Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 2. oktober 2013 kl. 16.25
Er der nogen af jer, der har erfaring med staudesåning?
Jeg har selv forsøgt mig lidt. Jeg har faktisk sået kobjælder (egen høst af frø) og vårfladbælg (frø fra en veninde) allerede i august, og de er kommet op!
Jeg sår i så- og priklejord i flamingokasser i drivhuset og sørger for at vande lidt, men ikke for meget. Til vinter sætter jeg dem evt. ud under nogle buske og dækker dem med fiberdug (for at forhindre solsortene i at "hjælpe".
De fleste af de øvrige har jeg tænkt mig at så her i okt-dec.
De frø, jeg prøver mig med er bl.a.: brudeslør, affodil, hasselurt, lærkespore, violfrøstjerne, kaukasisk ensian, lundgylden, hvid engnellikerod, rosa løvehale, kugleprimula, lyserød moskuskatost, lægekvæsurt, porcelænsærenpris, ridderspore, torskemund, husløg, blå salvie, kvan, rød kvan, stjerneskærm, blå storkenæb, kæmpeverbena, rød lupin, yucca filamentosa og det løse... :-) (jeg har simpelthen ikke plads til mere).
Er der nogen, der har erfaringer, de vil dele?
Jeg vil især gerne vide, om jeg skal lade dem, der allerede er kommet op, stå i priklejorden indtil foråret, eller om jeg skal plante dem om i potter i alm. pottemuld allerede nu? De er ca. 3-4 cm høje. Det er jo begge stauder, der blomstrer i foråret.
Hvad med de øvrige - skal jeg lade dem stå indtil frosten er af jorden?
Jeg er meget spændt på projektet.
Elsebeth
Skrevet af: Søren S Duun, 2. oktober 2013 kl. 20.11
Jeg ville lade de være til foråret og så potte om når der kommer liv idet igen. Sørg for at dække det til med fibertex her til vinter.
Det er ellers nogle spændende planter du har gang i, især kvan . Bruger du den til noget eller er det bare til pryd .?
Skrevet af: Søren S Duun, 2. oktober 2013 kl. 20.14
Det var fiberdug, ikke fibertex jeg mente .
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 2. oktober 2013 kl. 20.46
Tak. Man kan jo ikke spise den røde kvan, så den er kun til pynt. Men den anden har jeg tænkt mig at prøve at spise af. Så vidt jeg forstår, kan man spise det hele, så jeg vil da prøve nogle forskellige ting af.
Skrevet af: Søren S Duun, 2. oktober 2013 kl. 21.53
Held og lykke med det
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 3. oktober 2013 kl. 9.05
Tak, Søren.
Skrevet af: Christina Bjørk, 7. oktober 2013 kl. 12.17
Jeg forsøgte mig med staude såning ( kold såning ) for et par år siden.
Såede sidst i november eller noget i den stil.
Vi fik vinter, på et tidspunkt i januar fik vi tø - tø nok - til at hele skidtet spirede - og ugen efter fik vi hård frost hvorved hele skidtet døde da jeg ikke havde mulighed for at flytte dem til et beskyttet nok sted.
Hvad jeg lærte, er at jeg enten ikke koldsår staudefrø ( de få jeg ikke havde sået, såede jeg om foråret og de spirede ) - eller at jeg arrangerer mig så jeg koldsår dem sidst på vinteren - hvilket kræver at jeg kan komme til min så-jord.
Det skal her lige tilføjes at mine frø var købte - så de HAVDE altså fået hele denne her behandling med kuldeperiode osv som nogle af dem skal have, hvis det er egne frø må man jo enten selv behandle dem eller tage chancen for at vinteren opfører sig artigt...
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 8. oktober 2013 kl. 10.50
Ja, det er derfor jeg sår dem forholdsvist tidligt. Jeg prøver at lade dem stå i drivhuset. Det fryser stadig, men det er dog ikke helt så koldt som udenfor. Så må jeg bare krydse fingre.
Skrevet af: Mette Petersen, 8. oktober 2013 kl. 15.44
Jeg har sået både stauder, og 2-årige, gennem flere år med stort held...jeg sår ude i potter, når frøene er modne, og sætter potterne i drivhuset...ved hård frost, tager jeg dem ind, der allerede er blevet til småplanter ( dem jeg går ud fra ikke hører til kuldekimerne) ind et koldt frostfrit sted ( ud i drivhuset i længere tøperioder ) Kuldekimerne ( dem der ikke er kommet op når det bliver vinter) får bare lov til at stå indtil foråret )
Jeg er begyndt at så en del ved at sprede frøene direkt i bedene- nok ikke samme succesrate, men man har som regel masser af frø, når man selv frøsamler.
Lige nu har jeg dels planter, som er sået i år, dels planter fra sidste år, som først nu er så store at de plantes ud, bl.a. solhatte. I foråret plantede jeg natvioler, kongelys, rølliker, muskatsalvie, anisisop mm. ud, da var de store nok.
Held og lykke med det hele :)
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 8. oktober 2013 kl. 21.32
Ok - tak!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.