Forum

Skvalderkål – suk!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Maria A., 15. august 2013 kl. 12.03

Jeg har et bredt læhegn langs den vestlige del af haven og i læhegnet vokser rigeligt med skvalderkål. Der må de egentligt også gerne være - i alle tilfælde ville det være umuligt at fjerne dem uden at fælde læhegnet. Men, som afslutning på læhegnet har jeg en ca 1 m bred bremme pt. sort jord før græsplænen. Jeg har tidligere forsøgt mig med hosta og foråsløg på stykket, men skvalderkålen kvæler det hurtigt.
Jeg vil dog meget gerne have plantet nogle blomster på stykket, da det ellers er en meget kedelig del af haven. Nogen gode ideer til hvad jeg kan plante? Det skal helst være stauder, da der står en del æbletræer og mirabelle træer i læhegnet som jeg gerne vil kunne komme til.
I denne sommer har jeg fræset bedet jævnligt og har lagt en kant af sten gravet ca 15 cm ned mellem læhegn og skvalderkål og der hvor jeg gerne vil have stauder. Jeg er dog ikke i tvivl om at jeg skal forvente at der fortsat vil komme skvalderkål i bedet på et tidspunkt, det kan jeg også godt leve med. Men jeg vil gerne have nogle stauder som til den tid kan tage kampen op mod skvalderkålen…

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 15. august 2013 kl. 12.31

Hej Maria A

Et velprøvet tiltag er at holde en tætslået græsbræmme på ca 50 cm (eller hvad din plæneklipper nu kan præstere) på hegnssiden af din stenkant.
Du slipper ikke i første omgang for skvalderkål i dit staudebed, men der vil være langt færre end hvad stenkanten i sig selv vil kunne begrænse udbredelsen til.
Over nogen sæsoner vil skvalderkålen stresses så meget af at blive holdt nede i 4 - 6 cm højde, at græsset får overtaget og der er dermed skabt en "skvalderkåls-bremse" som blot skal vedligeholdes for at virke effektivt.
At du så får en græskant som skal trimmes et par gange årligt indtil stauderne har en tæthed, der i sig selv bremser græsset, er en anden sag - og en overkommelig arbejdsopgave ;-)

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria A., 15. august 2013 kl. 13.07

Hmm ideen er egentlig meget god... Men som jeg pt. Har lagt stenkanten er der ikke plads til græs, da stenkanten ligger helt op imod læhegnets første trærække. Og jeg har ikke rigtig lyst til at grave den op og flytte den en halv meter - pyh det var hårdt arbejde at få den lagt ;-)

Andre gode ideer modtages gerne ;-)

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 15. august 2013 kl. 13.48

Hej Maria,

Jeg har gode erfaringer med den storkenæb, der hedder Geranium Phaeum. Blot én række af disse, der støder op til et vildt område, hvor skvalderkålene gerne må være, holder skvalderkålen på plads i min have. Jeg har vel rykket 6-8 skvalderkålblade af i sommer på stykket, som er et par meter langt. Så hvis du plantede disse bagerst i staudebedet - op mod området med skvalderkål - evt. i to forskudte rækker, er jeg sikker på, at de vil kunne holde skvalderkålen væk. Hvis der så er plads, kan du jo plante andre stauder foran disse.

Hvis du er interesseret i at prøve at så dem selv, kan jeg godt forsyne dig med lidt frø, når de er modnet om kort tid. Jeg har også lidt småplanter, du må få, hvis du selv vil hente dem her i Aarhus.

Men der er også andre stauder (som jeg ikke lige kan komme i tanke om), som er gode til at spærre for skvalderkål.

Elsebeth

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 15. august 2013 kl. 13.49

Hej igen,

Prøv evt. også at søge på skvalderkål her på siden. Karna Maj havde på et tidspunkt en artikel om hvordan man kunne grave en rende, som skvalderkålene ikke kan forcere.

Elsebeth

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 15. august 2013 kl. 20.07

Ellers er der jo også ukrudtsdug. Det bruger jeg under mine bærbuske, så det kunne også være et alternativ til stauder.

Haveselskabet lavede for et par år siden et forsøg med storkenæb til bekæmpelse af skvalderkål. Det kan du også søge på, hvis du vil have alternativer til phaeum.

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 15. august 2013 kl. 20.14

@Freya: Phaeum ER storkenæb. Det ved du da godt... :-)

Elsebeth

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 15. august 2013 kl. 20.15

Og det var i øvrigt haveselskabets forsøg, der inspirerede mig. Og det virker!

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ’Trine Petersen, 16. august 2013 kl. 8.10

Der er flere slags storkenæb der kan klare skvalderkålens selskab. Men jeg vil lige pointere at storkenæbene altså ikke udrydder skvalderkålen, de kan 'bare' klare sig i konkurrence med skvalderkålen.
Jeg har gode erfaringer med både phaeum, macrorrhizum og cantabrigense, men også stauder som løvefod, tæppepileurt , skovmærke og daglilje kan sættes ind i kampen. Generelt handler det om at finde robuste stauder der dukker tidligt op om foråret og dermed får et lille forspring i forhold til skvalderkålen.
Jeg vil dog anbefale at uanset hvad du vælger så hjælp det lidt på vej de første par år, dels ved at plante relativt tæt fra start, dels ved at fjerne skvalderkålen når den titter frem.

held og lykke med projektet.

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria A., 16. august 2013 kl. 10.21

Gode ideer allesammen!

Jeg har allerede investeret i en del geranium frø, som jeg skal igang med at så først i det nye år. Løvefod har jeg også lidt af, kæmpe tusindstråle har jeg en del af og prikbladet fredløs som jeg også oplever som en meget solid og kraftigt voksende staude har jeg også lidt af.

Jeg har sat stenkanten ind mod skvalderkålen sådan at den i hvert fald næste år burde dæmme meget for skvalderkålen. Det er jo heller ikke fordi skvalderkålen død og pine skal udryddes - jeg synes bare det er træls at den skal drukne alt andet jeg planter ;-)

Nyt svar til emnet »Skvalderkål – suk!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Skvalderkål – suk!

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider