. Tidsler og skvalderkål ligeså.
Du skulle nok i stedet have slået det med le, og efterfølgende med en græsslåmaskine.
Skrevet af: Lone Brems, 28. juli 2013 kl. 9.49
Hej A.M.
Når nu du er det sted i processen, som du er, vil jeg lige bakke op om Mogens Madsens forslag - det er nok vejen frem ! Flere ukrudtsbekæmpelsesmidler er ihvertfald ikke.....
Det er min erfaring at ved at holde jorden fræset hyppigt i én vækstsæson, så intet ukrudt kan vokse kan man blive tidsler, senegræs, agersvinemælk og meler kvit.
Men du skal forvente (hvis Freya Grossmann har ret i, at der er agerpakkerokke i din jord), at du ikke slipper af med den ved at fræse gentagne gange i én vækstsæson.
Agerpakkerokke kan "sultes" ud ved at blive hakket om, hver eneste gang, den sætter et skud over jorden. Det er et møjsommeligt flerårigt arbejde, som nok bedst kan begrundes, hvis man for alvor vil dyrke grøntsager.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Tom Andersen, 28. juli 2013 kl. 10.12
@Freya
Hvordan når du frem til Agerpadderokke?
For det første er de da ikke "helt umulige at røre ved" og for det andet tager RU ikke padderokke.
PS
Når man tager sprøjten på ryggen uden at have overvejet næste skridt, så er der lang vej fra vildnis til økologisk have.....den kommer ikke uden de mængder af arbejde, som der tilsyneladende ikke er ressourcer eller vilje til hos AM.
Skrevet af: Freya Grossmann, 28. juli 2013 kl. 10.55
@ Tom: kender du andre "nålevækster" i græsplænen. Jeg kan kun se for mig padderokke eller nåletræer. Men nåletræer er da heller ikke umulige at røre ved. Tidsler? De er da ikke nålelignende...? Derfor et Wild Guess, da mange synes padderokke ligner juletræer.
Skrevet af: Lone Brems, 28. juli 2013 kl. 13.18
Hej Tom Andersen og Freya Grossmann og A.M.
Et andet bud kunne være Burre Snerre - den vikler sig omkring alt hvad der står i nærheden og kan godt beskrives som at den har nåle - selv om der (når man kigger helt tæt på) er tydelige, men små nedadvendte torne på stænglen, i bladranden og på bladenes "rygnerver". Frøene har hagebørster i massevis. Det folkelige navn er Præstelus.
Det er nok enklest, at du selv gør et forsøg på at indkredse, hvilken
"nåle-besat" plante der er imellem det ukrudt, du ønsker at komme helt af med - medmindre du kan forsyne et nyt indlæg her på tråden med et billede ......
Et eller andet sted omkring Tidsler - Agerpakkerokke eller Burre Snerre får du nok Bingo :-)
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: A M., 28. juli 2013 kl. 16.24
Men behøver jeg at fræse flere gange? Det haster nemlig med at få den plæne.
I kan lige så godt få historien.
Om ca. tre uger er der et arrangement, der skal holdes her. Og det er af stor personlig betydning for os, da de for os vigtige personer der kommer også skal bo her i en uges tid, en slags ferie. Haven som den er nu er ikke kun en vildmark, men der ligger også byggematerialer, udgravet jord, sten, flisesten, det er en katastrofe at se på! Og derfor har jeg måttet prioritere, for selv med den hjælp jeg får er det tidskrævende og hårdt, her mener jeg specielt at grave en halv meters dybde jord væk på nogle kvadratmeter og flytte de mange tunge flisesten. Jeg så mig nødsaget til at anvende enhver metode til at lette presset. Jeg skal i denne uge flytte de sten, naturstenene og jorden. Jorden er fra en halv til en hel meters dybde. Man kan ikke sprede det ud og bruge det i haven, vel? Der har i et par måneder intet spiret i det.
Spørgsmålet er nu, om jeg skal fræse så mange gange? For tiden er meget knap! :(
Skrevet af: A M., 28. juli 2013 kl. 16.32
Og hvordan brænder jeg ukrudtet af? Samler det i en bunke? Kan det måske afleveres til en genbrugsstation til kompostering? Ukrudt skulle efter sigende være fuld af næring.
Hvad angår den plante har jeg desværre ikke et billede, da jeg i sin tid klippede dem over med havesaks, men jeg kan da beskrive den.
Bladene er lange men ikke smalle. Planten er ca. en meter høj. Og der er nåle langs bladenes kanter og på stilken, og her taler vi om lange nåle, på ca. en centimeter. De er smertefulde at røre ved, og der er intet sted på den uden nåle. Helt umulig at røre ved! Meget mærkværdig plante..
Skrevet af: Lone Brems, 28. juli 2013 kl. 18.18
Hej A.M.
Økologi er naturligvis mange ting - men Praktisk Økologi (som er foreningen bag Havenyt) har som formål at udbrede viden om og kendskab til, hvordan jorden kan passes / dyrkes med miljøvenlige, økologiske metoder.
Du fortæller i dit indlæg (nr 9), at du bakser med at løse en noget nær umulig opgave.....
Det er min vurdering, at du ikke kan nå i mål med opgaven på tre uger med miljøvenlige, økologiske metoder. Derfor er de forslag, jeg og andre kan komme med her på Havenyt ikke nyttige for dig.
Jeg vil afslutningsvis gøre dig opmærksom på, at "Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger" fastslår, at det er forbudt at afbrænde haveaffald i byzoner og sommerhusområder hele året.
I landzoner har nogle kommuner (men ikke alle) givet dispensation til afbrænding af haveaffald i perioden 1. december til 1. marts, hvis det kan gøres, så røgen ikke generer naboerne.
Jeg håber, at du finder veje til at løse den vanskelige opgave - eller at du indser, at intet menneske er perfekt og at ærlighed om, at man gjorde det mulige kan kalde på respekt snarere end på fordømmelse....
Dine gæster vil livet ud huske, om de blev modtaget og mødt af en nærværende, veloplagt vært eller modtaget af en udslidt og stresset vært. Det kan give anledning til gode samtaler at dele, hvilke valg i livet, der er betydningsfulde nok til at et stykke jord, man står som ejer af, får lov at blive dækket af ukrudt en tid....
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. juli 2013 kl. 18.26
Hej A.M.
Hmmmmm............. Få en anlægsgartner til at rulle en ny græsplæne ud. Jeg må smile lidt ved tanken om dit umulige forehavende. En græsplæne der slås mindst 1-2 gange om ugen vil sikkert holde ukrudtet væk, når først du når så langt.
Godt det ikke er mig som har dine ambitioner :-)
Mange hilsner og god arbejdslyst
Ingeborg
Skrevet af: A M., 28. juli 2013 kl. 18.42
Mange tak for de pæne jord. :) Jeg er nu i min unge alder, og er i fuld gang med arbejdet, som da jeg var i fuld gang med at anlægge terasse. Pyt med at den ikke ser perfekt ud, bare den ikke ser, som man siger, bombet ud. :)
Jeg vil leje en fræser om nogle dage. Er det mon nok at fræse en gang, eller vil al ukrudtet dukke op igen alle vejne? Jeg havde tænkt mig at fræse en gang og rive osv. og så plante. Og hvis der kom noget ukrudt hen ad vejen ville jeg hive det op (som jeg hidtil har gjort og stadig gør), men jeg får indtryk af, at der kommer overvældende mængder af det, er det korrekt?
Skrevet af: Tom Andersen, 28. juli 2013 kl. 18.48
@Ingeborg
Du ser den samme afsender som jeg :-D
Skrevet af: Mogens; E., 28. juli 2013 kl. 19.59
A.M.
Den plante du beskriver lyder som en brændenælde.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.