Skrevet af: A.K. Rasmussen, 20. oktober 2013 kl. 19.59
Hej Forum.
Lige et spørgsmål, med et muligt indlysende svar...
Det er som bekendt vigtigt at plante træer og andet i samme dybde som de har stået i potten, på overgangen mellem rod og stamme.
Men, over tid vil der jo uvægerligt sker en øgning af det muldlag der omgiver træet og derved vil træet komme til at stå for dybt.
Udlignes dette af træets vækst hvor overgangen mellem rod og stamme vokser lidt op med træet eller skal man prøve at holde træet fri for muld osv. ved overgangen? Naturen må da have tænkt sig lidt om...:-)
Venlig hilsen
Anders

Skrevet af: Mogens; E., 20. oktober 2013 kl. 20.59
Ude i naturen hvor der gror træer neden for en skråning, vil der ved hvert regnvejr sejle lidt jord ned omkring stammerne. Så længe det kun er få cm. om året skader det ikke væksten. Mange planter danner nye rødder i den nye jord.
Skrevet af: Anonym bruger 1, 20. oktober 2013 kl. 21.38
Hvis det er nogenlunde flad jord, er det meget lidt, det drejer sig om. Der kommer nyt til hvert år, men samtidig sker der en nedbrydning og langsom forbrænding af gammel muld. Det er den helt naturlige genbrug af næringsstoffer.
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 21. oktober 2013 kl. 19.57
Tak for svarene!
Jeg synes bare jeg kan se en lille reaktion når podestedet kommer lidt tættere på jordoverfladen, der er jo lidt bunddække og evt. lidt flis rundt om nyetablerede træer, men jeg vil tage det mere roligt nu:-)
Venlig hilsen
Anders

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 24. oktober 2013 kl. 19.36
Hvilken reaktion ser du?
Den nysgerrige
Anne Marie
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 24. oktober 2013 kl. 21.49
Hej Anne Marie.
Jeg synes måske det nederste bark umiddelbart under podestedet bliver lidt mørk og løs i det med lidt hvide prikker i det sorte, bare bærer præg af ikke at kunne lide det fugtige miljø det skaber.
Hvad mener du om det?
Venlig hilsen
Anders
Skrevet af: Anonym bruger 1, 24. oktober 2013 kl. 21.56
Hej Anders
Hvor tykt et lag flis, har du lagt op ad stammen ?
vh. Hans
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 25. oktober 2013 kl. 7.35
Hej Hans.
Måske 3-5cm, ellers er der jo ikke meget effekt af det, men jeg prøver jo ikke at lægge det direkte op af stammen, men solsortene og vejret roder jo lidt rundt i det:-)
Venlig hilsen
Anders
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.