Forum

Buksbom – spiralklippet

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. oktober 2013 kl. 16.22

Hej
Jeg har 2 meget flotte rigtige stenkrukker, som jeg vandt i en havekonkurrence. Sidste år havde jeg plantet en sukkertopgran i hver krukke. Desværre skrantede den ene plante, så jeg vil plante buksbom i krukken i stedet for. Jeg har købt to spiralklippede buksbom i 1 m højde. Det har været svært for mig at finde en passende "inderkrukke" til stenkrukkerne. Stenkrukkerne er af sandsten og de vil trække farve fra jord m.m. ud til ydersiden, hvis jeg planter direkte. Nu har jeg købt 2 sorte murerbaljer, som min mand har skåret ned, og boret huller i bunden, så de nu passer som "indmad". Jeg vil lægge lecanødder som dræn og også udfylde mellemrummet ud med leca, samt dække med leca.
Hvad gør man, når jorden er frosset, så krukkerne ikke kan vandes. Jeg går ud fra, at de overlever ligesom de frit plantede buksbom? Krukkerne står på flytbare understel.
Ingeborg

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 13. oktober 2013 kl. 22.18

Jeg er ikke ekspert, men for mange planter gælder, at de ikke skal vandes ret meget i vinterhalvåret.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 14. oktober 2013 kl. 22.22

Du kan med en pensel smøre vandglas på indersiden af krukkerne. Det bevirker at vand ikke trækker igennem sandstenen indefra og misfarver ydersiden.
Når det er optræk til streng frostvejr har jeg altid lagt alle vores store krukker med planterne i, ned. Så løber vandet fra jorden og frostskader undgås. Det er krukker med Hortensia og Buskbom.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. oktober 2013 kl. 23.19

@Mogens
Tak for rådet om vandglas. Det havde jeg slet ikke tænkt på i denne forbindelse. Da vi for 10 år siden fik lagt mursten som sålbænke under vinduerne, frarådede murereren det og ville lægge sorte glaserede klinker i stedet for. Men jeg gav murstenene en god omgang med vandglas og de er i dag lige så fine som da de var nye.
Sandstenskrukkerne vejer omkring 60-70 kilo, og har en form som gør at de ikke kan lægges ned for at vandet skal løbe fra.
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Buksbom – spiralklippet«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Buksbom – spiralklippet

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider