Skrevet af: Vibeke Dyrst, 15. oktober 2013 kl. 17.27
I foråret købte jeg 3 georginer, lagde dem og glædede mig til blomsterne.
De kom bare ikke. Jeg tænkte at det nok hang sammen med at jeg var syg en lang periode og at de ikke havde fået vand nok og siden hen ad sommeren nok var gået til.
Så i sidste uge opdagede jeg, at den ene var kommet op og ca. 20 cm høj. I ren forbavselse gravede jeg den op, knækkede skuddet af og lagde den til tørre.
I dag opdagede jeg så at en af de sidste to var kommet op og står nok så fint og grønt. Min plan er at vente med at grave den op til den første frost er tæt på og så tørre og gemme den.
Har nogen af Jer en mening om, hvorvidt jeg kan håbe på at nogen af dem bliver til blomster næste sommer?
Tænker lidt på om de kan have været importeret fra den anden side af jorden(f.eks. NZ) og først tørret først på året i år og dermed pga. temperatur/fugt at det er forår og tid at spire.........ved ikke helt hvordan Georginer er "programmerede"
Skrevet af: Karin Krautwald, 16. oktober 2013 kl. 6.12
Du kan roligt tage de andre georginer op. Grunden til at de ikke er blevet til noget i år er vandmangel, jeg tror alle der har georginer har døjet med dem i den varme vi har haft. At dine blev grønne så sent er at de endelig fik det vand de har brug for i september. Så grav bare de sidste op og få dem tørret og opbevar dem et køligt sted i vinter, så har du georginer til næste år igen
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 16. oktober 2013 kl. 21.06
Tak, skal du have Karin. Så vil jeg glæde mig til næste sommer.
Skrevet af: Palle Jensen, 5. november 2013 kl. 14.36
Nu har jeg gravet alle mine Georginer op og lagt til tørre inden de bliver pakket ned og gemt frostfrit til foråret, mit spørgsmål er, skal jeg dele knoldene, gemme de største eller hvad, de sidste mange år har jeg gemt alle men der bliver for mange og jeg har efterhånden ikke plads, så skal jeg gemme de største eller hvad gør du/i.
Skrevet af: Karen Andersen, 5. november 2013 kl. 17.51
Jeg plejer at gemme knoldene som de er.
Til foråret bruger jeg dem med de bedste spirer
og kasserer de, som er helt indtørrede.På den måde får man
delt dem.
Skrevet af: Karin Krautwald, 5. november 2013 kl. 18.46
Jeg deler aldrig knoldene her i efteråret, de får så let sår, som medfører råd, så gem hele knolden og del den til foråret. For det er da synd at smide dem væk, du ikke Vil have, der er mangew , der er på jagt efter knolde i foråret, du kunne måske forære dem væk eller evt. Sælge dem for et lille beløb.
Skrevet af: Palle Jensen, 7. november 2013 kl. 11.17
Tak for svaret til Karen og Karin.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.