Skrevet af: Annette Lundgaard, 26. oktober 2013 kl. 16.15
Hej.
Jeg ville blive glad for et godt råd angående forstsikre og holdbare krukker. Jeg er stødt på betegnelserne polystone og fiberstone, men har svært ved at finde ud af, hvilke egenskaber, der kendetegner disse materialer.vh Annette
Skrevet af: Annette Lundgaard, 26. oktober 2013 kl. 16.17
Ups!
Jeg mente naturligvis frostsikre..
Skrevet af: Freya Grossmann, 26. oktober 2013 kl. 22.24
Bare et gæt:
Jeg tror, at "stone" refererer til udseendet - at det ligner sten.
"Poly" gætter jeg på er en plasttype (polyetylen, polypropylen, polyvinylchlorid (pvc)).
Fiber lunne tyde på, at der er glasfibre (eller kulfibre, men det tror jeg ikke) i massen. Kunne principielt også være træ- eller papirfibre.
Er det sidste materiale evt. En form for beton, som forstærkes med fibrene? Beton kan man jo få til at ligne sten, ved at støbe forskellige materialer - fx sten ind i massen. Fx som terrazzogulve.
Skrevet af: Tom Andersen, 26. oktober 2013 kl. 22.33
Det er sandsynligvis glasfiberarmeret polyester og støbt så det ligner sten, granit, marmor, terrakotta - what-ever.
Tæt på det samme, som mange moderne håndvaske i badeværelset er lavet af. Benyttes også til murafdækninger, foderkrybber, havebænke o.m.a.
Kan være meget stærkt og holdbart.
Negativt:
Sikkert produceret i Kina under ringe miljø- og arbejdsmiljøforhold, men det må forhandleren jo kunne redegøre for ?
Google evt. styren, hvis den vinkel har din interesse.
Skrevet af: Annette Lundgaard, 26. oktober 2013 kl. 22.59
Mange tak for svarene.
Skrevet af: Lone Brems, 27. oktober 2013 kl. 15.06
Hej Anette Lundgaard
Hvis du vælger krukker og kar fremstillet af et de to materialer får du en opgave den dag, du kasserer dem.
Polystone (genbrugsplast) kan ikke genbruges en gang til. Produktbladet som er skrevet efter kravene i EU's REACH-direktiv om kemiske stoffer anbefaler deponering (losseplads - nedbrydningen tager meget lang tid) eller forbrænding.
Produktet må ikke afbrændes under ikke-kontrollerede forhold og kræver i tilfælde af brand fuld beskyttelse af brandmandskabet og medfører restriktioner for det omgivende samfund indtil braden er slukket.
Fiberstone er et keramisk materiale blandet med metal. Kan ikke genbruges eller forbrændes - altså et produkt, der kan deponeres på lossepladsen efter endt brug (Kan ikke fraktioneres = opdeles i keramisk materiale og metal, så også for dette produkt går der råstoffer tabt).
Prisen for holdbarheden ved disse produkter er altså, at der ikke er genbrugsmuligheder..... men de er jo billige i indkøb, desværre, netop fordi de tabte råstoffer ikke indgår i regnskabet og for polystone's vedkommende, fordi der foregår en storskalaproduktion til industri- og byggeformål (krukker og kummer er i den den sammenhæng en nicheproduktion).
Du efterspørger et godt råd. Mit skal være:
Brug frostsikre krukker og kummer fremstillet af ler og pas på dem ved at være omhyggelig med at lægge et drænlag i bunden af krukkerne (småsten er udmærket til formålet) og ved at hæve dem lidt op fra underlaget (underskål eller terrassebeklædning) i frostperioder. Vil du være endnu mere sikker kan du beskytte krukkerne mod frost ved at omvikle dem med isolerende materiale - for eksempel tørre blade eller halm i plastsække.
Krukkerne kan efter endt brug i fuldt omfang genbruges i knust form sammen med mursten fra bygningsnedbrydning.
De udgør heller ikke noget problem, hvis de deponeres.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Annette Lundgaard, 27. oktober 2013 kl. 15.39
Hej Lone
Jeg takker meget for dit svar og gode råd. Jeg vil holde mig til krukker af ler. Det går faktisk også fint med dem.
De bedste hilsner fra
Annette
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.