Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. september 2013 kl. 16.32
Hej
Jeg har lagt mærke til at der er rigtig mange kompostorm som kravler op af kompostbeholderens (standardplast) indersider.
Er det fordi de mangler føde - eller har jeg smidt for mange æbleskræller i? Jeg sørger altid for at komme tørt affald i når jeg lægger køkkenaffald i beholderen.
Er der ikke næring nok i de nedfaldne blade, som jeg p.t. bruger som tørt affald?
Mvh
Ingeborg
Skrevet af: Freya Grossmann, 27. september 2013 kl. 17.27
Skal det forstås, som at de flygter?
I så fald kan komposten være for tør, for våd, mangle ilt - jeg tror, du skal grave lidt ned i beholderen, for at få et bedre indtryk af forholdene. Lugter der råddent er det mangel på ilt.
Hvordan er resten af krible-krablelivet i beholderen?
Fluer er tegn på for fugtigt. Myrer, hvis den er for tør. For mange æbler kan godt gøre, at komposten bliver for våd og måske begynde at rådne.
I så fald skal komposten stikkes om (blandes påny).
Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 27. september 2013 kl. 22.32
Hej Ingeborg,
tak for at du tager emnet op - jeg håber at der kommer nogen på banen, som kender lidt til kompostormenes livscyklus. Jeg har i hverfald konstateret, at på denne årstid, hvor temperaturen svinger meget, sidder ormene også på undersiden af låget, når jeg lige skal lægge mere i beholderen.
Jeg plejer at skubbe dem tilbage, og jeg kan kun sige, at jeg aldrig mangler orm om foråret, når komposten vågner igen. Så der er lagt æg til videre mangfoldigørelse. Men det virker så ærgerligt, når det virker som om de er på flugt!
Mvh Lisbeth
Skrevet af: Tom Andersen, 27. september 2013 kl. 23.09
Hvis man stiller sig op på en stol i stuen og holder hånden op under loftet er der tydeligt varmere her.
Da temperaturen på denne årstid falder hurtigt om natten søger ormen op i det øverste lag. Under låget er der tilmed fugtigt, da kondens samles her.
Ormene dør når vinteren kommer, men æggene overlever ofte.
Søg evt. på "brandorm" i google
Skrevet af: Anja Egeriis, 28. september 2013 kl. 9.15
Eller her: www.havenyt.dk/soeg/?q=kompostorm
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. september 2013 kl. 21.03
@Freya
Der er masser af bænkebidere og tusindben i min kompost. Jeg har været nede i den (midten) med tynde gummihandsker på - og der er faktisk ganske lunt inde midtpå. Nu har jeg smidt en masse haveaffald og lidt vand på. I morgen køber jeg mig nogle vintermåtter, som måske kan holde liv i ormene lidt længere. Jeg har læst og læst - men er det kompostormenes livscyklus - eller er det kulden, som slår dem ihjel?
Der var faktisk en del kompostorme i foråret, inden jeg supplerede med en spandfuld hestemøg med orme fra genbrugspladsen.
Ingeborg
Skrevet af: Freya Grossmann, 28. september 2013 kl. 22.14
Så er der godt gang i den. Mine er desværre meget tørre oven på den varme sommer, selv om jeg vander løbende. Det går jo noget ud over omsætningen desværre.
Men held og lykke med komposteringen!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.