Forum

Forslag til flerårige krukkeplanter

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kurt Kastbjerg Jensen, 9. oktober 2013 kl. 10.35

Ønsker forslag/gode ideer til hvilke planter jeg kan vælge til krukker med dia. 60 cm. skal opfylde disse krav:

Flerårige
vinterhårdføre
skal kunne tåle vind
Tåle fuld sol
Gerne være tørkestærke
Uden vanding eller med minimal vandingsbehov
Være med farver i form af blomster/blomsterstande eller bær
Prisleje i den billige ende

Skal være så enkelt og simpelt som muligt med få planter i krukken, som kan stå pænt og enkelt med minimal pleje i flere år.

Har selv tænkt på en forårsvortemælk (Euphorbia polychroma), som tåler sol og tørke, er i tvivl med vindfølsomhed,eller en (Euphorbia amygdaloides Purpurea).
Meningen er den skal stå i midten af krukken omkranset af en pæn lyng 3-4 i yderkant af krukken har her tænkt på forårslyng
(Erica carnea Wintersonne eller en anden flot rødelig lyng.

Havde tænkt mig at afslutte med dækbark så det fremstår pænt og enkelt.

Vurdering af ovennævnte samt alternative forslag modtages hjertelig gerne.

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 9. oktober 2013 kl. 11.13

Hej Kurt Kastbjerg Jensen

Kombinationen af forårsvortemælk og lyng er måske lidt vanskelig - vortemælk trives bedst med rigelig næring og lyng trives bedst med så lidt næring som det er muligt....
Men deres vind- og tørketålsomhed har de jo fælles, så måske går det alligevel.... ingen af planterne vil udvikle sig optimalt, hvis de plantes i samme krukke, men en lidt svagere udvikling af stauden modsvarer jo lyngens langsomme og beherskede vækst.
Så vælger du de to i kombination, er den største mulighed for et godt resultat, at du tager udgangspunkt i lyngens bedste vækstvilkår - sand med meget lidt næringsholdig muldjord (i forholdet 2 : 1).
Et godt drænlag (for eksempel af småsten) i krukkens bund er nødvendigt.

Dækbarken er nok en god idé for at begrænse fordampningen - og dækbark (i modsætning til træflis) påvirker ikke i særlig grad næringsstofbalancen i den jord, det dækker.
Det kan jo overvejes, om søsten - eller et andet ensartet stenvalg - er et valg, som mere er i harmoni med de to planters naturlige voksesteder.

Buksbom kan overvejes - den opfylder dine kriterier bortset fra de farverige blomster. Måske kan en kombination med vibeæg blive en flot løsning, hvis du kan "nøjes" med blomsterfarverne i det tidlige forår. Løvet fra vibeæg visner forholdsvis hurtigt ned og kan puttes ind under buksbomplanten, når blomstringen er overstået.
Men du slipper ikke for et par klipninger af buksbomskud i sommerens løb - så der er lidt gartnerarbejde forbundet med dette forslag ;-)

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 9. oktober 2013 kl. 21.21

Hostaer? Blomsterne er beskedne, men man kan vælge forskellige bladfarver.

Lavendel?

Potteroser?

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. oktober 2013 kl. 23.20

Findes der ikke en bog om dette emne fra Politikens eller Gyldendal forlag ?
Det skulle være underlig hvis ikke der var. Måske et kapitel som beskrev dette nærmere . Der er kommer flere bøger om havens indretning og her må stå noget .

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ’Trine Petersen, 11. oktober 2013 kl. 8.49

Sankt hans urt må være det rigtige svar her :o)
Kan klare sig med minimal pleje og er smuk hele året - om foråret når de skønne knopper titter frem, om sommeren med lovende knopper, i sensommer og efterår med smukke blomster og endelig om vinteren med sne (måske??) på toppen.

Og så kan der siges 'tjek' til alle dine krav! :o)

Nyt svar til emnet »Forslag til flerårige krukkeplanter«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Forslag til flerårige krukkeplanter

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider