Forum

Røn efter paradisæble – udpining af jord

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 11. september 2013 kl. 20.52

Kære Forum.

Jeg havde i hjørnet af min grund to eksemplarer af Malus floribunda stående med indbyrdes afstand på ca. 3-4 meter. De er plantet samtidig (1985) og det ene var markant større end det andet. Der hvor de står er der bygget støttemure nedenfor da grunden skråner og jorden skråner også hvor de står. Mellem træerne er nogle laurbærkirsebærbuske 'Otto Lutken'

Jeg fældede for 2-3år siden det mindste træ for at få luft og har ca. 1,5meter i retning væk fra det andet træ ift. hvor det fældede træ stor, plantet en Sorbus commixta 'dodong'. Den stor tidligere mere fugtigt og voksede meget fint.

Siden flytningen har denne røn slet ikke vokset - det er på andet år nu... Jeg mistænker noget sort porøst materiale der lå ca. 0,5meter nede i jorden og som kan være blevet lagt der for at virke som dræn, for at være synderen, da barken det første år fik nogle sorte pletter der bulede let ud. Disse pletter er der stadig.

Kan dette være årsagen til at den gamle M.floribunda ikke voksede ret hurtigt ift. dens makker og at rønnen nu nærmest ikke vokser ELLER kan det skyldes udpining af jorden? Jeg mener at have læse af æble efter æble skulle være en dårlig idé og at det samme skule gælde med røn efter æble.

I så fald hvordan gøder/jordforbedrer jeg så min røn kan komme i vækst?

På forhånd tak!

Mange hilsener
Anders

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 11. september 2013 kl. 21.25

Hej Anders
Alt i "rosenfamilien" laver spirehæmmende og væksthæmmende stoffer i jorden og jo længere de har stået der, jo værre virker det - og effekten er smart nok, for så kan deres egne frø ikke spire inden for rodzonen - så det første træ/busk slipper for at skulle konkurrere med eget afkom.

I rosenfamlien er udover roser af enhver art - æbler, pærer, tjørn, røn, bærmispel og spiraea - og så har jeg nok glemt nogle stykker, som ikke er så almindelig kendte.

Du kan kun ophæve problemet ved at flytte jord - og så har hollænderne fundet ud af at det har en vis virkning med at plante noget 3 meter højt græs, som de har fundet i Afrika, men det kan ikke sås, men skal plantes ud, som man gør det med marehalm i klitterne, hvor man i Vestjylland er bange for at de skal flyve væk.

Så vil du have det til at lykkes, skal du til november, når træerne har smidt bladene - grave træet op og bytte flere trillebør fulde jord og så plante igen.

God arbejdslyst!

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 11. september 2013 kl. 21.53

Kære Boi.

Du er et orakel og du skalhave tusind tak for svaret!:-)

Det vil jeg gøre!!!

Du mener ikke den mulige slagger har en effekt? Jeg mener jo rødderne på Røn er ret overfladiske, men enkelte dybereliggende rødder må der være.

Ville du blande noget heste-/komøg i den nye jord eller bare bruge alm. havejord?

Venlig hilsen
Anders

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 12. september 2013 kl. 22.18

Hvis du har noget jord i haven, der ikke har stået noget fra rosenfamilien i - så bytter du bare - og intet andet.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 13. september 2013 kl. 8.26

Hej Boi.

Der er desværre kun få kvadratcentimeter der ikke er opdyrket i min have, men jeg har en lokal grusgrav hvor man kan købe muld relativt billigt og så kører jeg bare det andet jord væk - skal det gøres, skal det gøres ordentligt;-)

Venlig hilsen
Anders

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 13. september 2013 kl. 8.27

Hvor dybt ville du fjerne? Ca. 40cm i en radius på 1,5-2meter?

Vh
Anders

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 20. oktober 2013 kl. 19.26

Hej Forum.

Jeg har nu byttet jorden ud, efter at have fjernet den gamle jord ca. 40cm dybde og 70cm i radius.

Jeg har tidligere mistænkt nogle sorte "skærver" jeg mindes der var i dybden da jeg plantede træet, for at være årsag til de sorte pletter i barken på lønne og den hæmmede vækst på det Malus floribunda der stod tæt på tidligere.

Ved dette jordskifte kunne jeg konstatere at der var en lag ca. 30-35cm nede med sorte forkullet materilae - indimellem lå det brændte skeer og andet småt metalskrot!!! Kan dette være årsagen til den manglende vækst og de sorte pletter? Hvorfor smider man dog den slags i jorden... Det må da være ulovligt.

Hvad mener I?

Venlig hilsen
Anders

Nyt svar til emnet »Røn efter paradisæble – udpining af jord«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Røn efter paradisæble – udpining af jord

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider